Særeje ved arv

Generelt om særeje

Når I bliver gift opstår der som udgangspunkt et formuefællesskab. Dette medfører, at I ved en eventuel skilsmisse eller et dødsfald som hovedregel skal dele jeres formue ligeligt. Særeje er en undtagelse til delingsformue, hvorefter det kan aftales i en ægtepagt, at en del af formuen skal være særeje - så det står uden for delingsformuen. Dette er en særejeform, hvor det aftales mellem to parter, at en del af formuen skal være særeje. Der findes derudover tredjemandsbestemt særeje, hvor tredjemands bestemmelser kan have indflydelse på forholdet mellem ægtefællerne. Dette er eksempelvis tilfældet, når arvelader bestemmer, at arven skal tilkomme arvingen som særeje. Det kan også være tilfældet, hvis gavegiver bestemmer, at gaven er særeje.

Følgende side har fokus på at afklare, om dit særeje indgår i delingsformuen ved fordeling af arv. Der er forskellige typer af særeje, hvilket er afgørende for, om særejet skal deles ved et dødsfald.

Hvordan kan særeje oprettes?

Udgangspunktet er, at der er delingsformue - hvorefter jeres formue ved et skifte, herunder skilsmisse eller dødsfald, skal fordeles ligeligt. Derfor kræver det en aktiv handling, såfremt man ønsker, at en del eller hele formuen ikke skal deles ligeligt ved et skifte. Der skal i denne forbindelse oprettes særeje.

Ægtefæller kan vælge at oprette særeje ved at nedskrive dette i en ægtepagt. Her skal det blandt andet bestemmes, hvad der skal være særeje og hvor meget. Derudover skal det besluttes, hvilken type særeje, som I ønsker. Der er tre typer af særeje, herunder skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Det afhænger af omstændighederne, særligt jeres ønsker, hvilken særejeform, der er den ideelle. I bør derfor alliere jer med en advokat ved oprettelsen af en ægtepagt, da reglerne i forbindelse hermed kan være komplicerede.

En anden måde hvorpå særeje kan opstå, er ved tredjemandsbestemt særeje. Her er det ikke en aftale mellem ægtefæller, men en tredjemand, som bestemmer, at noget skal være særeje. Dette kan være arvelader eller en gavegiver. Arvelader skal udarbejde et testamente, hvor det skal fremgå, at arven til XX er særeje. Der er derimod ingen formkrav i forbindelse med et gaveløfte. Med hensyn til bevisbyrden skal det dog understreges, at det altid er afgørende, at få nedskrevet gaveløftet, særligt hvis det er bestemt til at skulle være gavemodtagers særeje.

Sagførerne er specialister inden for familie- og arveretten, hvorfor vi kan assistere jer i oprettelsen af en ægtepagt, testamente eller gaveløfte. Vi kan desuden rådgive jer omkring, hvilken særejeform, der giver mening for jer, samt sørge for, at afgørende formkrav bliver iagttaget. Eksempelvis ved at ægtepagten bliver oprettet korrekt ved behørig tinglysning.

Særeje arv til børn

Dine børn er dine livsarvinger og arver derfor automatisk ved din død, uanset om du har skrevet testamente eller ej. I dit testamente kan du dog vælge at tildele mere eller mindre arv, end de ville opnå efter arveloven. Endvidere kan du bestemme, at arven fra dig skal være dit barns skilsmissesæreje. Dette indebærer, at dit barns fremtidige ægtefælle ikke får del i arven ved en eventuel separation eller skilsmisse. Almindeligvis vil ægtefællerne foretage en deling af boet, hvor også arven vil indgå. Som arvelader risikerer man derfor, at svigerbarnet får del i arven, hvis denne ikke tilfalder sit barn som særeje. Foruden skilsmissesæreje kan man også vælge fuldstændigt eller kombinationssæreje. Læs mere herom længere nede på siden.

Vil du lave et testamente og er du i tvivl om, hvilken type særeje din arv skal være? Kontakt Sagførerne og få professionel rådgivning, så du er sikker på, at dine ønsker til, hvem arven skal tilkomme, bliver imødekommet samt håndteret juridisk korrekt.

Arv modtaget som særeje

Enhver, som vil testamentere arv til dig, kan bestemme, at arven skal tilkomme dig som særeje. At arven skal være særeje vil blive nedskrevet i arveladers testamente. Arv, som du modtager som særeje, forbliver særeje i forholdet mellem dig og din ægtefælle. Alt efter typen af særeje, vil du således ikke skulle dele denne del af din formue ved en eventuel skilsmisse eller ved et dødsfald. Da der er arvelader, som bestemmer, om arven skal være særeje, kaldes dette for tredjemandsbestemt særeje.

Det bemærkes, at særeje ifølge arv er uafhængigt af, om der er oprettet en ægtepagt mellem ægtefællerne. 

