Ejendomsformidling

En direkte vej til salg af og investering i ejendom

Vil du gerne sætte din ejendom til salg, eller søger du efter den helt rigtige ejendom at købe? De fleste vil kontakte en ejendomsmægler for at få den bedste rådgivning, når det kommer til at sælge eller investere i ejendom, men måske kan du skyde genvej til en god handel.

Vores netværk er din genvej til en god handel


Sagførerne er ikke ejendomsmæglere, men vi har den fornødne ekspertise til at hjælpe dig, når du gerne vil sælge/købe ejendom. Vores force er, at vi har et stort netværk indenfor fast ejendom og klienter med interesse for investeringsejendomme. Vi har stor erfaring med at connecte køber og sælger. Det er en hurtigere genvej til dit mål, hvad enten du ønsker at købe eller sælge.

Gennem vores netværk afsøger vi mulighederne for et godt salg eller køb. Med Sagførerne har du således et ”indledende skud i bøssen”, der kan vise sig at spare dig for både tid og penge.

Hvad kan vi hjælpe med?


Vi kan blandt andet hjælpe med at pege på din ejendoms potentialer og muligheder for lejeforhøjelse, optimere ejendommens kontrakter, få styr på dokumentationen og finde en køber til ejendommen.

Er du på udkig efter en god investering, kan vi rådgive dig i forhold til at finde den helt rigtige ejendom at investere i med den rigtige afkast- og risikoprofil, at forhandle finansiering på plads og at administrere ejendommen fremover. Hvis du har brug for at lægge en solid strategi for den fremtidige drift af din ejendom, kan vi ligeledes hjælpe med at optimere kontrakter og administration.

Vi assisterer desuden gerne med at gennemgå ejendomsmæglers udbudsmateriale og forhandle det på plads og med at gennemføre en handel med solidt juridisk grundlag.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.