Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - helt gratis og uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.

Indsend

Ring og få hurtigt svar: 8743 5522

Den første samtale er gratis.

Syn og skøn, når du vil vide, hvem der har ret?

Indenfor bygge- og boligområdet er syn og skøn velegnet til at afgøre uenigheder, og syn og skøn benyttes særligt til at fastslå:

  • Er der en skade eller en mangel?
  • Hvad årsagen er til en skade eller en mangel?
  • Hvordan skaden eller manglen udbedres håndværksmæssigt korrekt?
  • Hvad udbedringen af skaden eller manglen koster?


Udgifterne til syn og skøn kan være dækket af din retshjælpsforsikring og kan gennemføres:

  • Uden at der anlægges en retssag.
  • Før eller under en retssag.
  • Under en voldgiftssag.


Kontakt os på telefon 8743 5522 eller skrive til os via vores kontaktformular, så vi kan vurdere, om din sag egner sig til syn og skøn, og om et syn og skøn er dækket af din retshjælpsforsikring. Vi sender dig ikke en regning, uden at det er aftalt med dig. Derfor sender vi dig også altid en ordrebekræftelse, hvis vi indtræder i din sag.

Guide til syn og skøn

Hvis du oplever uenigheder i din bolig-, entreprise- eller forsikringssag, kan det måske være nødvendigt at få foretaget syn og skøn. Her kan du blive klogere på hvad syn og skøn er, hvordan det fungerer, og om det kan blive relevant i din sag.

Hvad er syn og skøn?

Syn og skøn er et værktøj, som kan tages i brug for at få afgjort en tvist i en retssag. I nogle tilfælde kan syn og skøn også bruges for at få afdækket, om der er grundlag for at føre en retssag.

Ved et syn og skøn får man en skønsmand til at foretage en besigtigelse (synet) og derefter give sin bedømmelse af sagen (skønnet). Ideen er, at man, ved at få en uafhængig og sagkyndig fagperson til at se på sagen, kan få en mere objektiv bedømmelse af sagens forhold.

For at kunne foretage et syn og skøn, skal der forinden fastsættes en overordnet ramme og spørgsmål, som skønsmanden skal svare på. Formålet er at sikre, at skønsmanden forholder sig til det, som tvisten drejer sig om, og at der opnås konkrete svar.

Spørgsmålene udformes på baggrund af parternes ønsker. Spørgsmålene skal være neutrale og relevante i forhold til det tema, som ønskes belyst. Hvis der stilles spørgsmål, som ikke opfylder disse kriterier, kan retten nægte, at disse spørgsmål bliver stillet.

Når skønsmanden har foretaget sin besigtigelse, afgiver han en erklæring, hvor han om muligt svarer på de stillede spørgsmål. Erklæringen er ofte af stor betydning, når retssagen efterfølgende skal afgøres. Derfor er det også særligt vigtigt, at der stilles de ’rigtige’ spørgsmål.

Hvad er et skønstema?

Skønstemaet er de spørgsmål, som parterne ønsker, at skønsmanden besvarer. Det er et krav, at skønstemaet indeholder en indledende beskrivelse af rammerne og baggrunden for besvarelsen.

Selvom det i udgangspunktet er op til parterne selv, hvilke spørgsmål der stilles og hvordan de formuleres, er der visse krav.

Spørgsmålene skal være neutrale, konkrete og relevante. Der må altså ikke stilles spørgsmål, hvor det forsøges, at få skønsmanden til at nå et bestemt resultat. Der må heller ikke stilles spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens kompetenceområde. Der må ej heller stilles spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til. Det vil sige, at det ikke er tilladt at stille spørgsmål, som omhandler juridiske forhold.

Hvordan vælges skønsmanden?

Både du og din modpart kan selv komme med forslag til, hvem der skal være skønsmand. I sidste ende er det dog retten, som bestemmer, hvem der skal udpeges som skønsmand.

Det er i sagens natur ikke hvem som helst, der kan udpeges som skønsmand. Først og fremmest skal skønsmanden have den nødvendige og relevante faglige viden. Derudover skal skønsmanden være uafhængig og neutral. Det betyder blandt andet, at skønsmanden ikke må have relationer til en af parterne, som afskærer ham fra at agere som skønsmand.

