Kontakt

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - helt gratis og uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.

Indsend

Læs vores Persondatapolitik

Advokat/advokatfuldmægtig til erhvervsafdelingen hos Sagførerne

Vi søger en erhvervsrettet advokat eller 2.-3. års advokatfuldmægtig.

Opgaverne

Du vil komme til at arbejde med rådgivning indenfor stort set alle erhvervsretlige discipliner i et tæt samarbejde med advokat og partner Jens Røjmer Søndergaard. Alle opgaver løses i fællesskab, og du vil således ikke i første omgang få din egen portefølje af sager, om end det vil være naturligt, at du med tiden oparbejder egen sagsportefølje. 

Du kommer til at beskæftige dig med en lang række områder indenfor den generelle erhvervsrådgivning af små og mellemstore virksomheder. 

Fagområder

Vi har en forventning om, at du har erfaring med flere af følgende områder: 

  • Fast ejendom
  • Erhvervsopgaver forbundet med bestyrelsesarbejde
  • Immaterielle rettigheder og IT-ret
  • Persondata
  • Generationsskifte/virksomhedsoverdragelse
  • Omstrukturering
  • Selskabsstiftelse og valg af selskabsform/struktur
  • Kommercielle kontrakter
  • Skatteforhold
  • Arbejds- og ansættelsesret
  • Tvister og herunder nævns-, voldgifts- og retssager 

Det er ikke vores forventning, at du er ekspert indenfor alle retsområder, men du skal være kommercielt minded.

Personlige kompetencer

Det er en forudsætning, at du kan tage ansvar for sagernes fremdrift, og at du har gode samarbejdsevner. 

Sagførerne forventer samlet set et højt fagligt niveau, en tillidsvækkende personlighed, en evne til hurtigt at afkode juridiske problemstillinger og en effektiv sagsbehandling. 

Kort om Sagførerne

Vi er et mindre kontor med god faglig sparring og en uformel omgangstone. Det betyder også, at vi hjælper hinanden uden skelen til titler. Vi tilbyder en god balance mellem arbejde og fritid og direkte kundekontakt med ansvar for egne opgaver. Hos os er der heller ingen der går op i, om man lige skal til frisør eller på værksted med bilen - så længe, man i øvrigt passer sit arbejde og selv koordinerer sit fravær med kollegerne. Vores slogan er “Jura med hjerte”, og to af vores kerneværdier er glæde og empati. I vores logo er bomærket sammensat af to halve hjerter, og hermed ønsker vi at signalere, at Sagførerne er et ”varmt” sted at være for såvel kunder som medarbejdere.

Dertil ansættelse på attraktive vilkår, der beror på anciennitet og erfaring og naturligvis også mange goder som hjemmearbejdsplads, frokostordning, 6. ferieuge m.m.

Opstart

Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Kontakt

Du er meget velkommen til at ringe for en uforpligtende, fortrolig drøftelse, hvor vi gerne uddyber nærmere stillingen nærmere. Du kan kontakte advokat og partner Jens Røjmer Søndergaard på telefon 8743 5516.

Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2021 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Cookie- og persondatapolitik | Almene oplysninger