Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4453

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4453

Det er helt uforpligtende

Omstødelse i fokus – Klar og kompetent rådgivning

Når en virksomhed erklæres konkurs, kan et omstødelseskrav få afgørende betydning for både kreditorer og skyldnere. Hos Sagførerne har vi specialiseret os i at håndtere komplekse sager om omstødelse, uanset om du ønsker at indgive en omstødelsessag, eller om du er blevet mødt med et omstødelseskrav.

Først analyserer vi de økonomiske transaktioner, der kan danne grundlag for en omstødelse. Dernæst vurderer vi, hvordan jeres rettigheder bedst beskyttes. Alt dette gør vi for at rådgive jer om den rette strategi til at håndtere et omstødelseskrav i jeres situation – uanset om det drejer sig om en potentiel tilbagebetaling eller en tvist om aktiver.

Vores forløb begynder altid med en indledende samtale, hvor vi sammen gennemgår sagens detaljer og mulige udfald. Herefter udarbejder vi en skræddersyet plan for, hvordan et omstødelseskrav bedst kan håndteres – herunder gennem bevisførelse og eventuel retssagsbehandling. Gennem hele processen sørger vi for løbende at holde dig opdateret, så du føler dig tryg.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4475 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com

Omstødelse


Hvornår kan der ske omstødelse?

Omstødelse kan ske i tilfælde af, at en skyldner er blevet erklæret konkurs. I forbindelse med at en skyldner går konkurs, så kan det være nødvendigt at omstøde visse utilbørlige dispositioner, der har forrykket eller forringet kreditorers retsstilling. Der kan derfor ske omstødelse af utilbørlige dispositioner foretaget forud for en konkurs og efter en konkurs. Formålet med omstødelse er at genoprette de dispositioner, der er foretaget af skyldneren, som strider mod konkursens formål; ligedeling mellem kreditorerne med respekt for konkursordenen.

Hvad er omstødelse i konkurssager?

Omstødelse sker, når en kreditor eller en nærtstående til skyldneren uberettiget har modtaget betaling, gave eller sikkerhed og dermed har forrykket eller forringet de øvrige kreditorers retsstilling. Omstødelsen består i, at den gave, sikkerhed eller betaling, der utilbørligt påvirker de øvrige kreditorer, tilbagebetales til konkursboet, således at dispositionen fordeles i overensstemmelse med konkursordenen. Omstødelse er altså et værn mod, at skyldneren tilgodeser eller begunstiger en kreditor i forhold til de øvrige kreditorer.

Hvem kan der omstødes overfor?

Omstødelse kan ske over for den, der har modtaget en gave, betaling eller sikkerhedsstillelse før eller efter en konkurs. Omstødelse medfører, at den, der har modtaget en gave, en gældsbetaling eller en sikkerhed, skal tilbagebetale eller opgive det, der er modtaget.

Der kan ikke ske omstødelse af enhver betaling, sikkerhedsstillelse eller gave, da der er nogle krav, der skal være opfyldt. Omstødelse kan kun ske, hvis dispositionerne er foretaget inden for en bestemt tidsfrist før konkursen. Tidsfristen afhænger af, hvad der omstødes, og hvem der er modtager. Der kan ske omstødelse over for skyldnerens nærtstående i videre omfang, end der kan ske omstødelse over for almindelige kreditorer. Derudover kan der i videre omfang ske omstødelse, hvis skyldneren ved dispositionen blev insolvent. Der kan således i videre omfang ske omstødelse, hvis der kan føres insolvensbevis.

Omstødelse af gaver

Gaver, som skyldneren har givet, kan i mange tilfælde omstødes. Man skal dog være opmærksom på, at gavebegrebet er bredere end almindelige lejlighedsgaver, der ikke kan omstødes. En gave, der kan omstødes, er en formuefordel, som er givet væk uden at modtageren har ydet noget til gengæld. Hvis en gave kan omstødes, skal gavemodtageren tilbagelevere værdien til skyldnerens konkursbo.

Hvornår kan en gave omstødes?

