Må jeg importere mere end 110 liter øl, hvis det er til eget brug?

I EU er der et grundlæggende princip om varernes frie bevægelighed. Dette princip er dog ikke uden undtagelser.

Når det kommer til øl, kan medlemslandende vælge at begrænse mængden af øl, man som privatperson må tage med sig hjem fra andre EU-lande til minimum 110 liter.

Reglen fungerer sådan, at hvis du medbringer mere end 110 liter øl, bliver du betragtet som en erhvervsdrivende, medmindre du kan bevise, at øllene er til privat brug.

Konsekvensen af at blive betragtet som erhvervsdrivende er, at du skal betale moms, øl- og pantafgift af den medbragte øl, der ligger ud over 110 liter. Tidligere opkrævede Skat moms, øl- og pantafgift af samtlige øl, men denne praksis er ændret med en nyere landsretsdom ført af Sagførerne.

Bevisbyrden for, at du skal bruge de medbragte øl privat er tung. Du skal derfor positivt kunne bevise til hvilket private formål, øllene skal finde anvendelse.

Er du i tvivl om reglerne, er du velkommen til at kontakte Sagførerne.
Tilmeld dig Sagførernes nyhedsbrev her
Del denne historie