Særeje arv ægtefælle

Hvis du har modtaget arv som særeje, har det betydning i forhold til bodelingen med din ægtefælle ved en eventuel separation, skilsmisse eller et dødsfald. Hvilken betydning særejet får i forbindelse med disse begivenheder afhænger af, hvilken særejeform, der er tale om. De forskellige særejeformer er skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje, hvilket vil blive gennemgået umiddelbart nedenfor. Særeje er desuden behandlet på følgende side i forbindelse med testamenter, tryk her.

Skilsmissesæreje arv

Ved at vælge særejeformen, skilsmissesæreje, kan du sikre, at dit barns arv ikke skal indgå i bodelingen ved en separation og skilsmisse. Der kan både oprettes skilsmissesæreje for barnets friarv og tvangsarv. Et konkret eksempel kan belyse denne særejeform. Udgangspunktet er, at der mellem dit barn og dennes ægtefælle er formuefællesskab, dvs. delingsformue, hvorefter formuen skal fordeles ligeligt ved et skifte. Hvis du som forælder ønsker, at dit barn skal arve en fast ejendom, fx dit sommerhus, medfører et skilsmissesæreje, at sommerhuset ikke skal indgå i delingsformuen ved en skilsmisse mellem dit barn og dennes ægtefælle. Dit barn får derfor mulighed for at friholde sommerhuset fra delingen, uden at dette skal være aftalt i en ægtepagt.

Med denne særejeform skal du dog være opmærksom på, at såfremt dit barn dør før sin ægtefælle, konverteres skilsmissesærejet til delingsformue. Dit svigerbarn opnår derfor retten til din arv ved ægtefællens dødsfald, herunder retten til at sidde i uskiftet bo. Hvis dit svigerbarn sidder i uskiftet bo, vil dine børnebørn således først opnå arveretten, når det af længstlevende ægtefælle vælges, at boet skal opgøres, eller ved den længstlevendes egen død. Har du spørgsmål vedrørende uskiftet bo, er du velkommen til at kontakte os.

Fuldstændigt særeje arv

En af de tre særejeformer er fuldstændigt særeje. Hvis du har valgt, at arven til dit barn eller en anden arving skal være fuldstændigt særeje, har dette både betydning ved denne arvings skilsmisse eller ved en af ægtefællernes død.

Hvis førstafdøde har fuldstændigt særeje i dødsboet, kan dette udtages direkte til arvingerne - uden at det skal deles med den anden ægtefælle først. På samme måde kan en ægtefælle med fuldstændigt særeje ved en skilsmisse udtage dette - uden at foretage en ligedeling heraf, da det ikke indgår i delingsformuen.

Hvis du har valgt, at arven til dit barn eller en anden arving skal være fuldstændigt særeje, vil arvingens ægtefælle ikke have mulighed for at sidde i uskiftet bo, da midler fra fuldstændigt særeje skal fordeles straks ved arvingens død.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er en ordning, hvor det aftales, at en del af formuen eller hele formuen skal være delvist skilsmissesæreje og delvist fuldstændigt særeje. Mere præcist starter et kombinationssæreje som skilsmissesæreje, som dog konverteres til fuldstændigt særeje for den længstlevende, når den første af ægtefællerne afgår ved døden.

Et kombinationssæreje kan være relevant i forbindelse med udarbejdelsen af en ægtepagt, hvis I ønsker at tilgodese den af jer, som kommer til at leve længst. Ved denne særejeform vil den førstafdødes formue blive delingsformue, hvorimod den længstlevendes formue vil være fuldstændigt særeje.

Et kombinationssæreje kan i øvrigt være relevant, hvis du primært ønsker at sikre, at dit barns eller en anden arvings ægtefælle ikke får del i arven ved en skilsmisse. I øvrigt kommer særejeformen dit barn til gode, hvis denne lever længst, idet særejet her vil blive fuldstændigt særeje, som ikke vil indgå i ægtefællens dødsbo.

Særeje ved dødsfald

Spørgsmålet er, hvilken betydning et særeje får ved et dødsfald. Hvis du i dit ægteskab har fuldstændigt særeje, som dermed ikke skal tilfalde din ægtefælle, bliver særejet ved dødsfaldet udtaget direkte til arvingerne. Så snart særejet er tilfaldt arvingerne, fx dine børn, vil det dog miste sin karakter af særeje. Dette indebærer, at arven som udgangspunkt herefter vil indgå i dit barns ægteskab som delingsformue. Hvis du ikke ønsker, at dit svigerbarn skal have del i din arv ved en skilsmisse eller dit barns død, er du derfor nødt til at skrive et testamente. I et testamente kan du bestemme, at arven fra dig, også skal være dit barns særeje.

Vil du ikke at risikere, at dit svigerbarn arver fra dig ved en skilsmisse eller dit barns død? Få hjælp hos Sagførerne til at oprette et gyldigt testamente, som kan sikre, at hele din arv tilkommer udelukkende din livsarving.