Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452
Det er helt uforpligtende
At have livsarvinger kan give anledning til særlige spørgsmål vedrørende arv, da livsarvinger også er tvangsarvinger. Hos Sagførerne er vi eksperter i arveret og kan derfor rådgive dig i forbindelse med dine arveretlige spørgsmål.
Det er helt uforpligtende
Er du i tvivl om din retsstilling som livsarving eller ønsker du at begrænse dine livsarvingers arv? I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring livsarvinger, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, kan Sagførerne hjælpe med at klarlægge din retsstilling og opnå dine arveretlige ønsker.
Begrebet “livsarvinger” udspringer af arvelovens regler, herunder regler om tvangsarv. Tvangsarv udgør 25 procent af den samlede formue, som afdøde råder over ved sin død. Spørgsmålet er herefter, hvem som er berettiget til tvangsarven. De berettigede hertil kaldes tvangsarvinger, hvilket omfatter ægtefællen og livsarvinger. Tvangsarvinger arver halvdelen af de 25 procent hver. Dette medfører, at ægtefællen som udgangspunkt er berettiget til at arve 12,5 procent af afdødes samlede formue og derudover er livsarvingerne berettiget til at arve de resterende 12,5 procent tilsammen. Denne procentdel kan dog ændre sig, såfremt der enten ikke findes nogen livsarvinger eller ingen ægtefælle.
Reglerne om tvangsarv i arveloven er ufravigelige. Dette betyder, at afdøde ikke kan fravige disse regler i et testamente. Loven udpeger ægtefæller og livsarvinger som beskyttelsesværdige arvinger, hvorfor den afdødes ret til at råde over sin formue efter døden derfor begrænses i forhold til disse arvinger. Det er dermed væsentligt, ved udarbejdelse af et testamente, at man er opmærksom på eventuelle tvangsarvinger. Såfremt der ikke findes nogen tvangsarvinger, kan man frit råde over hele sin formue ved testamente.
Hvis du ønsker rådgivning for at sikre, at dine ønsker om fordeling af arv bliver imødekommet i dit testamente, bør du kontakte en advokat. Sagførerne er eksperter i familie- og arveret og vi står klar til at vejlede dig i arvelovens komplicerede regelsæt. Vi har mange års erfaring inden for dette juridiske område, hvorfor vi ligeledes kan bistå dig ved udformningen af et gyldigt testamente.
Legal arv er begrebet, som bruges om arv, der tilfalder arvinger efter arveloven. Den legale arv bliver relevant i det tilfælde, hvor arvelader ikke har oprettet testamente eller hvor testamentet ikke omfatter hele den afdødes formue. Arveloven er inddelt i tre arveklasser, som afgør, hvem der skal arve hele eller dele af den afdødes efterladte formue. Fordelingen af den legale arv afhænger derfor af afdødes familieforhold, herunder indledningsvis om den afdøde var gift og havde børn.
Livsarvinger befinder sig i første arveklasse sammen med afdødes eventuelle ægtefælle. Dette betyder, at livsarvingerne har ret til hele den afdødes formue, hvis der ikke er oprettet testamente, som tildeler andre arveret, og hvis der ikke findes en ægtefælle til den afdøde. Efterlader afdøde sig derimod en ægtefælle, arver denne og livsarvingerne lige meget. Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle eller livsarvinger, er det relevant at kigge på den videre arverække, som vil fremgå nedenfor.
Overblik over arveklasserne efter arveloven (AL):
Livsarvinger er dine efterkommere, og indtager i arveretlig henseende en særlig status. Livsarvinger er tvangsarvinger. Det samme er tilfældet for en eventuel ægtefælle.
At være tvangsarvinger betyder, at man er tillagt ret til tvangsarv efter arveloven. Tvangsarven udgør 25 procent, og er dermed den del af arven, som arvelader ikke kan råde over i for eksempel et testamente. Uanset arveladers testamente, kan en livsarving eller ægtefælle således gøre krav på tvangsarv. Et testamente der ikke overholder arvelovens bestemmelser om tvangsarv, kan erklæres helt eller delvist ugyldigt.
Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. Særbørn er dermed ikke livsarvinger. Særbørn er børn som din ægtefælle er forælder til, men som du ikke er forælder til. Særbørn har således ingen legal arveret efter dig, hvorimod dine livsarvinger har en arveret efter arveloven.
Forældre, søskende og andre familiemedlemmer vil heller ikke være livsarvinger. Ligeledes vil nære venner og lignende relationer også falde uden for begrebet livsarvinger.
Dine livsarvinger omfatter børn og efterkommere af dine børn. I hverdagssprog omtales disse ofte som børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. Modsætningsvis betyder dette, at eventuelle stedbørn ikke arver den afdøde efter reglerne i arveloven om tvangsarv.
Livsarvinger er automatisk berettigede til at arve en del af tvangsarven. Dette følger af arveloven. Det skal bemærkes, at børne- og oldebørn kun bliver aktuelle arvinger til tvangsarven, såfremt et barn af den afdøde er gået bort inden afdøde selv. Afdøde kan ikke gøre sine livsarvinger arveløse på grund af reglerne om tvangsarv. Dette kan kun lade sig gøre, såfremt livsarvingerne frivilligt underskriver et dokument om arveafkald eller hvis afdøde ikke efterlader sig nogen formue. Endvidere er livsarvingerne ikke berettigede til at få tvangsarven udbetalt på tidspunktet for afdødes død, hvis den efterladte ægtefælle opnår retten til at sidde i uskiftet bo.
Hvis afdøde efterlader sig både en ægtefælle og livsarvinger, deler arvingerne tvangsarven ligeligt. Såfremt afdøde kun efterlader sig en ægtefælle, bliver hele tvangsarven på 25 procent tildelt denne. Modsætningsvist tildeles hele tvangsarven til livsarvingerne, hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle. Hvis der er flere livsarvinger fordeles tvangsarven i øvrigt ligeligt herimellem.
Der er mange faktorer, der spiller ind ved afgørelsen af, hvor meget livsarvinger er berettigede til at arve. Omfanget af en livsarvings tvangsarveret afhænger af, om der er en ægtefælle eller andre livsarvinger, som skal arve efter den afdøde. Livsarvingers øvrige arveret afhænger derudover af, hvorvidt der er efterladt et testamente. Som anført tidligere er livsarvinger i første arveklasse, hvilket medfører, at livsarvinger arver den afdødes formue, hvis der ikke er testamenteret herover og der ikke findes en ægtefælle. Imidlertid kan afdøde have begrænset livsarvingers arveret til kun at omfatte tvangsarven ved testamente.
Som det er beskrevet ovenfor, har livsarvinger ret til at arve mindst 12,5 procent af den afdødes formue. Det vil sige, at afdøde ikke selv har mulighed for at begrænse sine livsarvingers arveret til mindre end 12,5 procent. Hvis afdøde ikke har en ægtefælle, har livsarvingerne endvidere ret til hele tvangsarven på 25 procent. Imidlertid kan afdøde og en livsarving indgå en aftale om arveafkald. Overvejer du at give afkald på hele eller en del af din arv? En familieretsadvokat hos Sagførerne vil kunne rådgive dig om fordele og ulemper herved, herudover at udarbejde erklæringen om arveafkald.
Ser man isoleret på retten til tvangsarven, afgøres arveretten af, om der både er livsarvinger og en ægtefælle. Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, men ingen livsarvinger, arver ægtefællen som minimum hele tvangsarven på 25 procent. Modsat arver livsarvingerne hele tvangsarven, hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle. Er der flere livsarvinger, fordeles tvangsarven ligeligt herimellem. Dette eksemplificeres yderligere afslutningvist på denne side.
Desuden kan du læse meget mere om fordelingen af tvangsarv på følgende side.
Denne situation vil opstå i det tilfælde, hvor afdøde hverken har en ægtefælle eller livsarvinger på dødstidspunktet. Hvis afdøde ikke efterlader sig tvangsarvinger, kan der rådes frit over hele formuen ved testamente. Det er herefter op til arvelader selv at vurdere hvem der skal arve, samt hvor meget arvingerne skal arve hver især.
Såfremt afdøde ikke efterlader sig et testamente, bliver arven fordelt efter arvelovens regler herom, hvorefter reglerne om tvangsarv ikke får nogen indflydelse ved fordelingen af afdødes formue.
I det følgende vil der gives tre eksempler på, hvordan tvangsarvinger arver i forskellige situationer. Det bemærkes, at der kun tages stilling til fordelingen af tvangsarv. Dette indebærer, at tvangsarvingerne kan være berettiget til anden arv efter den afdødes testamente eller efter de almindelige regler efter arveloven, hvis der ikke er oprettet testamente.
Situation 1: Afdøde efterlader sig en ægtefælle men ingen livsarvinger
Ægtefællen er den eneste tvangsarving og er derfor berettiget til at arve hele tvangsarven. Omfanget af ægtefællens tvangsarveret afhænger herefter af afdødes samlede formue. Hvis afdøde efterlader sig en samlet formue på 100.000 kr., arver ægtefællen derfor hele tvangsarven på 25.000 kr., dvs. 25 procent af afdødes samlede formue.
Situation 2: Afdøde efterlader sig en ægtefælle, to børn og ét stedbarn.
Først skal der tages stilling til, hvem som er berettiget til at arve efter arvelovens regler om tvangsarv. Herefter er det kun ægtefællen og afdødes egne børn, der er berettigede. Stedbarnet arver derfor ikke den afdødes tvangsarv og kan kun arve ved testamente.
Fordelingen af tvangsarven afhænger, som anført, derefter af afdødes formue. Hvis afdøde efterlader sig en formue på eksempelvis 100.000 kr., udgør tvangsarven 25.000 kr., som deles ligeligt mellem ægtefællen og afdødes to børn:
Ægtefællen vil derfor arve 12.500 kr.
Livsarvingerne arver den resterende del af tvangsarven på i alt 12.500 kr. Dette betyder, at afdødes børn hver i sær arver halvdelen, dvs. 6250 kr. hver.
Situation 3: Afdøde efterlader sig en ægtefælle og ét barnebarn.
Først skal det afgøres, hvem som er berettiget til at arve efter arvelovens regler om tvangsarv. Både ægtefællen og børnebørn er omfattet af begrebet tvangsarvinger og har derfor ret til at arve tvangsarven efter den afdøde.
Hvis barnebarnet er efterkommer af ægtefællens barn, arver denne dog ikke. Derimod er barnebarnet berettiget til tvangsarven, hvis barnebarnet er efterkommer af afdødes og en tidligere ægtefælles barn. I denne situation vil fordelingen af tvangsarven derfor blive med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til barnebarnet.
Hvis afdøde ligeledes har en samlet formue på 100.000 kr., udgør tvangsarven derfor 25.000 kr., dvs. 25 procent af den samlede formue.
Ægtefællen arver derfor i alt 12.500 kr., dvs. 12,5 procent.
Barnebarnet arver herefter i alt 12.500 kr., dvs. 12,5 procent.
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
