Kontakt

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - helt gratis og uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.

Indsend

Læs vores Persondatapolitik

Ring og få hurtigt svar: 8743 5523

Den første samtale er gratis.

Veje - private veje og private fællesveje

Er du løbet ind i problemer om veje? Hos Sagførerne har vi specialiseret os i reglerne om veje.

Du er velkommen til at ringe til os, så du hurtig kan få afklaret, om du har en sag.

Du kan også læse meget mere om reglerne om veje i de mange artikler nedenfor:

Jens og Nikoline

Kontakt vores specialiserede advokater

Jens Røjmer Søndergaard - Advokat (H)

Nikoline Munk Krogh - Advokat

Ring på tel.: 8743 5523

Eller send en mail til nabo@sagfoererne.com

Vil du vide mere om veje og færdsel?


Offentlige veje, private fællesveje og private veje

Man skelner mellem offentlige veje, private fællesveje og private veje. Der gælder forskellige regler alt efter, hvilken type vej der er tale om. Det har blandt andet betydning for, hvem der har vedligeholdelsespligten.

Hvis du er i tvivl om, hvilken kategori en konkret vej hører under, har Vejdirektoratet udarbejdet et nationalt kort, hvorpå landets veje er kategoriseret.

Læs mere om de forskellige typer af veje

Offentlige veje 

Offentlige veje er veje, som er åbne for almindelig færdsel og administreres af staten eller en kommune. I kategorien offentlige veje finder man de fleste af landets almindelige veje. 

Private fællesveje 

Private fællesveje er veje, som ligger på privat grund, men som betjener flere forskellige ejendomme. Ved betjener forstås, at vejen bruges som eneste eller primære adgangsvej til den pågældende ejendom. 

Ofte ejes private fællesveje af de grundejere, hvis grund ligger op til vejen eller hvis grund vejen løber på. I andre tilfælde er det områdets grundejerforening som ejer vejen.  

Private fællesveje kan eksempelvis være de veje, man finder i villakvarterer, i sommerhusområder eller på landet, hvor visse ejendomme er afhængige af veje, der går over andres jord. Private fællesveje er normalt åbne for offentligheden og en del af det almindelige vejnet.

Private veje 

Private veje er veje som ligger på privat grund, og som kun betjener den ejendom, hvorpå den ligger. Det kan eksempelvis være indkørsler, markveje og lignende. Ved private veje er det grundejeren som bestemmer, hvem der skal have adgang til vejen.

Hvad betyder vejret?


Vejret betyder retten til at benytte en vej til at færdes på. Hvis du har vejret til en vej, har du altså ret til at benytte vejen - også selvom den ligger på en mands ejendom. Vejret tilkommer normalt den til enhver tid værende ejer af den ejendom, som vejen betjener. Det betyder, at vejretten følger ejendommen og dermed automatisk følger med, hvis ejendommen sælges. 

Læs mere om vejret

Typisk er spørgsmålet om vejret relevant i forhold til private fællesveje. Det er nemlig karakteristisk for private fællesveje, at de ligger på privat grund, men betjener flere forskellige ejendomme. At ‘betjene’ en ejendom betyder, at vejen bruges som eneste eller primære adgangsvej til den pågældende ejendom. Da private fællesveje er netop private, er det afgørende, om du har vejret hertil. Ellers har du som udgangspunkt ikke ret til at kunne bruge vejen. 

Hvis ikke du ret til at kunne benytte vejen, risikerer du, at vejens ejer nedlægger vejen, omlægger eller blokerer den, uden du kan gøre noget. Vejretten er altså din sikkerhed for (fortsat) at kunne bruge vejen. 

Spørgsmålet om vejret har også betydning for andre ting, end hvem der har ret til at kunne færdes på vejen. Det har også betydning for, hvem der har pligt til og kan pålægges at tage del i vedligeholdelse, rengøring af vejen og lignende. Vejretten har også betydning for, hvem der kan gøre indsigelser mod nedlæggelse af en privat fællesvej. Det er normalt kun de grundejere, som har vejret til vejen, der kan gøre indsigelse. 

Hvem har vejret?

Private veje er karakteriserede ved netop at være private. Det er derfor kun personer med vejret, som har ret til at kunne bruge vejen. Du har altså ikke krav på at kunne bruge en privat vej, hvis ikke du har vejret til vejen. Hvis du ikke har vejret til en privat fællesvej, kan du risikere, at vejens ejere beslutter at nedlægge eller ændre vejen.

Ofte er det de grundejere, hvis ejendom grænser op til grunden, der har vejret. Sådan er det dog ikke altid. Du får ikke automatisk vejret til en vej, fordi den løber langs din ejendom, ligesom du godt kan have vejret til en vej, som din ejendom ikke grænser op til.

Som en almindelig regel kan du gå ud fra, at du har vejret, hvis vejen er den eneste eller den primære adgangsvej til din ejendom.

Læs mere om hvem der har vejret

Vejret kommer ikke af sig selv. Du har kun vejret til en privat vej, hvis der er stiftet en vejret. Det kan dog ske på flere måder. Eksempelvis ved aftale, ved hævd eller ved, at kommunen foretager vejudlæg.

Aftalt vejret 

En vejret kan stiftes ved en aftale mellem den eller de, der ejer vejen og den, der ønsker en vejret. Du kan eksempelvis betale vejens ejer for at få vejret til vejen. Aftaler om vejret bør tinglyses, så du ikke risikerer, at vejretten senere fortrænges, når vejarealet skifter ejer. 

Hvis du ønsker at opnå vejret via en aftale, bør du kontakte en advokat, som kan bistå dig med at få udformet en gangbar aftale og tinglyst din ret. 

Hævd

Det er muligt at opnå vejret efter reglerne om hævd. Det kræver, at du igennem mindst 20 år kontinuerligt har benyttet vejen. Altså skal du regelmæssigt og uden nævneværdige afbrydelser have brugt vejen i mindst 20 sammenhængende år. 

Det er også et krav, at din brug skal have været uberettiget. Det betyder, at du ikke kan vinde hævd på en vejret, hvis brugen er sket efter aftale med vejens ejere(e).  

Hvis du mener, at du opfylder betingelserne for at have vundet hævd på en vejret, bør du kontakte en advokat, som kan hjælpe dig med at få sikret din ret. Vejretten bør nemlig tinglyses snarest muligt, så du ikke risikerer, at den sidenhen bliver fortrængt. 

Vejudlæg 

Normalt er det vejens ejer(e), som kan tildele vejret. Kommunen kan dog også tildele vejret til både eksisterende private fællesveje og til nye, der etableres. Faktisk skal kommunen godkende, når der er etableres nye private fællesveje. På den måde sikres det, at alle ejendomme har en lovlig vejadgang til offentlig vej. 

I praksis vil det normalt blive bestemt, når et nyt boligområde etableres, at alle de ejendomme som er afhængige af vejen får vejret hertil. Hvis du ønsker at få tildelt vejret til en allerede eksisterende privat fællesvej, kan du ansøge hos kommunen. Du kan dog med fordel først prøve at kontakte vejens ejer.

Tinglyst vejret

Hvis du har vejret til en vej, som løber på en anden mands ejendom, kan din vejret tinglyses i Tingbogen. Det vil i langt de fleste tilfælde være en rigtig god ide at få gjort, da du ellers risikerer, at vejretten fortrænges, hvis ejendommen, hvor vejen løber, på et tidspunkt bliver solgt. Hvis vejretten ikke er tinglyst, kan den nemlig fortrænges af en køber i god tro.

Læs mere om tinglysning af vejrettigheder

I Danmark er det sådan, at de fleste rettigheder over fast ejendom skal tinglyses i Tingbogen for at være gyldige mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Det gælder også for vejrettigheder. 

I praksis betyder det, at hvis du har opnået vejret til en privat fællesvej, bør du kontakte en advokat og få din vejret tinglyst. Tinglysningen sikrer, at din vejret ikke senere kan blive fortrængt. En ikke tinglyst vejret kan nemlig fortrænges, hvis ejendommen sælges, og den nye ejer er i god tro om vejrettens eksistens. Altså hvis den nye køber ikke ved eller burde vide, at du har en vejret. Derfor bør du få tinglyst din vejret snarest muligt efter, den er etableret.

Din vejret er kun sikret uden tinglysning, hvis vejen er den eneste eller væsentligste adgang til din ejendom, og vejen er optaget på matrikelkortet. Såfremt vejen er optaget på matrikelkortet og oplysningerne i matrikelkortet i det væsentlige svarer til forholdene i virkeligheden, behøver du principielt ikke få tinglyst din vejret. For at være på den sikre side, anbefales det dog stadig, at du får tinglyst din vejret, så der ikke sidenhen opstår tvivl. 

Hvad betyder færdselsret?

En færdselsret betyder en ret til at færdes på et bestemt område. Det kan eksempelvis være på en vej, en sti eller på et stykke jord. Ofte er der er indgået aftaler eller lignende, der giver eksempelvis naboer adgang til at færdes på dele af den anden nabos jord. Som udgangspunkt, må du nemlig ikke frit færdes på andres private jord. Der er dog undtagelser med hensyn til blandt andet private fællesveje, som normalt er åbne for offentligheden, samt private skove, strande og lignende.

Læs mere om færdselsret

Du må som udgangspunkt ikke færdes på din nabos ejendom, medmindre du konkret har fået lov. Der er dog som nævnt visse undtagelser ved blandt andet private fællesveje, private skove, private strande og lignende. 

Derudover har du ikke ret til at kunne færdes på andres jord. En sådan ret kan dog være sikret ved en færdselsret. Du kan få ved en færdselsret ved at indgå aftale med jordens ejer, ved at vinde hævd eller ved at være blevet tildelt vejret i forbindelse med et vejudlæg. 

Aftalt færdselsret 

Som nævnt kan du aftale dig til en færdselsret med jordens ejer. Hvis du gør det, er det en god ide at få din færdselsret tinglyst som en servitut på ejendommen. På den måde undgår du risikoen for, at din færdselsret fortrænges, hvis ejendommen skifter ejer. 

Hvis du ønsker at få sikret din færdselsret, bør du kontakte en advokat, som kan bistå dig med at få udformet en gangbar aftale og få tinglyst din ret. 

Hævd 

En færdselsret kan opnås efter reglerne om hævd. Det kræver, at du igennem mindst 20 år kontinuerligt har benyttet arealet til at færdes på. Altså skal du regelmæssigt og uden nævneværdige afbrydelser have færdes på arealet i mindst 20 sammenhængende år. 

Dertil er det krav, at din brug skal have været uberettiget. Du kan ikke vinde hævd, hvis du har færdes på arealet efter en aftale med arealets ejer.  

Hvis du mener, at du har vundet hævd på en færdselsret, bør du kontakte en advokat. Din advokat kan hjælpe dig med at få afklaret spørgsmålet endeligt og få tinglyst din ret, så den er sikret imod senere at blive fortrængt. 


Vejudlæg 

Normalt er det vejens ejer(e), som kan tildele vejret. Kommunen kan dog også tildele vejret til både eksisterende private fællesveje og til nye, der etableres. Faktisk skal kommunen godkende, når der er etableres nye private fællesveje. På den måde sikres det, at alle ejendomme har en lovlig vejadgang til offentlig vej. 

Hvis du ønsker at få vejret til en allerede eksisterende privat fællesvej, kan du ansøge hos kommunen. Hvis du opnår vejret til en vej eller en sti, er du også automatisk sikret en ret til at færdes herpå. 

Tinglyst færdselsret

Hvis du har fået en færdselsret, kan og bør den tinglyses. Tinglysning sker i tingbogen, som er et offentligt register over rettigheder over fast ejendom i Danmark. Din færdselsret kan tinglyses som en servitut på den ejendom, hvorpå du har opnået ret til at færdes. Hvis ikke din ret bliver tinglyst, risikerer du, at retten fortrænges, hvis ejendommen sælges til en køber i god tro.

Læs mere om tinglysning af færdselsrettigheder

I Danmark er det sådan, at de fleste rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at være gyldige mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Det gælder blandt andet også for færdselsrettigheder.

Det betyder i praksis, at hvis du får en færdselsret til en anden mands ejendom, bør du snarligst kontakte en advokat for at få din færdselsret tinglyst. Det gælder uanset om din færdselsret er begrundet i en aftale med grundens ejer eller skyldes, at du har vundet hævd. 

Indtil din færdselsret er tinglyst, risikerer du i mange tilfælde, at din færdselsret fortrænges. Hvis ejendommen sælges, og køber er i god tro om eksistensen af din færdselsret, kan køber fortrænge din færdselsret. Derfor bør du få din færdselsret tinglyst snarest muligt. 

Det eneste tilfælde, hvor din færdselsret er sikret uden tinglysning er, hvis vejen er den eneste eller væsentligste adgang til din ejendom, og vejen er optaget på matrikelkortet. Såfremt vejen er optaget på matrikelkortet og oplysningerne i matrikelkortet i det væsentlige svarer til forholdene i virkeligheden, behøver du principielt ikke få tinglyst din vejret. For at være på den sikre side, anbefales det dog stadig, at du får tinglyst din vejret.

Privat vej definition

Man skelner mellem tre typer af veje i Danmark. Offentlige veje, private fællesveje og private veje. De regler, der gælder for vejen, afhænger blandt andet af, hvilken type af vej, der er tale om.

Private veje er, som navnet antyder, veje som er privatejede. Det vil sige, at de ligger på privatejet jord. Dernæst er det karakteriserende for private veje, at det er veje, som kun betjener den ejendom, som vejen ligger på. Ved ‘betjener’ forstås, at vejen er eneste eller primære adgangsvej til ejendommen.

Læs mere om private veje

Private veje er altså privatejede veje, som kun fungerer som adgangsvej til ejerens egen ejendom eller som transportvej rundt på en privat grund. Hvis vejen også betjener andre ejendomme, er der i stedet tale om en privat fællesvej. 

Private veje kan eksempelvis være indkørsler, markveje og lignende. Hvis du er i tvivl om, hvilken kategori en vej hører til, har Vejdirektoratet udarbejdet et nationalt kort, hvorpå landets veje er kategoriseret. Her vil det fremgå, hvilken type vej, der er tale om. Du skal dog være opmærksom på, at kategoriseringen ikke er endegyldig. En privat vej kan eksempelvis godt skifte status fra en privat vej til en privat fællesvej. 

Hvis der er tale om en privat vej, betyder det, at ejeren som udgangspunkt frit kan disponere over vejen. Ejeren kan eksempelvis frit vælge at afspærre vejen, nedlægge den eller opsætte en bom. Ejerens dispositions muligheder er dog selvfølgelig begrænsede, hvis der er indgået aftale om, at andre skal have mulighed for at bruge vejen, eller der er vundet hævd på en færdselsret på vejen. 

Er min vej offentlig eller privat?

I flere sammenhænge har det betydning, om din vej er offentlig eller privat. Det har blandt andet betydning for, hvem der skal stå for samt ikke mindst betale for vejens løbende vedligehold. Trods det er det i mange tilfælde ikke muligt at se ud fra forholdene i marken, om en vej er offentlig eller privat. 

Almindelige landeveje og lignende er normalt offentlige veje, mens veje i villakvarterer, i sommerhusområder og lignende ofte vil være private. Der er dog ikke nogen fast rettesnor og mange veje er løbende blevet omkvalificeret. Hvis du er i tvivl om, hvilken kategori din vej tilhører, kan du på Vejdirektoratets nationale kort se, hvordan landets veje er kategoriseret. 

Privat vej uvedkommende færdsel forbudt


På mange veje i Danmark ses skiltning med “privat vej uvedkommende færdsel forbudt” eller lignende formuleringer. Om det er lovligt at opsætte den slags skiltning, afhænger i høj grad af hvilken type vej der er tale om.

På offentlig vej må private naturligvis ikke opsætte skiltning eller andre foranstaltninger, der begrænser adgangen. På private fællesveje kræver det tilladelse fra kommunalbestyrelsen og politiet. På rent private veje er det som udgangspunkt op til ejeren, hvem der skal have adgang til at benytte sig af vejen. Ejeren af en privat vej må derfor som udgangspunkt godt opsætte den slags skilte. 

Læs mere om skiltning

Private veje 

Ejeren af en privat vej bestemmer som udgangspunkt selv, hvem der skal have adgang til at gøre brug af vejen. Ejeren skal selvfølgelig respektere, hvis andre har ret til at bruge vejen på grund af aftaler, servitutter, hævd eller lignende. 

Når ejeren selv bestemmer, hvem der skal have adgang til vejen, kan ejeren også lovligt opsætte et ‘privat vej uvedkommende færdsel forbudt’ -skilt. Der er dog særlige regler, som skal overholdes i forhold til private skove, strande og lignende. 

Private fællesveje 

På en privat fællesvej kræver det som nævnt tilladelse fra kommunalbestyrelsen og politiet, hvis der skal opsættes skiltning eller andre foranstaltninger, der regulerer færdslen på vejen. Det er altså ikke lovligt uden videre at opsætte et ‘privat vej uvedkommende færdsel forbudt’ -skilt. Opsættes et sådant skilt uden tilladelse, kan kommunen give påbud om, at det skal fjernes igen. 

Hvis du ønsker at få opsat et sådant skilt, skal du anmode om tilladelse hos kommunen. Kommunen vil selv stå for at søge om tilladelse hos politiet. 


Hvis du ønsker at få opsat skiltning eller anden form for færdselsregulering på din private fællesvej, kan du med fordel kontakte en advokat. Din advokat kan hjælpe dig med at koordinere ansøgningsprocessen i forhold til kommunen og de øvrige brugere af vejen.

Hvilke regler gælder for privat vej?


Der findes to typer af private veje – private veje og private fællesveje. Her beskrives de regler, som gælder for private veje. 

Både private veje og private fællesveje er privatejede. Forskellen er, at private fællesveje er veje, der fungerer som adgangsvej til flere ejendomme, hvorimod private veje kun betjener den ejendom, som vejen ligger på. Private veje kan eksempelvis være indkørsler, markveje eller transportveje rundt på en privat ejendom. 

Private veje kan ejeren som udgangspunkt gøre med, hvad han vil. Private eje er ikke en del af det almindelige vejnet og det er derfor op til ejeren, hvordan vejen skal indrettes og hvem der skal have adgang. Af samme årsag er det ejeren, der står for al vedligeholdelse.

Privat vej skilt


Om det er lovligt at opsætte et skilt med teksten ”privat vej" afhænger af, om der er tale om en privat fællesvej eller en privat vej. På private veje bestemmer ejeren selv, hvem der skal have adgang til at bruge vejen. Som ejer må du derfor gerne opsætte et skilt, der formener offentligheden adgang. Dog skal du huske på, at der gælder særlige regler for private skovveje og på de danske strande. 

For private fællesveje derimod er det anderledes. Skiltning og anden regulering af færdslen kræver forudgående offentlig tilladelse. Der må altså ikke opsættes færdselsregulerende skiltning, før der er opnået tilladelse hos kommunen og politiet. Hvis du ønsker at opsætte særlig færdselsregulering, skal du ansøge hos kommunen. 

Privat vej sommerhusområde

De veje, der løber i sommerhusområder, er ofte private. Meget ofte er der tale om såkaldte ‘private fællesveje’ ligesom vejene i mange villakvarterer. Det betyder, at vejene er privatejede og ligger på privat jord. Til gengæld er de normalt åbne for almindelige færdsel og må benyttes frit af offentligheden.

En af de væsentligste konsekvenser ved at vejene i sommerhusområder ofte er privatejede er, at det ikke er det offentlige, som står for at vedligeholde vejene. Derimod ligger vedligeholdelsesopgaven hos sommerhusejerne selv.

Læs mere om private veje i sommerhusområder

Privat fællesvej? 

I mange tilfælde tilhører vejene i sommerhusområder kategorien ‘private fællesveje’. En vej er en privat fællesvej, når den er privatejet og fungerer som eneste eller primære adgangsvej til mere end en ejendom.

Det vil normalt være sommerhusområdets grundejerforening eller de forskellige sommerhusejere til sammen, der ejer vejen i et sommerhusområde. 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en vej i dit sommerhusområde er en privat fællesvej, kan du tjekke Vejdirektoratets nationale kort, hvor landets veje er kategoriseret. Du skal dog være opmærksom på, at veje løbende kan ændre status. Du kan derfor ikke forvente, at en vej til evig tid vil bevare sin nuværende status. 

Færdsel 

Selvom private fællesveje er private, er de som udgangspunkt en del af det almindelige vejnet og derfor åbne for almindelig færdsel. Andre end vejens ejere har derfor adgang til at bruge vejen ligesom reglerne i Færdselsloven også gælder på vejen. 

Vedligeholdelse 

Normalt er det ikke det offentlige, der står for vedligeholdelsen af private fællesveje. Vedligeholdelsespligten for private fællesveje afhænger af, om vejen ligger i et byområde eller i et landområde. Sommerhusområder har normalt status som et byområde. 

For private fællesveje i byområder er reglen, at hvis ikke andet er aftalt, er det de grundejere, hvis grund grænser op til vejen, der har vedligeholdelsespligten. Det betyder, at sommerhusejerne hver især har ansvaret for at vedligeholde den del af vejen, der ligger op til deres grund. 

Vedligeholdelsespligten indebærer, at vejen skal holdes i så god stand, at den egner sig til den mængde og type af færdsel, der er almindelig på vejen. I sommerhusområder vil det normalt indebære, at vejen skal holdes i så god stand, at den er egnet til almindelig let biltrafik samt cyklister og gående.

Det aftales ofte, at grundejerforeningen administrerer og koordinerer den løbende vedligeholdelse af vejene, sådan at sommerhusejerne blot skal betale et løbende bidrag til vedligeholdelsen. Uanset hvad må du dog forvente visse udgifter til vejvedligeholdelse, når du køber et sommerhus. 

Privat fællesvej regler


En privat fællesvej er en privatejet vej, som bruges som adgangsvej til flere forskellige ejendomme. Vejene i et villakvarter eller i sommerhusområder er eksempler på veje, som ofte vil være private fællesveje. 

Da en privat fællesvej er privatejet, er det normalt også vejens ejere, der selv står for vedligeholdelsen, renholdelsen, snerydningen og lignende. Til gengæld er det til en vis grad også vejens ejere, som bestemmer over, hvad der skal ske med vejen. 

Regler for færdsel på private fællesveje

Selvom private fællesveje er privatejede, indgår de i det store og hele som en del af det almindelige vejsystem på linje med offentlige veje. Andre end vejens ejere kan derfor også lovligt benytte vejen og reglerne i færdselsloven gælder på samme måde som på offentlige veje. 

Forskellen fra offentlige veje er dog, at vejens ejere i højere grad kan bestemme, hvordan vejen skal være indrettet.  

Vedligeholdelse af private fællesveje

Normalt er det vejens ejere, der står for vedligeholdelsen af private fællesveje. Hvis du køber en ejendom, som har en privat fællesvej som adgangsvej, må du derfor forvente visse udgifter til vejens løbende vedligeholdelse. Da private fællesveje er åbne for almindelig trafik er det et lovkrav, at vejene holdes i god og forsvarlig stand.

Det er afgørende for, hvem der skal vedligeholde vejen, om den private fællesvej ligger på landet eller i byen.

Hvis vejen ligger i byen, er det som hovedregel de grundejere, hvis grund grænser op til vejen, der skal stå for vedligeholdelsen.

Hvis vejen ligger på landet, er det dem, som har vejret til vejen, der skal stå for vedligeholdelsen. Dem der har vejret vil typisk være dem, som benytter vejen som adgangsvej til deres ejendom.

Uanset om vejen ligger i byen eller på landet, er det et lovkrav, at vejen holdes i god og forsvarlig stand. Vejen skal holdes i en så god stand, at den er egnet til den mængde og type af færdsel, der normalt foregår på vejen.

Hvis vejen ikke vedligeholdes nok til at opfylde disse krav, kan kommunen pålægge de vedligeholdelsespligtige at udbedre forholdende. Hvis påbuddet herefter ikke opfyldes, kan kommunen få lavet det nødvendige arbejde på de vedligeholdelsespligtiges regning.

Snerydning på private fællesveje

Kommunen kan pålægge ejerne af de ejendomme, som grænser op til en privat fællesvej og som har vejret at sørge for, at der ryddes sne på vejen og foretages glatførebekæmpelse - eksempelvis ved at strø sand på vejen.

Hvis din vej er en privat fællesvej, må du derfor forvente at blive pålagt at stå for snerydning og glatførebekæmpelse. De forbundne udgifter må du også selv betale.

Nedlæggelse og omlægning af private fællesveje

Når en privat fællesvej er etableret og taget i brug, må den ikke nedlægges eller omlægges uden tilladelse fra kommunen. Selvom du og de øvrige ejere af vejen er enige om det, må I altså ikke lovligt nedlægge eller omlægge vejen, før kommunen har givet tilladelse.

Hvis en privat fællesvej er nedlagt eller omlagt uden tilladelse, kan kommunen give påbud om, at vejen genetableres.

Hvor bred skal en privat fællesvej være?

Der er ikke faste regler for, hvor bred en privat fællesvej skal være. Det er derfor i første omgang op til vejens ejere at beslutte.

Det er dog sådan, at hvis der anlægges en ny privat fællesvej i byzone, skal kommunalbestyrelsen godkende et skitseprojekt, der angiver vejens linjeføring og bredde samt dens tilslutning til andre veje. Normalt vil kommunen stille krav om, at vejen har en bestemt bredde.

Ud fra hensyn til trafik og sikkerhed, kan kommunen kræve, at vejen er op til 18 meter bred. Vejen skal være så bred, at den egner sig til den type trafik, der er almindelige for området og indgår hensigtsmæssigt som en del af det øvrige vejnet.

Når vejen er etableret, skal de vedligeholdelsespligtige sørge for, at vejen holdes i god og forsvarlig stand. Det indebærer også, at de skal sørge for, at vejen fortsat overholder de krav til bredden, som blev opstillet ved etableringen. Hvis ikke det overholdes, kan kommunen give påbud eller om nødvendigt få arbejdet udført på de vedligeholdelsespligtiges regning.

Spærring af privat fællesvej

Selvom en privatfællesvej er privatejet, betyder det ikke, at der er fri adgang til at afspærre vejen eller opsætte anden form for færdselsregulering. Det kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen og politiet, hvis en privat fællesvej skal afspærres, eller der på anden måde skal foretages ændringer af vejen.

Læs mere om spærring af privat fællesvej

Hvis du ønsker at få afspærret, nedlagt eller på anden måde ændret en privat fællesvej, skal der først opnås tilladelse hos kommunen og politiet. I praksis skal der ansøges hos kommunen, som selv vil stå for at indhente tilladelse hos politiet. 

Kravet om tilladelse gælder for langt de fleste typer af ændringer eller færdselsreguleringer. Det kræver eksempelvis også tilladelse, hvis der skal opsættes færdselsregulerende skiltning eller fartbump. 

Hvis du ønsker at få afspærret en privat fællesvej eller foretaget anden form for færdselsregulering kan du med fordel kontakte en advokat. Din advokat kan hjælpe dig med at koordinere ansøgningsprocessen i forhold til kommunen og de øvrige brugere af vejen. 

Fordeling af udgifter til privat fællesvej


Private fællesveje er privatejede veje, som betjener flere forskellige ejendomme. Det vil sige, at vejen bruges som adgangsvej for flere forskellige ejendomme. Da private fællesveje er privatejede og ligger på privat grund, deltager det offentlige som udgangspunkt ikke i vedligeholdelse og lignende.

Spørgsmålet er derfor, hvem der skal betale herfor. Der vil både være udgifter til at holde vejen i forsvarlig stand og udgifter til renholdelse, snerydning og lignende. Hvis ikke der er aftalt andet mellem vejens brugere, er der lovregler, som gælder. Reglerne for udgiftsfordelingen afhænger af, om der er tale om private fællesveje på landet eller i byen.

Læs mere om fordeling af udgifter til private fællesveje

Private fællesveje på landet 

For private fællesveje på landet, har de vejberettigede ansvaret for at holde vejen i god og forsvarlig stand. Vejen skal holdes i så god stand, at den egner sig til den mængde og type af færdsel, der er almindelig på vejen. 

De vejberettigede er dem, som har vejret til vejen. Det vil i praksis normalt være dem, som benytter vejen som eneste eller primære adgangsvej til deres ejendom. 

De vejberettigede skal sammen sørge for at holde vejen i god og forsvarlig stand. Hvordan udgifterne og arbejdet fordeles, må de vejberettigede som udgangspunkt selv finde ud af. Normalt bør fordelingen dog tage hensyn til, hvor meget de enkelte slider på vejen. Der bør eksempelvis tages hensyn til, hvis enkelte brugere kører med traktorer og derfor udsætter vejen for et uforholdsmæssigt stort slid. 

Hvis de vejberettigede ikke kan blive enige eller ikke formår at sikre, at vejen holdes i god og forsvarlig stand, kan kommunen træde ind og afgøre sagen. Kommunen kan træffe afgørelse og bestemme, hvad der skal laves, og hvem der skal betale. Udgifterne vil i så fald blive fordelt mellem alle de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Om nødvendigt kan kommunen selv få udført arbejdet for de vejberettigedes regning. 

Kommunen kan både gå ind i sagen af egen drift, eller hvis en af de vejberettigede anmoder om det. Hvis I ikke kan blive enige om fællesvejens vedligeholdelse, kan du derfor kontakte din kommune og anmode om, at kommunen afgør sagen. Du skal dog være opmærksom på, at du i så fald normalt vil blive pålagt at betale kommunens administrative udgifter. Derfor anbefales det, at de vejberettigede om muligt selv løser sagen. 

Private fællesveje i byer og bymæssige områder 

De grundejere, hvis ejendom grænser op til vejen, har ansvaret for at holde vejen i god og forsvarlig stand. Kun grundejere, som kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen er undtaget fra at deltage i vedligeholdelsen. Til gengæld gælder vedligeholdelsespligten normalt også for andre, som har vejret til vejen. 

Vejen skal holdes i så god stand, at den egner sig til den mængde og type af færdsel, der er almindelig på vejen. I byområder indebærer det også, at vejen skal holdes forsynet med forsvarligt afløb. 

Grundejeren har i princippet kun ansvaret for den del af vejen, som ligger op til deres ejendom. Hvis der er en ejendom på modsatte side af gaden, har grundejeren endda kun vedligeholdelsespligten indtil midten af vejen. Det anbefales dog alligevel, at naboerne sammen koordinerer vedligeholdelsen. 

Hvis vejen ikke holdes i tilstrækkelig god stand, kan kommunen pålægge de ansvarlige grundejere at foretage de nødvendige vedligeholdelsesarbejder. Ofte vil det blive pålagt grundejerne samlet, så vedligeholdelsen udføres som et samlet projekt. Du kan derfor kontakte kommunen, hvis du mener, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand og få kommunen til at afgøre sagen. 

Hvis vedligeholdelsen udføres som enkeltstående arbejder af de grundejere, der grænser op til vejen, betaler hver part for sin vedligeholdelse, medmindre andet er aftalt. Hvis vedligeholdelsen udføres som et samlet arbejde – eksempelvis samlet asfaltering af hele vejen – kan kommunen afgøre, hvordan udgifterne skal fordeles, medmindre der allerede er indgået aftale herom mellem grundejerne. Mange grundejerforeninger har eksempelvis vedtægter, der bestemmer, hvordan udgifter til vedligeholdelse af veje, stier og lignende skal fordeles. Den slags aftaler har forrang.

Brugsret til privat fællesvej


Private fællesveje er som udgangspunkt en del af det almindelige vejnet. Det betyder, at de også må bruges af andre end de, der ejer vejen, bor i området eller lignende. Alle har altså som udgangspunkt lov til at gøre brug af en privat fællesvej. Derfor har vejens ejere også pligt til at holde vejen i god og forsvarlig stand, ligesom det er de almindelige færdselsregler, der gælder på vejen.

Læs mere om brugsret til privat fællesvej

Alle har som udgangspunkt lov til at gøre brug af en privat fællesvej, så længe de overholder færdselsreglerne. Vejens ejere må ikke afspærre vejen, opsætte vejskiltning eller indføre anden færdselsregulering, medmindre kommunen og politiet forinden har givet tilladelse. 

At alle som udgangspunkt har lov til at gøre brug af private fællesveje er dog ikke det samme som, at de har krav på at kunne bruge vejen. Det er kun personer med vejret eller færdselsret, som har krav på fortsat at kunne gøre brug af vejen. Det betyder, at det kun er personer med vejret eller færdselsret som har krav på at vejen fortsat kan benyttes. Andre med en almindelig interesse i vejen har ikke krav på at blive hørt, hvis der træffes beslutning om at nedlægge eller ændre vejen. 

Parkering på privat fællesvej


I mange villakvarter, sommerhusområder og lignende er vejene såkaldte ‘private fællesveje’. Det betyder, at vejene er privatejede, og det derfor er beboerne, der står for vedligeholdelsen. På trods af det, er der ikke særlige regler for færdsel og parkering. Med hensyn til færdsel og parkering gælder samme regler, som gælder for landets øvrige offentlige veje.

Beboerne eller vejens ejere har altså ikke særlig forrang eller eksklusivitet i forhold til parkering på vejen. De har heller ikke ret til at lave særlige regler for vejen, opsætte parkering forbudt skilte eller lignende.

Læs mere om parkering på privat fællesvej

Som udgangspunkt er de eneste forskelle på en privat fællesvej og en offentlig vej, hvem der skal betale for den løbende vedligeholdelse, og hvem der ejer den jord, som vejen ligger på. 

Uanset at ejerne afholder udgifterne og står for at holde vejen i stand, gælder samme regler for færdsel og parkering for dem såvel som for alle andre. Det er altså som udgangspunkt reglerne om parkering i Færdselsloven, der er afgørende for, hvem, hvor og hvor længe, der må parkeres på en privat fællesvej. Kommunen kan dog have vedtaget lokale regler for parkering i området. 

Vejens ejere kan naturligvis være fristede til at opsætte skiltning eller lignende, der regulerer parkering på vejen. Lovgivningen er dog sådan, at det kræver offentlig tilladelse at opsætte parkeringsskilte, afspærringer, striber eller andre færdselsregulerende tiltag. Alle den slags tiltag skal først godkendes af kommunen og politiet. Som (med)ejer af en privat fællesvej har du altså ingen ret til at regulere parkeringsforholdene på vejen. 

Hvis du opsætter parkeringsskilte eller lignende uden tilladelse, kan kommunen give påbud om at fjerne skiltene igen. 

Hvis du ønsker at ansøge om tilladelse til at opsætte parkeringsregulering, skal du kontakte kommunen. Kommunen vil selv stå for at ansøge om nødvendige tilladelser hos politiet. Du kan med fordel kontakte en advokat for at få hjælp til ansøgningsprocessen. Din advokat kan hjælpe dig med at koordinere ansøgningsprocessen i forhold til kommunen og de øvrige brugere af vejen. 

Hvis du oplever, at der parkeres ulovligt på en privat fællesvej - eksempelvis parkering foran en udkørsel - vil det i de fleste tilfælde være politiet, du kan kontakte. Politiet kan udstede bøder og om nødvendigt fjerne køretøjet, hvis reglerne i Færdselsloven ikke overholdes.

Parkering på privat vej


Reglerne for parkering på privat vej afhænger af, om der er tale om en privat vej eller en privat fællesvej. På private fællesveje gælder samme regler for parkering som på offentlige veje. Det er altså Færdselslovens regler og eventuelle kommunale regler der bestemmer, hvem, hvor, hvordan og hvor længe, der må parkeres. På private veje er det vejens ejer der bestemmer. Vejens ejer bestemmer som hovedregel selv, hvem der må benytte vejen og til hvad.

Læs mere om parkering på privat vej

Parkering på private fællesveje 

På private fællesveje er det som udgangspunkt reglerne i Færdselsloven der gælder med hensyn til færdsel og parkering. Vejens ejere, brugere, beboere i området eller lignende har ikke forrang til vejen og skal overholde de samme parkeringsregler som alle andre. Det vil sige reglerne i Færdselsloven og eventuelle kommunalt vedtagne regler. 

Vejens ejere kan naturligvis være fristede til at opsætte skiltning eller lignende, der regulerer parkering på vejen. Lovgivningen er dog sådan, at det kræver offentlig tilladelse at opsætte parkeringsskilte, afspærringer, striber eller andre færdselsregulerende tiltag. Alle den slags tiltag skal først godkendes af kommunen og politiet. Som (med)ejer af en privat fællesvej har du altså ingen ret til at regulere parkeringsforholdene på vejen. 

Hvis du opsætter parkeringsskilte eller lignende uden tilladelse, kan kommunen give påbud om at fjerne skiltene igen.

Hvis du ønsker at ansøge om tilladelse til at opsætte parkeringsregulering, skal du kontakte kommunen. Kommunen vil selv stå for at ansøge om nødvendige tilladelser hos politiet. Du kan med fordel kontakte en advokat for at få hjælp til ansøgningsprocessen. Din advokat kan hjælpe dig med at koordinere ansøgningsprocessen i forhold til kommunen og de øvrige brugere af vejen. 

Parkering på private veje 

Rigtige private veje er private, og det er som udgangspunkt op til ejeren at bestemme, hvem der skal have adgang til vejen, og hvordan den skal bruges. Vejens ejer kan derfor som hovedregel også bestemme reglerne for parkering på vejen. 

Hvis du er ejer af en privat vej eller en privat parkeringsplads, kan du derfor opsætte skiltning, indføre betalingsparkering eller lignende. 

Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2021 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Cookie- og persondatapolitik | Almene oplysninger