Når parterne skal finde forslag til, hvem der skal udpeges som skønsmand, sker det ofte sådan, at de indsender skønstemaet til eksempelvis en brancheorganisation eller teknologisk institut og anmoder om et forslag til skønsmand, som opfylder parternes behov og krav.

Hvordan foregår syn og skøn i praksis?

Syn og skøn er ikke noget der benyttes i alle retssager. Det er heller ikke noget, som parterne i en sag har krav på. Hvis du har en sag, hvor der viser sig et behov for at få foretaget syn og skøn, vil forløbet typisk være som skitseret her.

Hvis en af parterne i en sag ønsker syn og skøn, skal der fremsættes en begæring om optagelse af syn og skøn. Hvis sagen føres ved Voldgiftsnævnet sendes begæringen til Voldgiftsnævnet. Føres sagen ved domstolene, indsendes begæringen til den ret, hvor sagen føres.

I begæringen anføres det, hvad formålet med syn og skøn er i det konkrete tilfælde. Herefter bestemmer retten, om der skal foretages syn og skøn. Hvis retten bestemmer, at der skal foretages syn og skøn, får begge parter mulighed for at sende spørgsmål, som skønsmanden skal tage stilling til.

Herefter udpeges en skønsmand. Skønsmanden udpeges af retten. Begge parter har mulighed for at komme med forslag til, hvem der skal være skønsmand, men det er sidste ende retten der bestemmer, hvem det skal være. Retten er heller ikke bundet til at vælge et af parternes forslag.

Før skønsmanden udpeges, skal den skønsmand, som retten påtænker at udpege, meddele et overslag over de forventede omkostninger og hvornår skønsforretningen forventes at finde sted. Parterne har mulighed for at give deres mening til kende om begge dele.

Herefter vælger retten endeligt skønsmanden. Skønsmanden indkalder herefter til skønsforretningen. Ved skønsforretningen deltager som udgangspunkt parterne selv og deres advokater.

Når skønsforretningen er afholdt, besvarer skønsmanden de stillede spørgsmål ved at afgive en skriftlig skønserklæring. På baggrund af denne, kan parterne tage stilling til sagens videre forløb.

Hvad koster det at få foretaget syn og skøn?

Udgiften til syn og skøn afhænger altid af det konkrete skønstema. Forinden skønsforretningen igangsættes bliver skønsmanden anmodet om at vurdere omkostningerne forbundet med udarbejdelse af skønserklæringen. Som part i en sag får man derfor på forhånd en vis ide om, hvad prisen kommer til at blive.

Den der bestiller syn og skøn er den part, der i første omgang må afholde omkostningerne til syn og skøn. Hvis sagen er omfattet af retshjælpsforsikring, vil forsikringsselskabet afholde omkostningerne forbundet med syn og skøn, mens forsikringstagerens udgift vil være begrænset til selvrisikobeløbet.

Retten beslutter efter anmodning hvilken part, der endeligt skal bære udgiften til syn og skøn - i den forbindelse lægger retten blandt andet vægt på, om syn og skønnet var nødvendigt for at rejse kravet i sagen.

Advokat Susanne Damouni ved byggeskade

Kontakt Susanne Damouni og hør nærmere om syn og skøn.

Susanne Damouni

Advokat, specialist i entrepriseforhold

Ring på tel: 8743 5522

Eller send en mail til sda@sagfoererne.com.

Læs mere om Susanne her...

Vil du vide mere om syn og skøn?


Hvad er syn og skøn?

Syn og skøn er et værktøj, som kan tages i brug for at få afgjort en tvist i en retssag. I nogle tilfælde kan syn og skøn også bruges for at få afdækket, om der er grundlag for at føre en retssag.

Ved et syn og skøn får man en skønsmand til at foretage en besigtigelse (synet) og derefter give sin bedømmelse af sagen (skønnet). Ideen er, at man, ved at få en uafhængig og sagkyndig fagperson til at se på sagen, kan få en mere objektiv bedømmelse af sagens forhold.