      • Der kan ske omstødelse af gaver, der er udgået fra skyldnerens formue i de sidste 6 måneder før konkursen. De kan altså kræves tilbageleveret til konkursboet.
      • Der kan ske omstødelse af gaver, der er fuldbyrdet 1 år forud for konkursen - det vil sige fristen er længere, hvis gavegiver var insolvent ved dispositionen. Omstødelsen kan dog undgås, hvis gavemodtageren kan bevise, at skyldneren hverken var eller blev insolvent ved gaven, og at skyldneren utvivlsomt havde midler til at dække sine øvrige forpligtelser.
      • Gaver til skyldnerens nærtstående kan omstødes uanset tidspunkt, hvis gaven stod i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomi. Dette gælder dog ikke, hvis skyldneren ikke blev insolvent ved at give gaven og utvivlsomt havde midler til at dække sine forpligtelser.

      Omstødelse kan ske uanset om skyldneren er en privatperson eller en virksomhed, ligesom omstødelse kan ske uanset om modtageren er en virksomhed eller en privatperson. Der er en udvidet adgang til, at omstøde over for nærtstående, som ligeledes både kan være en virksomhed eller en privatperson.

      Der kan ikke ske omstødelse af lejlighedsgaver, som f.eks. fødselsdags- og julegaver, der ikke stod i misforhold til skyldnerens økonomi.

Omstødelse af arveafkald

Et konkursbo kan i visse tilfælde kræve, at et arveafkald, som skyldneren har givet, bliver omstødt. Det gælder især, hvis andre arvinger har modtaget en større del af arven som følge af afkaldet. Hvis omstødelsen gennemføres, skal de pågældende arvinger tilbagebetale den del af arven, som er omstødelig, til konkursboet.

Hvornår kan der ske omstødelse af arveafkald?

      • Der kan ske omstødelse af arveafkald, hvis skyldneren 6 måneder forud for konkursen har givet afkald på arv.
      • Der kan ske omstødelse af arveafkald, der er givet op til 2 år forud for skyldnerens konkurs, medmindre skyldneren hverken var eller blev insolvent af arveafkaldet. Der er dog ikke krav om, at skyldneren, som ved gaver, utvivlsomt skulle kunne dække sine forpligtelser.

      Der kan ikke ske omstødelse af arv, der er båndlagt, fordi båndlagt arv ikke tilkommer skyldnerens konkursbo. Det er alene arveladeren, der kan båndlægge arven. Omstødelse af arveafkald vil ofte kun være relevant, hvor skyldneren er en privatperson, netop fordi der er tale om arv.

Omstødelse af løn til nærtstående

Konkursboet kan i visse tilfælde kræve løn, der er udbetalt til skyldnerens nærstående, omstødt. Ved omstødelse af løn skal den nærtstående lønmodtager tilbagebetale den omstødelige del af lønnen til konkursboet. Det er altså ikke hele lønnen, men alene en del af lønnen, der skal tilbagebetales ved et omstødelseskrav.

Hvornår kan der ske omstødelse af løn til nærtstående?

      • Der kan ske omstødelse, hvis skyldnerens nærtstående 6 måneder forud for konkursen har modtaget løn, der åbenbart overstiger det udførte arbejde, og hvad der er rimeligt i forhold til virksomhedens indtægter.
      • Der kan ske omstødelse af en del af lønudbetalingerne til virksomhedens nærtstående i en periode op til 2 år forud for konkursen, hvis virksomheden hverken var eller blev insolvent ved udbetalingen.

      En nærtstående kan f.eks. være et familiemedlem til skyldneren, men begrebet omfatter også situationer, hvor skyldneren er en virksomhed, og der udbetales løn til virksomhedens ejer.

Omstødelse af gældsbetalinger før konkurs

Hvis skyldneren har foretaget usædvanlige gældsbetalinger forud for konkurs kan der ske omstødelse af gældsbetalingen over for den kreditor, der har modtaget den usædvanlige betaling.

Hvornår kan der ske omstødelse af gældsbetalinger før konkurs?

