Om patenter

Ved at patentere din opfindelse sikrer du, at andre ikke må udnytte din idé uden dit samtykke, og du bliver herved i bedre stand til at tjene penge på opfindelsen.

Hos Sagførerne får du hurtigt at vide, om dit produkt er patenterbart, så du kan træffe afgørende strategiske beslutninger på et indledende stadie i udviklingsprocessen.

Patenter kan udstedes på produkter, processer til fremstilling af produkter og nye anvendelser af kendte stoffer.

Desværre udstedes patenter ikke globalt. Som opfinder må du derfor nøje overveje indenfor hvilket geografisk område, du ønsker at opnå patent.

Fordelene ved at få beskyttet din opfindelse er mange. Ved et patent sikrer du ofte din virksomheds fremtidige vækst, og du kan markedsføre din virksomhed med et unikt produkt.

Din eneret til opfindelsen er også en styrkelse af dit forretningsgrundlag, idet du opnår et væsentligt forspring med videreudvikling i forhold til dine konkurrenter. Du sikrer tillige investeringen i dit udviklingsarbejde.

For at få et patent skal din opfindelse være ny, og den må ikke have været offentliggjort. Derudover skal den kunne udføres af en fagmand, anvendes industrielt, og adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før indleveringen af patentansøgningen. Du kan læse mere om patentkravene her.

Hos Sagførerne hjælper vi dig med at patentere din opfindelse, så du kan opnå de mange fordele herved, og mens vi klarer det juridiske arbejde, kan du fortsætte din forretningsudvikling.
Tilmeld dig Sagførernes nyhedsbrev her
Del denne historie