For at kunne foretage et syn og skøn, skal der forinden fastsættes en overordnet ramme og fremsendes spørgsmål, som skønsmanden skal svare på. Formålet er at sikre, at skønsmanden forholder sig til det, som tvisten drejer sig om, og at der opnås konkrete svar.

Spørgsmålene udformes på baggrund af parternes ønsker. Spørgsmålene skal være neutrale og relevante i forhold til det tema, som ønskes belyst. Hvis der stilles spørgsmål, som ikke opfylder disse kriterier, kan retten nægte, at disse spørgsmål bliver stillet.

Når skønsmanden har foretaget sin besigtigelse, afgiver han en erklæring, hvor han om muligt svarer på de stillede spørgsmål. Erklæringen er ofte af stor betydning, når retssagen efterfølgende skal afgøres. Derfor er det også særligt vigtigt, at der stilles de ’rigtige’ spørgsmål.

Isoleret bevisoptagelse

Isoleret bevisoptagelse betegner muligheden for at foretage syn og skøn, uden der er anlagt sag ved et retligt organ. Det kan eksempelvis være relevant for at afklare, om der er grundlag for at anlægge en retssag eller for at få en uafhængig vurdering til brug for et forlig mellem parterne.

Fremgangsmåden ved isoleret bevisoptagelse er i hovedtræk de samme som ved syn og skøn under en retssag. Det er også grundlæggende de samme muligheder, som parterne har for at stille spørgsmål til skønsmanden.

Begæring om isoleret bevisoptagelse

Ved ønske om en isoleret bevisoptagelse fremsender mindst en af parterne en begæring om syn og skøn til retten. Det skal fremgå af begæringen, hvad der ønskes syn og skøn om og hvad formålet er. 

På baggrund af begæringen tager retten stilling til, om der skal afholdes syn og skøn. Derfor bør anmodningen formuleres så overbevisende som muligt. Det bør blandt oplyses, hvorfor der konkret er behov for syn og skøn., og hvad det er, der skal bevises. Derfor bør det også være din advokat, der står for at formulere anmodningen til retten. 

Før retten beslutter, om der skal afholdes syn og skøn, gives der også modparten mulighed for at udtale sig om hvorvidt, der skal afholdes syn og skøn.

Udpegning af skønsmand

Hvis retten beslutter, at der skal afholdes syn og skøn er næste skridt at udpege en skønsmand.

Skønsmanden skal være en person, som er sagkyndig på området. Det vil sige en person, som på grund af sin uddannelse eller lignende vurderes til at være særligt kvalificeret på området.

Derudover skal skønsmanden være uafhængig og neutral. Det betyder blandt andet, at skønsmanden ikke må have relationer til en af parterne eller andre interesser, som afskærer ham fra at agere som skønsmand.

Det er i sidste ende retten som beslutter, hvem der skal udpeges som skønsmand i sagen. Normalt kommer parterne dog selv med forslag og retten vil ofte tage udgangspunkt i disse forslag. Før retten endeligt beslutter, hvem der skal udpeges som skønsmand, præsenterer retten sit forslag for parterne. Parterne får så mulighed for at udtale sig om rettens forslag.

Uanset parternes holdning er det dog i sidste ende retten, som beslutter, hvem der skal udpeges som skønsmand.

Afholdelse af isoleret bevisoptagelse

Når en skønsmand er udpeget, sender parterne hver især de spørgsmål, som de ønsker, at skønsmanden skal besvare. Det bør altid være din advokat, som står for at formulere spørgsmål mv.

Der er visse regler for, hvordan spørgsmålene til skønsmanden må og skal udformes. Spørgsmålene skal være neutrale og relevante i forhold til det tema, som ønskes belyst. Derudover må der ikke stilles spørgsmål, som angår juridiske forhold eller ligger udenfor skønsmandens kompetenceområde.

Det er op til retten at vurdere, om spørgsmålene lever op til disse krav. Hvis der stilles spørgsmål, som ikke opfylder kravene, kan retten nægte, at disse spørgsmål bliver stillet. Det samme gælder, hvis retten vurderer, at et spørgsmål er irrelevant.

