Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5522

Det siger vores kunder om os

når de anmelder os på Trustpilot

Mangelfulde byggematerialer

Mangelfulde byggematerialer er et hyppigt forekommende problem, som både kan blive aktuelt, når du selv køber materialer i byggemarkeder og lignende eller når dine håndværkere indkøber materialer til at udføre arbejde for dig.

Uanset hvordan og af hvem materialerne er indkøbt, vil der ofte kunne rejses krav, hvis materialerne lider af mangler. Hvilke regler, der regulerer dine muligheder for at rejse krav, afhænger af, om materialerne er købt af dig selv eller af dine håndværkere.

Materialer som du selv har købt

Hvis du selv har købt byggematerialer, er dine muligheder for at gøre krav gældende mod sælger reguleret af Købeloven.

Viser det sig, at du har købt mangelfulde byggematerialer, er det vigtigt at du reagerer hurtigt. Lovgivningen er sådan, at køber mister muligheden for at påberåbe sig en mangel overfor sælger, hvis der ikke reklameres indenfor rimelig tid efter, at manglen er opdaget.

Præcist hvor lang tid ”rimelig tid” strækker sig over, kan der ikke gives noget klart svar på. Det afhænger af forskellige faktorer. Det fremgår dog af loven, at så længe der reklameres indenfor en frist på to måneder efter, at manglen er opdaget, er køber på den sikre side. Reklamationer indenfor to måneder betragtes altså altid som rettidige.

Et andet spørgsmål er så, hvor længe man som køber kan påberåbe sig, at der var mangler ved de købte materialer. Reglerne er sådan, at der gælder dels en relativ forældelsesfrist på tre år og dels en absolut forældelsesfrist på 10 år. Den relative frist medfører, at du senest kan påberåbe dig mangler tre år efter, at de blev eller burde være opdaget. Den absolutte frist medfører, at uanset hvornår manglerne opdages eller burde være opdaget, kan de ikke påberåbes, når der er gået 10 år fra købet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de beskrevne regler kun gælder, når du som forbruger køber byggematerialer. Hvis de indkøbte genstande falder uden for begrebet ”byggematerialer” gælder i stedet lovens almindelige frist for at påberåbe sig mangler på to år. Byggematerialer skal forstås som materialer, der efter deres art er beregnet til sædvanligvis at indgå i bygningskonstruktioner. Det omfatter f.eks. mursten, tagsten, lægter og spær. Til gengæld omfatter det ikke selvstændige produkter som lamper og gulvtæpper eller uforarbejdede råvarer som grus, sten og uforarbejdet træ.

Materialer som dine håndværkere har købt

Når håndværkere skal udføre arbejde på f.eks. huse, aftales det ofte, at håndværkerne selv skal skaffe de nødvendige materiale og inkludere materialernes pris i regningen. Hvis det viser sig, at der er mangler ved materialerne, er det i disse tilfælde håndværkerne, der skal rettes krav imod.

Når der engageres håndværkere til opførsel af huse og lignende, aftales det meget ofte, at standardvilkårene i AB 18 finder anvendelse. AB 18 er et sæt af standardaftalevilkår, som meget ofte anvendes i enterpriseforhold.

Det er en del af vilkårene, at du som bygherre har en pligt til at reklamere inden for rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Mange mangler bør opdages i forbindelse med den gennemgang, der sker ved aflevering af byggeriet og de eftersyn, der normalt afholdes efter et og fem år.

Meddelelsen om reklamation skal gives skriftligt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis du ikke får reklameret skriftligt inden for rimelig tid efter en mangel er opdaget eller burde være det, mister du retten til at rejse krav mod håndværkerne. Derfor bør du altid reagere hurtigt, hvis det viser sig, at der er mangler ved de anvendte materialer eller håndværkernes arbejde. Tilsvarende bør du også sikre dig, at håndværkernes arbejde gennemgås grundigt ved aflevering.

Udover pligten til reklamation indenfor rimelig tid gælder også en absolut forældelsesfrist på 10 år. Det betyder, at når der er gået 10 år fra afleveringen af byggeriet, er det som klar hovedregel udelukket, at du kan rejse krav mod håndværkerne.

På områder hvor AB 18 ikke anvendes – f.eks. ved mindre reparationer og omdannelser af bygninger - gælder en tilsvarende pligt til at reklamere over mangler i rimelig tid efter, at disse er opdaget eller burde være opdaget. Hvis du ikke overholder denne pligt, mister du muligheden for at påberåbe dig manglen. Der gælder også her en absolut 10-årig forældelsesfrist, som løber fra håndværkernes aflevering af arbejdet.

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon