Advokatbistand ved arbejdsskader

Hvad er en arbejdsskade?

Arbejdsskade er en samlebetegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdom. For at noget kan kategoriseres som en arbejdsskade, skal det have en vis tilknytning til dit arbejde. Anderledes formuleret skal skaden ske i arbejdstiden, eller den skal skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Det er dog ikke et krav, at skaden viser sig med det samme.

Om der er tale om, en arbejdsskade er altid en konkret vurdering, hvorfor det kan være vanskeligt at sige noget generelt om arbejdsskader.

Hvis du er i tvivl om din retsstilling så kontakt os gerne. Vores kompetente advokater hjælper gerne med at vurdere din sag.

Arbejdsulykke

Hvad er en arbejdsulykke?

Definitionen på en arbejdsulykke er ifølge arbejdsskadesikringsloven en personskade forårsaget af en hændelse eller pludselig påvirkning, der sker inden for 5 dage. Det er en betingelse for at en ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, at der er sammenhængen mellem arbejdet og årsagen til personskaden.

Trods definitionen kan det være vanskeligt at sondre skarpt mellem en arbejdsulykke og en erhvervssygdom. Sondringen er dog af væsentlig betydning for ens muligheder for at få erstatning, da ens arbejdsskade kan opfylde betingelserne for en arbejdsulykke men ikke en erhvervssygdom og vice versa.

Hvis du ønsker at læse mere om de respektive betingelser, kan du finder flere informationer her på siden.

Erhvervssygdom

Definitionen på en erhvervssygdom er ifølge arbejdsskadesikringsloven en sygdom, der efter medicinsk dokumentation skyldes særlig påvirkning, som man gennem sit arbejde eller de forhold det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Anderledes formuleret dækker begrebet erhvervssygdom situationen, hvor du som arbejdstager gennem længere tid er blevet påvirket på en sådan måde, at det har resulteret i sygdom, der kan dokumenteres medicinsk.

Der findes en liste over erhvervssygdomme - Erhvervssygdomsfortegnelsen, og af denne liste fremgår hvilke sygdomme, der kan anerkendes som arbejdsskader. Sygdommene der fremgår af denne list ændres over tid, hvorfor karakteren af erhvervssygdomme ændre sig i takt med udviklingen.

Betingelser - Arbejdsulykke

Kort sagt skal tre betingelser opfyldes, før den skade du er blevet påført kan betragtes som en arbejdsulykke:

• Skade skyldes dit arbejde eller forholdene som du udføre dit arbejde under.
• Skaden har et vist omfang, hvormed skaden overstiger det minimum, der er fastsat ved lov.
• Det kan bevises at skaden faktisk skyldes den hændelse/ulykke du har været udsat for.
Nødvendige informationer
Følgende informationer er påkrævet for at der kan foretages en vurdering;
• Arbejdsgiveren skal fremsende underskrift på at ulykken har fundet sted, og hvis nødvendigt skal der fremsendes yderligere oplysninger om hændelsesforløbet.
• Arbejdsgiveren skal oplyse sit forsikringsselskab om hændelsen
• Der skal udarbejdes enten en lægeerklæring eller anden dokumentation der beskriver den skade, som du er blevet påført grundet hændelsen.
• Arbejdsmarkedets skadesikring kan i visse tilfælde bede om flere oplysninger om hændelsen.

Betingelser - Erhvervssygdom

Overordnet skal nedenstående to betingelser være opfyldt for, at der foreligger en erhvervssygdom:

 
• Den sygdom du er blevet påført skal fremgå på listen over erhvervssygdomme.
• Det skal kunne bevises at sygdommen er et resultat af dit arbejde.
  

Helt undtagelsesvist kan der føres bevis for, at sygdommen er en arbejdsskade, trods den ikke fremgår af listen over erhvervssygdomme. 

Hvor skal skaden anmeldes?

Hvis du har pådraget dig en personskade, som skyldes en hændelse på dit arbejde skal skaden anmeldes. Anmeldelsen skal indgives til det forsikringsselskab, hvor din arbejdsgiver har tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Yderligere skal ulykken anmeldes i det elektroniske anmeldelsessystem EASY. 

Hvis der derimod er tale om erhvervssygdom skal anmeldelsen indgives via det elektroniske anmeldelsessystem ESS. Ved erhvervssygdom er det ikke din arbejdsgiver, der skal indgive anmeldelsen men din læge/speciallæge. 

Hvem skal anmelde skaden?

Man skal huske, at der er forskel på om arbejdsskaden er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Sondringen er ikke blot relevant i forhold til, om skaden skal anmeldes til et forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Men det har også betydning i forhold til, hvem der skal anmelde skaden.

Huskeliste hvis du selv skal anmelde

Der kan være flere årsager til, at du selv bliver nødsaget til at anmelde arbejdsskaden. Nedenfor finder du en kort guide over, hvad du blandt andet skal være opmærksom på, hvis du skal anmelde en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. 

Hvis du er i tvivl om din retsstilling eller ønsker kompetent rådgivning, så er du velkommen til at kontakte os. 

Frister for anmeldelse

Generelle frister 

Overordnet er en arbejdsskade anmeldt rettidigt, når du har anmeldt skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring senest 1 år efter skaden er opstået. Fristen regnes fra skadens indtræden, eller det tidspunktet hvor din læge eller tandlæge har konstateret, at sygdommen faktisk skyldes dit arbejde.

Hvis skaden anmeldes for sent, vil dette som udgangspunkt føre til en afvisning af anmeldelsen. Helt undtagelsesvist kan dit krav på erstatning opretholdes efter 1 års-fristen, hvis du kan bevise at arbejdsskaden skyldes dit arbejde, og at skaden har resulteret i varigt mén eller tab af erhvervsevne.

Forældelse

Forældelse af muligheden for at anmelde en arbejdsskade afhænger af, om det er en erhvervssygdom eller en arbejdsulykke.

Du kan læse mere om de respektive forældelsesfrister nedenfor.

Arbejdsgiverens lovpligtige forsikring

Din arbejdsgiver er ifølge lov pålagt at tegne en arbejdsskadeforsikring. Forsikringen dækker alle ansatte og de efterladte. En arbejdsskadeforsikring dækker kun personskader, der har påført den ansatte varigt mén. Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring dækker  kun varigt mén, hvormed midlertidige skader sædvanligt dækkes af andre ordning, eksempelvis reglerne om sygedagpenge

Egen ulykkesforsikring

Formålet med at tegne en ulykkesforsikring er, at du kan få erstatning, hvis du som følge af skaden lider tab eller får varigt mén. I henhold til arbejdsskader har det betydning for din mulighed for at få erstatning hos dit eget forsikringsselskab, om den ulykkesforsikring du har tegnet er med heltids- eller fritidsdækning. Har du tegnet en ulykkesforsikring med heltidsdækning, er du også kræve erstatning, hvis hændelsen sker på dit arbejde. Hvis din forsikringen er med fritidsdækning, vil du være dækket af din arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Du er vigtigt, at du altid er opmærksom på, at forsikringsdækningen er forskellig fra forsikring til forsikring. Som følge bør du kontakte dit forsikringsselskab, hvis du er tvivl om dækningsomfanget.Typisk vil behandlingsudgifter til fysioterapeut, kiropraktor, psykolog/speciallæge osv., være dækket af din egen ulykkesforsikring. 

Selvstændig erhvervsdrivende

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, er det frivilligt, om du ønsker at tegne en arbejdsskadeforsikring. Det er dog et krav, at du som selvstændig sikre eventuelle ansatte ved at tegne den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og tilmelde dig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Hvis din virksomhed er stiftet som et A/S, ApS en iværksætterselskab eller et andelsselskab, er du forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring.

Erstatningsbetingelser

For at være berettiget til erstatning er det et krav at arbejdsskaden er forårsaget af dit arbejde grundet de forhold det udføres under. Det er underordnet om der er tale om en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Det væsentlige er blot, at skaden er varig og opfylder betingelserne for en arbejdsskade.

Yderligere kræves det, at du er ansat til at udføre arbejde i Danmark. Det er dog ikke en betingelse, at du har modtaget løn for det arbejde, som du har udført. Uanset hvilke arbejdsopgaver du er blevet bedt om at udføre, vil du være berettiget til erstatning, trods skaden er sket, da du udførte arbejde, der ikke indgår i dine sædvanlige arbejdsopgaver.

Det er ikke en betingelse, at din arbejdsgiver er skyld i selve hændelsen der fører til arbejdsskaden. Anderledes formuleret er det ikke et krav, at din arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende.

Hvad kan du få erstattet?

Er betingelserne for, at du kan kræve erstatning opfyldt, er det relevant at være bekendt med, hvad du kan kræve erstattet. Ifølge arbejdsskadesikringsloven kan du få erstattet alle varige tab, du er blevet påført som følge af arbejdsskadens indtræden. Sædvanligvis kan du få erstatning for følgende tabsposter:

• Betaling af udgifter til behandling, hjælpemidler osv.
• Tab af erhvervsevne
• Godtgørelse for varigt mén
• Overgangsbeløb ved dødsfald
• Erstatning for tab af forsørge
• Godtgørelse til efterladte.
• Udgifter under sagens behandling


Du finder uddybende beskrivelser af de nævnte erstatningsposter under “erstatningsopgørelse” ovenfor.

Varigt mén

Godtgørelse for varigt mén er et økonomisk plaster på såret, hvis du er blevet ramt af en ikke-økonomisk skade. Sagt med andre ord er godtgørelse for varigt mén, en godtgørelse du kan være berettiget til, hvis du er blevet påført personskade, hvor det har medført en méngrad på 5 % eller mere.

Hvis du er blevet ramt af en arbejdsskade, er det muligt at få godtgørelse for varigt mén ifølge erstatningsansvarsloven og efter arbejdsskadesikringsloven. Det følger af både erstatningsansvarsloven og af arbejdsskadesikringsloven, at du som skadelidte har mulighed for at få godtgørelse for varigt mén, hvis du er blevet påført en varig helbredsforringelse der har resulteret i at din méngrad kan vurderes til 5% eller derover.

I henhold til godtgørelse for varigt mén ifølge erstatningsansvarsloven er det dog en betingelse, at du kan rette et krav mod en ansvarlig skadevolder.

Hvis du derimod er blevet påført en arbejdsskade, følger det direkte af arbejdsskadesikringsloven at du er berettiget til godtgørelse for varigt mén i det tilfælde méngraden er 5% eller derover.

Som udgangspunkt er det først muligt at fastsætte méngraden, når den helbredsmæssige tilstand er varig.

Erhvervsevnetab

For at du kan få erstatning for tabt erhvervsevne, kræves det, at din mulighed for at tjene penge er forringet. Yderligere skal dit erhvervsevnetab kunne opgøres til minimum 15%. Der findes forskellige måder at opgør erhvervsevnetabet, og hvilken måde man beregner tabet på, afhænge af de konkrete omstændigheder. Det vil dog altid indgå i drøftelsen, hvilke muligheder du har for at skaffe indtægt via arbejde som du forventes at kunne udføre, på baggrund af dine evner, alder og uddannelsesmæssige baggrund. Hvorvidt der er muligt at omskole dig til et nyt fag, kan også indgå som moment i vurderingen.

En afgørelse om tab af erhvervsevne kan afsiges på to måder, en endelig eller midlertidig afgørelse. Hvilken type afgørelse der træffes afhænger blandt andet af, om du er kommet i arbejde, om du har forladt arbejdsmarkedet helt eller delvist, om du modtager ressourceforløbsydelser, dagpenge, sygedagpenge eller lignende.

Tabt arbejdsfortjeneste

Er du kommet til skade på dit arbejde, der gør dig uarbejdsdygtig i en periode, og har du som resultat heraf tabt løn eller indtægt i anden form, da kan du være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udbetales i modsætning til erhvervsevnetab, hvis du ikke er blevet påført en skade, der medfører at din erhvervsevne er blevet nedsat varigt. Du vil dog være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til, det endeligt kan konstateres, at du har et varigt erhvervsevnetab.

Det er kun muligt at få tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis der kan findes en ansvarlig skadevolder. Dette skyldes at arbejdsskadesikringsloven ikke hjemler ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Behandling, genoptræning og hjælpemidler

Ifølge Arbejdsskadesikringsloven kan du under sagens behandling  få dækket udgifterne til sygebehandling samt genoptræning. Det er dog betinget af, at behandlingen er nødvendig for at opnå det bedste resultat.
Yderligere er det muligt, at du kan få dækket omkostningerne til anskaffelse af briller, proteser og andre hjælpemidler, hvis arbejdsskaden har resulteret i dette behov. 

Vurderes det, at du i fremtiden vil få udgifter til genoptræning, anden helbredelse eller hjælpemidler, er det fastslået i Arbejdsskadesikringsloven, at der kan fastsættes et engangsbeløb til disse fremtidige udgifter.  

Svie og smerte

Svie og smerte er ikke en erstatning men en godtgørelse der kan betragtes som et plaster på såret, i det tilfælde du er blevet syg, som følge af den skade/ulykke du er blevet påført. Arbejdsskadesikringsloven hjemler ikke ret til godtgørelse for svie og smerte. I modsætning til arbejdsskadesikringsloven hjemler erstatningsansvarsloven godtgørelse for svie og smerte.
Nedenfor kan du læse mere om godtgørelse for svie og smerte 

Differencekrav

Kort sagt er differencekravet forskellen mellem den erstatning som følger af udmålingsreglerne i erstatningsansvarsloven og den erstatning, du har ret til ifølge arbejdsskadesikringsloven. Anderledes formuleret skal der foretages en sammenligning af erstatningspost i de to love. hvis erstatningsansvarsloven giver et større beløb end arbejdsskadesikringsloven kan du kræve differencen.

Stress

Stress kan være utroligt invaliderende psykisk såvel som fysisk. Det kan dog være vanskeligt at få det anerkendt som en arbejdsskade. Stress fremgår ikke af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Som følge heraf er det som udgangspunkt udelukket at stress på nuværende tidspunkt kan betragtes som en arbejdsskade.

Trods stress som udgangspunkt ikke er en arbejdsskade, er det dog alligevel muligt at det kan betragtes som en arbejdsskade, i de tilfælde hvor det udvikler sig til en depression. Depressionen skal dog have et vist omfang og relatere sig til en krigsudsendelse før det kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Det kræver derfor altid en vurdering af den enkelte sag, før man kan fastslå, hvorvidt du vil være berettiget til erstatning som følge af arbejdsskaden.

Psykisk arbejdsskade

Hvis du mener, at dit arbejde er skyld i en psykisk sygdom, bør du få vurderet om betingelserne for en arbejdsskade er opfyldt. Af fortegnelsen over erhvervssygdomme fremgår blot to psykiske lidelser på nuværende tidspunkt, posttraumatisk belastningsreaktion og depression.

Ankestyrelsen har tilbage i år 2015 behandlet en række sager, hvor man forsøgte at få anerkendt psykiske arbejdsskader som arbejdsulykker og ikke som erhvervssygdom. Af sagerne fremgår det at psykiske sygdom der kræver en vis behandling kan opfylde kriterierne ifølge arbejdsskadesikringsloven for at der foreligger en personskade. Det blev i sagerne yderligere fremhævet, at den psykiske lidelse skal have haft en vis tidsmæssig varighed.

Firmaarrangementer - Julefrokost

Som ansat kan du risikere at blive ramt af en ulykke/skade i forbindelse med sociale arrangementer, som din arbejdsgiver har arrangeret. Hvis du eksempel kommer til skade under årets julefrokost, vil skaden som udgangspunkt være en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Nedenfor finder du spørgsmål der kan være med til at afklare om hændelsen er en arbejdsskade eller ej. 

Diskusprolaps

Har dit arbejde medført belastning af din ryg i sådan grad, at du har fået en diskusprolaps har du med al sandsynlighed krav på erstatning. En diskusprolaps kan enten opstå pludseligt, eller udvikle sig over tid grundet belastende arbejde med mange ensartede gentagelser.

Anderledes formuleret har hændelsesforløbet afgørende betydning for, om diskusprolaps er en arbejdsulykke eller erhvervssygdom.

Museskade

En museskade er som udgangspunkt ikke en arbejdsskade, der berettiger dig til erstatning. Det er kun i helt ekstraordinære tilfælde, at museskader er blevet anerkendt som en arbejdsskade.

Museskade fremgår ikke af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Du skal derfor kunne bevise, at dine arbejdsopgaver er så særegne at museskaden faktisk skyldes dit arbejde.

Et eksempel på et ekstraordinært tilfælde hvor en museskade kan anerkendes som en arbejdsskade, er hvis dine arbejdsopgaver kræver lang og intensiv brug af computermus. For at brugen kan betragtes som intensiv, skal arbejdet nødvendiggøre at du foretager mange klik og  at arbejdet udføres med særlig præcision.