Skønsmanden står for at indkalde parterne til afholdelsen af syn og skøn. Her besigtiger skønsmanden rent fysisk de forhold, som det ønskes, at skønsmanden forholder sig til. Herefter besvarer skønsmanden (om muligt) de modtagne spørgsmål i en skønserklæring.

Hver af parterne får herefter en kopi af skønserklæringen. Skønserklæringen vil meget ofte blive inddraget som bevismateriale, hvis der efterfølgende afholdes en retssag eller en voldgiftssag.

Omkostninger ved isoleret bevisoptagelse

Det er i første omgang den part, som anmoder om syn og skøn, der skal betale udgifterne hertil. Det vil primært være udgifterne til skønsmanden og advokatbistand.

Hvis sagen er omfattet af retshjælpsforsikring, vil forsikringsselskabet afholde omkostningerne forbundet med syn og skøn, mens forsikringstagerens udgift vil være begrænset til selvrisikobeløbet.

Før der afholdes syn og skøn skal skønsmanden vurdere omkostningerne forbundet med udarbejdelse af skønserklæringen. Som part i en sag får man derfor på forhånd en vis ide om, hvad prisen kommer til at blive.

Efterfølgende fordeler retten de omkostninger, der er forbundet med en isoleret bevisoptagelse. I de tilfælde hvor sagen ønskes ført ved retten, vil udgifterne typisk indgå som en del af den samlede fordeling af sagens omkostninger.

Retten fordeler de omkostninger, der er forbundet med en isoleret bevisoptagelse. I de tilfælde hvor sagen ønskes ført ved retten, vil udgifterne typisk indgå som en del af den samlede fordeling af sagens omkostninger.

Skønsmand

Syn og skøn foretages af en person, som betragtes som sagkyndig på området. Det vil sige en person, som på grund af sin uddannelse eller lignende vurderes til at være særligt kvalificeret på området.

Det vil derfor afhænge af de spørgsmål, som skønsmanden skal forholde sig til, hvem der skal udpeges som skønsmand i den konkrete sag. I visse sager kan det være relevant at udpege flere skønsmænd. Udpegelsen af flere skønsmænd sker dog oftest kun, hvis begge parter anmoder om det.

Hvordan vælges skønsmanden?

Både du og din modpart kan selv komme med forslag til, hvem der skal være skønsmand. I sidste ende er det dog retten, som bestemmer, hvem der skal udpeges som skønsmand.

Det er i sagens natur ikke hvem som helst, der kan udpeges som skønsmand. Først og fremmest skal skønsmanden have den nødvendige og relevante faglige viden. Det vil sige, at det skal være en person, som i kraft af sin uddannelse eller lignende vurderes til at være særligt kvalificeret på området. I enterprisesager er det derfor ofte byggesagkyndige, der udpeges som skønsmænd.


Derudover skal skønsmanden være uafhængig og neutral. Det betyder blandt andet, at skønsmanden ikke må have relationer til en af parterne eller andre interesser, som afskærer ham fra at agere som skønsmand.

Når parterne skal finde forslag til, hvem der skal udpeges som skønsmand, sker det ofte sådan, at de indsender skønstemaet til eksempelvis en brancheorganisation eller teknologisk institut og anmoder om et forslag til en skønsmand, som opfylder parternes behov og krav.

I sidste ende er det dog som nævnt rettens beslutning, hvem der udpeges som skønsmand. Før den endelige udpegning får parterne dog mulighed for at udtale sig om den skønsmand, som retten påtænker at udpege.

Skønsmandens rolle

Skønsmanden er på mange måder den centrale aktør, når der afholdes syn og skøn. 

Skønsmanden er den sagkyndige person, som udpeges til at foretage syn og skøn. Skønsmanden har til opgave ud fra sin faglige kundskaber og ekspertise, at vurderer sagen objektivt på baggrund af parternes fremsatte spørgsmål. 