      • Gældsbetalinger, der er foretaget før forfaldstid eller med usædvanlige betalingsmidler, kan kræves omstødt af konkursboet, hvis betalingen er sket inden 3 måneder forud for konkursen. Et usædvanligt betalingsmiddel er oftest, hvis skyldneren opfylder gældsforpligtelsen med et andet betalingsmiddel end forudsat i aftalen. F.eks. hvis der er aftalt betaling i penge, og betalingen i stedet sker med et aktiv.
      • Hvis gældsbetalinger er foretaget med usædvanlige betalingsmidler, før forfaldstid eller til fordel for skyldnerens nærtstående, kan omstødelse ske i op til 2 år forud for konkursen. Dette gælder dog ikke, hvis skyldneren ved den usædvanlige gældsbetaling hverken var eller blev insolvent.

      Der er altså en videre adgang til at omstøde over for skyldnerens nærtstående. Afgørende for, om omstødelse kan ske, er, at gældsbetalingen ikke efter omstændighederne var ordinær.

Omstødelse af sikkerhedsstillelser

De samme hensyn, der gælder for omstødelse af betalinger og gaver, gælder, når skyldneren begunstiger en kreditor ved at stille sikkerhed for dennes gæld. Kreditoren, der opnår en sikkerhed for sin gæld, stilles bedre end de øvrige kreditorer i tilfælde af skyldnerens konkurs. Derfor kan der i vidt omfang ske omstødelse af sikkerheder stillet forud for en konkurs.


Hvornår kan der ske omstødelse af sikkerhedsstillelser?

      • Der kan ske omstødelse, når en skyldner har stillet sikkerhed for en gæld 3 måneder forud for konkursen. Omstødelse kan dog ikke ske, hvis sikkerheden er stiftet samtidig med, at gælden blev stiftet. Det er derfor alene i tilfælde, hvor skyldneren stiller sikkerhed for en ældre usikret gæld, at omstødelse kan ske.
      • Skyldnerens konkursbo har en videre adgang til at omstøde sikkerhed, der er stillet over for skyldnerens nærtstående. Derfor kan der i op til to år forud for konkursen ske omstødelse af sikkerhed stillet for gammel gæld, når sikkerheden er stillet over for skyldnerens nærtstående. Der kan dog ikke ske omstødelse, hvis skyldneren hverken var eller blev insolvent ved sikkerhedsstillelsen.

      Den sikkerhed der kan omstødes vil typisk være en panteret. Der kan ikke ske omstødelse, hvis sikkerheden - typisk et pant - er stillet samtidig med at gælden stiftes. Der kan altså alene ske omstødelse af sikkerhed stillet for en ældre gæld.

Omstødelse af gældsbetalinger efter konkurs

Betaling af gæld eller andre dispositioner foretaget efter konkursens fristdag vil som udgangspunkt kunne kræves omstødt af skyldnerens konkursbo. Der kan dog ikke ske omstødelse, hvis gældsbetalingen eller sikkerhedsstillelsen var nødvendig for at afværge et større tab, der kunne blive påført skyldneren og konkursboet, hvis betalingen ikke var sket. En gældsbetaling kan heller ikke omstødes, hvis betalingen var dækket af konkursordenen, altså hvis kreditor alligevel ville have fået dækning i en konkurs.

Hvorfor sker omstødelse?

Skyldnerens konkursbo kan kræve omstødelse af dispositioner foretaget af skyldneren, hvis de forringer eller forrykker forholdet mellem skyldnerens kreditorer. Formålet med en konkurs er at fordele virksomhedens værdier mellem kreditorerne. Omstødelse er derfor en mulighed for at genoprette de dispositioner, som skyldneren har foretaget, der strider mod dette ligedelingsprincip.

Skal vi hjælpe dig?

Sagførerne er et full-service kontor med stor erfaring inden for konkurs og insolvens. Vi kan blandt andet rådgive og bistå dig, der modtager et omstødelseskrav. Et omstødelseskrav kan være en byrdefuld forpligtelse og kan skabe store økonomiske udfordringer i en virksomhed eller i en privatøkonomi. Det er derfor en god idé at søge juridisk rådgivning, hvis du modtager et omstødelseskrav.

Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Første samtale er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i erhvervsret

Det siger vores kunder om os

5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
Saglig og venlig hjælp
Saglig og venlig hjælp, hurtig eksekvering. 👍
5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
Glimrende
Var glimrende

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2025 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon