Vi søger en erfaren advokatsekretær
Har du et højt fagligt niveau og flere års erfaring inden for det privatretlige område, herunder bl.a. med retssager, voldgifts-, forsikrings- og ankenævnssager samt familieret?
Har du lyst til at blive en del af et mindre og velfungerende kontor med dygtige kolleger og kerneværdier som glæde og empati?
Så er det måske dig, vi søger, til en nyoprettet stilling hos Sagførerne.
Du kommer primært til at arbejde med sager på det privatretlige område og herunder:
- Retssager, voldgifts-, forsikrings- og ankenævnssager
- Tvister med forsikringsselskaber om fast ejendom
- Nabosager
- Familieret
Yderligere er erfaring med inkasso, lejeret, personskadeerstatning og dødsbobehandling en fordel, men ikke en forudsætning.
Vi anvender Advosys, hvorfor det ligeledes vil være en stor fordel, hvis du er rutineret bruger, og at du er vant til at time-/sagsregistrere som en løbende og naturlig del af din arbejdsdag.
Om dig
Du er tillidsvækkende, har gode samarbejdsevner og er et ordensmenneske. Du trives endvidere med at have frihed under ansvar, sætter pris på effektiviserede arbejdsgange, og du kan ”jonglere med mange bolde i luften” på én gang.
Kort om Sagførerne og vores værdier
”Vi er et mindre kontor med god faglig sparring og en uformel omgangstone. Det betyder også, at vi hjælper hinanden uden skelen til titler.
Vi tilbyder en god balance mellem arbejde og fritid samt direkte kundekontakt med ansvar for egne opgaver. Hos os er der heller ingen der går op i, om man lige skal til frisør eller på værksted med bilen - så længe, man i øvrigt passer sit arbejde og koordinerer fravær med sine kolleger.
Vores slogan er “Jura med hjerte”, og to af vores kerneværdier er glæde og empati. I vores logo er bomærket sammensat af to halve hjerter, og hermed ønsker vi at signalere, at Sagførerne er et ”varmt” sted at være for såvel kunder som medarbejdere.” Dertil ansættelse på gode vilkår, der beror på anciennitet og erfaring.
Opstart
Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.
Henvendelse
Vil du gerne i fortrolig dialog, så tag endelig fat i advokatsekretær Karin Hansen på telefon 8743 5511. Du kan også sende dit kompetence-CV til kha@sagfoererne.com.