Skønsmandens rolle er at agere den uafhængige ekspert og vurdere det, som parterne strides om. Det kan eksempelvis være spørgsmål om, hvorvidt håndværkernes arbejde er udført håndværksmæssigt korrekt, eller hvad årsagen til en byggeskade er

Det er skønsmandens opgave at indkalde parterne, og parternes advokater til skønsforretningen. Under skønsforretningen har skønsmanden til opgave at besvare, de spørgsmål parterne har fremsat. Skønsmanden foretager herefter de relevante undersøgelser og om nødvendigt kan der indhentes yderligere materiale som supplement.

Efter endt skønsforretning udfærdiger skønsmanden en samlet skriftlig besvarelse på parternes spørgsmål (skønserklæringen), der senere kan anvendes som bevismateriale i retten.

Udenretligt syn og skøn

Udenretligt syn og skøn betyder kort sagt, at tvisten ikke indbringes for retten. Parterne vælger i stedet at gennemføre en skønsforretning og forhandler sig på baggrund af skønsmandens erklæring frem til en løsning.

Det kan være en god måde at løse en byggetvist på, idet skønsmandens erklæring ofte giver en god indikation på, hvordan sagen vil ende, hvis den føres ved domstolene. Med udgangspunkt i erklæringen kan parterne forhandle sig til en løsning, der afspejler det sandsynlige resultat i en retssag og samtidig spare den tid og de penge, det koster at føre en retssag.

Læs mere om udenretligt syn og skøn

Ved et udenretligt syn og skøn foretages skønsforretningen, som hvis sagen skulle være ført ved retten. Det vil sige, at der udpeges en skønsmand, som har de faglige kompetencer, der skal til for at kunne vurdere sagen. Det kan eksempelvis være en byggesagkyndig.

Når der er valgt en skønsmand, stiller parterne hver især de spørgsmål til skønsmanden, som de vurderer, er nødvendige for at få belyst sagen. Det er som udgangspunkt din advokat, der står for at formulere spørgsmålene og stå for den løbende kommunikation med skønsmanden og modparten.

Når spørgsmålene til skønsmanden er på plads, afholdes selve skønsforretningen. Skønsforretningen afholdes fysisk der, hvor tvistens genstand befinder sig. Det kan eksempelvis være i det hus, som tvisten angår. 

Som udgangspunkt deltager både parterne selv og deres advokater, så det kan konstateres at alt går rigtigt til.

På baggrund af skønsmandens vurderinger og undersøgelser udfærdiges en skønserklæring. Parterne kan på baggrund af denne erklæring forhandle sig frem til den rette løsning uden rettens involvering. Du bør altid få bistand af din advokat i forhandlingerne, så du kan være sikker på, at du får aftalt en løsning, som er tilstrækkeligt god for dig og samtidigt er juridisk holdbar.

Udenretligt syn og skøn kan være fordelagtigt i tilfælde, hvor et hurtigt resultat er ønskeligt og hvor parterne, uden rettens hjælp, ser sig i stand at opnå enighed. Det er som udgangspunkt både hurtigere og billigere at løse en byggesag uden at involvere retten.

Hvad er et skønstema?

Skønstemaet er de spørgsmål, som parterne ønsker, at skønsmanden besvarer. Det er et krav, at skønstemaet indeholder en indledende beskrivelse af rammerne og baggrunden for besvarelsen.

Selvom det i udgangspunktet er op til parterne selv, hvilke spørgsmål der stilles, og hvordan de formuleres, er der visse krav.

Spørgsmålene skal være neutrale, konkrete og relevante. Der må altså ikke stilles spørgsmål, hvor det forsøges at få skønsmanden til at nå et bestemt resultat. Der må heller ikke stilles spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens kompetenceområde. Der må ej heller stilles spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til. Det vil sige, at det ikke er tilladt at stille spørgsmål, som omhandler juridiske forhold.

Læs mere om skønstema og spørgsmål til skønsmanden

Skønstemaet er kort fortalt de spørgsmål parterne ønsker, at skønsmanden skal besvare. Skønstemaet afgrænses ved indsendelsen af begæringen om syn og skøn, da man her skal angive den overordnede ramme for det ønskede syn og skøn. 

Hvis der stilles spørgsmål, som retten vurderer er i strid med reglerne eller er irrelevante, kan retten afvise spørgsmålene. Retten har også mulighed for helt at afvise, at der afholdes syn og skøn, hvis den ikke mener at sagen eller de spørgsmål, som parterne vil stille giver grund til at afholde syn og skøn.

For at retten skal kunne tage stilling til, om der skal afholdes syn og skøn samt hvilke spørgsmål, der skal stilles skønsmanden, skal mindst en af parterne først anmode retten om, at der afholdes syn og skøn. I begæringen skal det oplyses, hvad det er der ønskes afholdt syn og skøn om, hvad formålet med det pågældende syn og skøn er, hvorfor behovet er der, og hvad det skal bevise. På den måde får retten et grundlag til at vurdere, om det giver mening at afholde syn og skøn i den konkrete sag.

Sagkyndig erklæringer

En sagkyndig erklæring er en skriftlig udtalelse fra en sagkyndig person. Det kan eksempelvis være fra en byggesagkyndig. Sagkyndige erklæringer indhentes ofte med det formål at besvare et eller flere spørgsmål i forbindelse med en konkret tvist.  

Sagkyndige erklæringer bruges altså på samme måde som syn og skøn til at belyse, hvad der er op og ned i en byggesag.  

Den sagkyndige erklæring indhentes imidlertid ikke af sagens parter i fællesskab – som ved syn og skøn. I stedet er det de enkelte parter selv, som hver for sig indhenter sagkyndige erklæringer. Det kan eksempelvis være for at undersøge, om der er grundlag for at anlægge en retssag. 

Hvis sagen ender med en retssag, kan den sagkyndige erklæring bruges som bevis. Du skal dog være opmærksom på, at retten i nogle tilfælde vil nægte, at erklæringerne kan fremlægges. Det kan eksempelvis nægtes, hvis der er afholdt syn og skøn om de samme forhold. Der vil normalt også kun gives tilladelse til at fremlægge sagkyndige erklæringer, som er indhentet, før sagen blev anlagt. 

Hvad koster syn og skøn?

Udgiften til syn og skøn afhænger altid af det konkrete skønstema. Det afhænger blandt af hvilken type skønsmand der er behov for, og omfanget af de undersøgelser, som skønsmanden er nødt til at lave.

Forinden skønsforretningen igangsættes, bliver skønsmanden anmodet om at vurdere omkostningerne forbundet med udarbejdelse af skønserklæringen. Som part i en sag får man derfor på forhånd en vis ide om, hvad prisen kommer til at blive.

Den der bestiller syn og skøn, er den part, der i første omgang må afholde omkostningerne til syn og skøn. Hvis sagen er omfattet af retshjælpsforsikring, vil forsikringsselskabet afholde omkostningerne forbundet med syn og skøn, mens forsikringstagerens udgift vil være begrænset til selvrisikobeløbet.

Retten beslutter efter anmodning hvilken part, der endeligt skal bære udgiften til syn og skøn - i den forbindelse lægger retten blandt andet vægt på, om syn og skønnet var nødvendigt for at rejse kravet i sagen. Som din advokat sørger vi naturligvis for at få lagt omkostningerne over på modparten i det omfang, det er muligt.

Hvem betaler syn og skøn?

Det er som udgangspunkt den part, der har indgivet begæring om syn og skøn, som skal betale omkostningerne. Når vi repræsenterer dig som din advokat, anmoder vi derfor kun om syn og skøn, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt for at få belyst sagen. 

Når sagen er afgjort, kan retten kan dog i sidste ende træffe afgørelse om fordelingen af udgifterne mellem parterne. Når retten afgør, hvordan udgifterne skal fordeles, vil den ofte lægge vægt på om, det var nødvendigt at afholde syn og skøn for at afgøre sagen korrekt. Retten kan også tillægge det betydning, om spørgsmålene fra en af parterne særligt har fordyret processen. 

Genstand for syn og skøn

Hvis man ønsker at få afholdt syn og skøn i en sag, skal man fremsætte en begæring om syn og skøn til retten. I begæringen skal det oplyses, hvad ‘genstanden’ for det ønskede syn og skøn er. 

Genstanden kan beskrives som det sagen – syn og skønnet – vedrører. Altså den eller de ting, som man ønsker at skønsmanden skal besigtige.  

I byggesager kan genstanden eksempelvis være selve byggeriet eller det materiale, som anvendes. Genstanden er dermed betegnelsen for den fysiske ting, som der er en tvist om. 

Læs mere om betaling af syn og skøn

Hvis du fører en sag, hvor der afholdes syn og skøn, må du altså som udgangspunkt selv betale skønsmandens salær. 

De fleste boligejere har dog en retshjælpsforsikring, som kan dække hele eller dele af omkostningerne. Retshjælpsforsikringer er ofte en del af husforsikringen og dækker udgifter til mange af de sagstyper, du som privatperson kan blive involveret i. Ofte er det dog et krav for at få forsikringsdækning, at du lader dig repræsentere af en advokat i sagen. 

Hvis du har tegnet en retshjælpsforsikring, dækker forsikringsselskabet i mange tilfælde omkostningerne. Forsikringstageren skal blot betale selvrisikobeløbet. 

Vi sørger naturligvis for at undersøge, om det er muligt at få forsikringsdækning i din sag og ansøge om dækning hos forsikringsselskabet. 

Gode råd

Hvad er syn og skøn?

Når man foretager syn og skøn, får man en fagkyndig person til at foretage en besigtigelse (synet) og derefter give sin bedømmelse (skønnet). Formålet er at fremskaffe en uvildig undersøgelse og bedømmelse, der kan bruges som bevis i sagen.

Læs mere

Hvordan vælges skønsmanden?

Skønsmanden vælges af retten. Normalt kommer sagens parter dog selv med forslag til, hvem der skal udpeges som skønsmand. Det er under alle omstændigheder centralt, at skønsmanden skal have den nødvendige faglige viden.

Læs mere

Hvad koster syn og skøn?

Det er ikke gratis at få foretaget syn og skøn. Prisen afhænger af det konkrete skønstema. I første omgang afholdes udgifterne af den part, der bestiller syn og skøn. I sidste ende er det dog retten, som afgør, hvilken af parterne der skal bære udgifterne.

Læs mere

Kan der afholdes syn og skøn uden en retssag?

Det er muligt at afholde syn og skøn, uden at der er anlagt en retssag. Det kaldes isoleret bevisoptagelse. Isoleret bevisoptagelse følger samme proces som ved syn og skøn i forbindelse med en retssag.

Læs mere

Hvem deltager i en skønsforretning?

Som udgangspunkt deltager sagens parter, parternes advokater og selvfølgelig skønsmanden i skønsforretningen. I nogle tilfælde gennemføres skønsforretningen dog uden advokaternes deltagelse for at begrænse udgifterne.

Læs mere

Skal der afholdes et nyt syn og skøn for retten, når der har været afholdt syn og skøn i et klagenævn?

Selvom der allerede er afholdt syn og skøn ved sagens behandling, er det muligt at forlange nyt syn og skøn, når der anlægges retssag.

Læs mere

Hvordan forløber en syn- og skønssag typisk?

Hvis der ønskes syn og skøn i en sag, starter processen ved, at en parterne indsender en begæring til den domstol eller Voldgiftsnævnet afhængig af, hvor sagen behandles. Herefter tager retten stilling til, om der skal foretages syn og skøn.

Læs mere

Kan parterne aftale frivilligt syn og skøn?

Ja - sagens parter kan selv vælge at afholde firvilligt syn og skøn. Det kan ske uden at anlægge en retssag eller køre processen som isoleret bevisoptagelse. Det er vigtigt, at processen kører som ved almindeligt syn og skøn ved retten eller voldgiftsnævnet.

Læs mere

Kan du bruge en teknisk erklæring indhentet før syn og skøn?

Som udgangspunkt kan en undersøgelse eller teknisk erklæring, som en part selv har fået lavet ikke bruges som bevis ved en sag i retten. Udgangspunktet er dog ikke helt uden undtagelser. 

Læs mere

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores advokater inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2022 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Cookie- og persondatapolitik | Almene oplysninger
Facebook ikon