Om designbeskyttelse

Hos Sagførerne sørger vi for at registrere dit design, så det får størst mulig værdi for dig.

Ved at registrere dit design kan du let påvise din økonomiske ret til at udnytte designet. Som indehaver af en designret kan du forbyde andre at kopiere dit design og importere lignende designs.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit design kan registreres, hjælper vi dig med at afklare tvivlen.

Gennem en forundersøgelse får du viden om, hvorvidt dit design krænker andres, og om der skulle være andre hindringer for en registrering. Med denne information kan du bedre tilrettelægge din produktion.

Designbeskyttelse kan kun opnås til et produkts udseende.

Hos Sagførerne kan vi gennem rådgivning og/eller registrering give dig en kvalificeret vurdering af dit design, så du hurtigt ved, om dit design kan opnå beskyttelse. Hvis produktet har en teknisk funktion udover dets særlige design, kan vi også hjælpe dig med at beskytte funktionen efter reglerne i patent- eller brugsmodellovgivningen. Du kan læse mere om patenter ved at trykke her.

For at opnå designbeskyttelse skal dit design være nyt, og det skal adskille sig fra andre designs. Ønsker du at vide, om dit design opfylder disse krav, kan vi give dig svar. Du kan også læse mere om registreringskravene, hvis du trykker her.
Tilmeld dig Sagførernes nyhedsbrev her
Del denne historie