Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4453

Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5527

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

når de anmelder os på Trustpilot

Afleveringsforretning

Når lejer fraflytter erhvervslejemålet, skal der foretages afleveringsforretning - også kaldet fraflytningsopgørelse. Udgangspunktet er, at erhvervslejemålet skal afleveres i samme stand som ved overtagelsen deraf. Det er dog muligt at fravige dette udgangspunkt, da reglerne i erhvervslejeloven herom er fravigelige. Det er derfor essentielt, at du har gennemlæst din erhvervslejekontrakt grundigt, da andre forhold kan være aftalt i forbindelse med indgåelsen af kontrakten.

Kontakt gerne vores erhvervsadvokater, hvis du har spørgsmål til afleveringsforretning. Du kan også læse mere herom nedenfor.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4453 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com

Afleveringsforretning


Aflevering af erhvervslejemålet

I forbindelse med lejers fraflytning, er der visse frister samt krav, som skal overholdes. Disse følger af erhvervslejelovens kapitel 13. Du skal blandt andet gøre udlejer bekendt med, hvilken adresse udlejer skal sende meddelelser til. Udlejer skal have kendskab til adressen senest 8 dage før din fraflytning af erhvervslejemålet. Det er derforuden et krav, at du fraflytter erhvervslejemålet senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen.

Har udlejer ikke gjort sine krav vedrørende lejemålets stand gældende inden for 4 uger efter fraflytningsdagen, kan de ikke gøres gældende. Det er således vigtigt, at du holder øje med, hvornår udlejer gør sit krav gældende. Har du handlet svigagtigt, eller hvis manglen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, finder fristen lydende på 4 uger dog ikke anvendelse. Udlejer skal derimod gøre kravet gældende uden ugrundet ophold, efter at manglen er eller burde være opdaget.

Udlejers ret til at bese lejemålet

Såfremt lejer har opsagt sit erhvervslejemål, eller skal fraflytte af andre årsager, skal lejeren give udlejeren adgang til at bese det lejede. Det er dog op til dig som lejer at fastsætte tidspunktet herfor. Tidspunktet for besigtigelsen af erhvervslejemålet skal ifølge erhvervslejeloven være ‘“bekvemt” og udgøre minimum 2 timer hver anden hverdag.

Er du i tvivl om dine rettigheder og forpligtelser i forbindelse med udlejers ret til at bese lejemålet, er du velkommen til at kontakte os. Vi er eksperter inden for erhvervslejeret.

Skal lejemålet være nyistandsat?

Udgangspunktet i erhvervslejeloven er, som nævnt ovenfor, at erhvervslejemålet skal afleveres i samme stand, som det blev overtaget. Man kan dog også have aftalt, at erhvervslejemålet skal afleveres nyistandsat. Begge dele kan aftales i forbindelse med indgåelsen af erhvervslejekontrakten.

Har man ikke aftalt noget om, hvorledes erhvervslejemålet skal afleveres, finder erhvervslejelovens regler anvendelse. Herefter gælder, at lejer skal aflevere det lejede i samme stand som ved overtagelsen deraf. Dog undtaget af den forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke falder ind under lejers almindelige vedligeholdelsespligt. Har lejer, lejers personale eller andre handlet uforsvarligt, bliver lejeren erstatningsansvarlig for eventuelle skader.

Fraflytningsrapport erhvervslejemål

I modsætning til lejemål, der anvendes til privat brug, skal man ikke afholde indflytnings- og fraflytningssyn i erhvervslejemål. Dertil kommer, at det heller ikke er et krav, at der udarbejdes indflytnings- og fraflytningsrapporter. Det kan dog især være fordelagtigt for udlejer.

Der kan være aftalt, at der skal afholdes indflytnings- og fraflytningssyn, samt der skal udarbejdes en rapport i erhvervslejekontrakten.

Tvister ifm. afleveringsforretning

Det ses ofte, at det er ved afleveringsforretningen, at der opstår tvister mellem lejer og udlejer. Det er således ikke unormalt, hvis du ikke kan nå til enighed med udlejer. Det kan i forbindelse med en tvist være rart at have tilknyttet en advokat, så du er sikker på, at du ikke bliver snydt.


Hos Sagførerne har vi stor erfaring med at forhandle - også i sager med et højt konfliktniveau. Desuden kan vi repræsentere dig i retten, såfremt det bliver nødvendigt. Kontakt derfor gerne vores erhvervsadvokater, hvis du har brug for juridisk bistand. 


Du kan også læse mere om tvister om erhvervslejekontrakter her.

Advokat til afleveringsforretning

Hos Sagførerne er vi eksperter inden for erhvervslejeretten. Vi kan derfor besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have i forbindelse med afleveringsforretning. Du er velkommen til at kontakte vores erhvervsadvokater via telefon eller mail. Alternativt kan du udfylde kontaktformularen nedenfor - så ringer vi til dig indenfor 24 timer. Den første samtale er uforpligtende. Vi sender ikke en regning, inden vi har lavet en aftale med dig og sendt en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i erhvervsret

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon