Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4479
Start din sag

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4479

Det er helt uforpligtende

Inkasso

Når en kunde ikke betaler til tiden, kan det påvirke både din likviditet og din virksomheds drift. Effektiv inkasso handler ikke kun om at få pengene hjem – det handler også om at beskytte din forretning og minimere unødvendige tab. 

Selv med en god rykkerprocedure kan der opstå situationer, hvor professionel juridisk bistand er nødvendig. Her er det vigtigt at reagere hurtigt og korrekt, så dit tilgodehavende bliver håndteret effektivt. 

Hos Sagførerne hjælper vi med inkasso og inddrivelse af ubetalte krav. Vi sikrer en professionel og juridisk korrekt proces, så du kan bruge din tid på din virksomhed.

Hvad er inkasso?

Hvis en kreditor har et krav mod en privat person eller en virksomhed, og kravet ikke bliver betalt, kan kreditoren sende kravet til inddrivelse ved inkasso. For virksomheder kan manglende betalinger hurtigt påvirke likviditeten og skabe unødvendige økonomiske udfordringer.

Når en sag sendes til inkasso, overtager en advokat eller et inkassofirma kontakten med debitor og håndterer den videre inddrivelse. Målet er at sikre betaling af det skyldige beløb på en effektiv og juridisk korrekt måde.

Bliv ringet op

Det er helt uforpligtende

Bestil opringning
Video om inkasso
Se vores film om inkasso

Filmen varer 22 sekunder.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4479 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Inkasso


Inkassovarsel – dit første skridt mod inddrivelse

Før en ubetalt fordring kan overgå til inkasso, skal debitor have modtaget et skriftligt inkassovarsel. Varslet giver debitor mulighed for at betale regningen, inden sagen sendes videre til egentlig inkassobehandling. 


Et inkassovarsel kan sendes enten digitalt eller som brev og skal opfylde en række formelle krav.

Det skal blandt andet indeholde:

    • Oplysninger om skyldneren 
    • En betalingsfrist på mindst 10 dage 
    • Oplysninger om kravets størrelse og grundlag
    • Dine kontaktoplysninger 
    • En tydelig meddelelse om, at sagen kan blive overdraget til inkasso, hvis betaling ikke sker inden fristen

Hvornår kan et krav sendes til inkasso?

Før en ubetalt regning kan sendes til inkasso, skal debitor have modtaget et skriftligt inkassovarsel med en frist for betaling. 


Du kan selv sende varslet, men mange vælger at lade en advokat håndtere processen for at sikre, at alle formelle krav er opfyldt. Hvis debitor ikke betaler inden fristen i inkassovarslet, kan sagen overgå til inkasso. 


Et korrekt udformet inkassovarsel er afgørende for, at inkassoprocessen kan fortsætte uden unødige forsinkelser. Hos Sagførerne hjælper vi med at sikre, at alle formelle krav er opfyldt, så din sag står stærkt fra begyndelsen.

Erhvervsinkasso

Erhvervsinkasso omfatter inddrivelse af ubetalte krav mellem virksomheder og kræver ofte en hurtig og juridisk korrekt indsats.

Hvis du skal inddrive et tilgodehavende fra en virksomhed, er processen ofte mere kompleks. Tonen er mere formel, dokumentationen grundigere, og fakturaer og bilag gennemgås typisk af interne eller eksterne økonomer og advokater, før betalingen frigives.


Vores advokater har stor erfaring med erhvervsinkasso og kan hjælpe din virksomhed med alle aspekter af inddrivelsen.

Betalingspåkrav – effektiv inddrivelse gennem retten

Et betalingspåkrav er en forenklet retslig proces, der kan anvendes til at inddrive et ubestridt pengekrav. Sagen indbringes for byretten ved indgivelse af en betalingspåkravsblanket og kan i mange tilfælde være en hurtigere og enklere løsning end en almindelig retssag. 

For at anvende betalingspåkravsproceduren skal en række betingelser være opfyldt, blandt andet:

    • Betalingspåkravet må som udgangspunkt ikke overstige 100.000 kr. 
    • Betalingspåkravet skal forventes at blive erkendt af debitor. 


Et korrekt udarbejdet betalingspåkrav kan fremskynde processen og minimere risikoen for fejl, der kan forsinke inddrivelsen.

Inddrivelse gennem fogedretten

Hvis en debitor fortsat ikke betaler, kan fogedretten i mange tilfælde hjælpe med at inddrive kravet. For at sagen kan behandles, skal du have et gyldigt grundlag for at få kravet tvangsfuldbyrdet.

Det kan eksempelvis være:

    • Skyldnererklæring – en skriftlig erklæring, hvor skyldneren anerkender gælden, og som opfylder betingelserne for at kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. 
    • Retlig dom – en dom eller anden retsafgørelse, der fastslår, at skyldneren er forpligtet til at betale det skyldige beløb.

I nogle tilfælde kan et betalingspåkrav også danne grundlag for behandling i fogedretten, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 


Hos Sagførerne rådgiver vi om den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde og hjælper med at sikre, at sagen er korrekt forberedt, inden den indbringes for fogedretten.

Inkassoomkostninger

Ved en inkassosag kan en række omkostninger og gebyrer som udgangspunkt pålægges skyldneren. Inkassoomkostningerne er variable, og afhænger blandt andet af størrelsen på det skyldige beløb. Foruden de variable omkostninger, er der ligeledes nogle forskellige gebyrer, som kan pålægges skyldneren.


Du har blandt andet ret til at pålægge et gebyr i forbindelse med fremsendelse af inkassovarslet. Har din virksomhed indgået en handel med en anden virksomhed eller offentlige myndigheder, kan du ligeledes kræve et kompensationsgebyr ved forsinket betaling.

De forskellige satser bliver opdateret løbende. Er du i tvivl om omkostningerne ved at føre en inkassosag, er du velkommen til at kontakte vores erhvervsadvokater, som kan hjælpe med at vurdere, hvordan du står.

Advokat til inkasso

Har du brug for hjælp med en inkassosag, står vores advokater klar til at rådgive dig. Vi bistår blandt andet med udarbejdelse af inkassovarsler, dialog med debitor, betalingspåkrav samt repræsentation i fogedretten.

Du kan kontakte os på mail eller telefon eller udfylde kontaktformularen nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Læs meget mere om, hvad blandt andet god inkassoskik, inkassovarsel og rykkerprocedure  indebærer nedenfor.

Se flere ydelser

Mød hele teamet med speciale i inkasso

Det siger vores kunder om os

5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
God og hurtig hjælp
Jeg fik god og hurtig hjælp med grundig rådgivning.
5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
God kommunikation og hurtig hjælp
God kommunikation og hurtig hjælp
5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
Effektiv og hurtig hjælp.
Effektiv og hurtig hjælp. God behandling

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 3842 4444

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2026 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon