Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8622 5500

Advokat til erhvervsafdelingen hos Sagførerne


Erhvervsadvokat søges til attraktiv stilling hos Sagførerne i Risskov

Er du en erfaren erhvervsadvokat med bred faglig viden? Kan du lide at arbejde tæt sammen med klienter, og brænder du for at gøre en forskel for ejerledede virksomheder? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor høj faglighed og god kollegial stemning går hånd i hånd? Kunne du tænke dig at arbejde i et kontormiljø med kerneværdier som ”glæde og empati”, og hvor det gode humør smitter?

Så er det måske lige dig, vi står og mangler!

Sagførerne i Risskov søger en erfaren erhvervsadvokat, som brænder for- og er erfaren i at rådgive små- og mellemstore ejerledede virksomheder. Du vil beskæftige dig med en lang række områder inden for generel erhvervsrådgivning og indgå i vores erhvervsafdeling, der håndterer både komplekse og alsidige opgaver.

Du vil blandt andet arbejde inden for følgende fagområder:

  • Fast ejendom
  • Generationsskifte og virksomhedsoverdragelser
  • Omstrukturering
  • Selskabsstiftelse og valg af selskabsform/struktur
  • Kommercielle kontrakter
  • Skatteforhold
  • Arbejds- og ansættelsesret
  • Erhvervsopgaver forbundet med bestyrelsesarbejde
  • Erhvervslejeret
  • Immaterielle rettigheder og IT-ret
  • Tvister, herunder nævns-, voldgifts- og retssager
  • Persondata

Det er ikke et krav, at du er ekspert inden for alle områder, men vi forventer, at du har erfaring med flere af dem og en kommerciel tilgang til opgaverne.

Hvorfor vælge os?

Hos Sagførerne er vi højt specialiserede inden for rådgivning af ejerledede virksomheder samt rådgivning af private. Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for vores klienter såvel som for hinanden og sikre et godt samarbejde på tværs af huset. Vores arbejdsplads er præget af balance mellem arbejde og fritid, og vi prioriterer en kultur, hvor glæde, empati og trivsel er i fokus.

”Jura med hjerte®” er vores slogan, og det er bestemt ikke tilfældigt, da det indeholder mange af de værdier, som vi forsøger at efterleve. Vi bestræber os altid på at møde hinanden, såvel som vores kunder og samarbejdspartnere, med glæde og empati for at skabe en ”varm” arbejdsplads.

Lidt om dig

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med- og interesse for den brede erhvervsret, herunder flere af de nævnte fagområder. Du har en løsningsorienteret tilgang og evner at sætte dig i klientens sted. Du har gode samarbejdsevner og tager ansvar for sagernes fremdrift. Du har gode kommunikationsevner og trives med at rådgive og skabe relationer til klienter.

Du motiveres af høj faglighed, evner hurtigt at afkode juridiske problemstillinger, og du befinder dig godt i et udadvendt miljø med en flad ledelsesstruktur og frihed under ansvar.

Som person er du tillidsvækkende og udadvendt med en positiv tilgang til opgaverne. Det er naturligt for dig at udvise empati, og du værner om din integritet.

Du tilbydes

En spændende stilling i et uformelt og uhøjtideligt miljø. Din hverdag vil være på kontoret i Risskov, hvor du vil arbejde fra en eksklusiv patriciervilla med en hyggelig atmosfære og et indbydende kontormiljø.

Sagførerne er præget af et stærkt sammenhold, god humor og en positiv indstilling. Vi tilbyder en spændende stilling med fleksibilitet i hverdagen. Dertil ansættelse på attraktive vilkår, der beror på anciennitet og erfaring og naturligvis også mange goder som hjemmearbejdsplads, frokostordning, 6. ferieuge m.m.

Lyder ovenstående som noget for dig?

Søg stillingen allerede i dag!

Vi håber, at stillingsopslaget har vakt din interesse, og du er meget velkommen til at ringe til advokat og afdelingsleder Anne-Mette Aaris Kappelborg på telefonnummer 3842 4445 for en uforpligtende og fortrolig drøftelse.

Send dit CV og din ansøgning til Anne-Mette Aaris Kappelborg på amk@sagfoererne.com allerede i dag, da vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2025 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon