Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5523
Det er helt uforpligtende
Se hvordan du skal forholde dig, hvis du føler dig udsat for chikane fra din nabo eller andre
Det er helt uforpligtende
Det kan på mange måder være ødelæggende for et menneske, hvis man igennem længere tid udsættes for chikane af den ene eller anden art. Det gælder ikke mindst, hvis chikanen kommer fra naboen.
For langt de fleste er det vigtigt, at man kan være tryg i sit hjem. Hjemmet er basen, hvor man bør kunne restituere og føle sig tryg. Hvis du oplever at blive chikaneret, kan vi hjælpe dig, så du kan få roen igen.
Hos Sagførerne er vi eksperter i chikanesager. Vi kan derfor hjælpe med at afklare, hvilke muligheder du har for at komme chikanen til livs. Vi kan varetage kontakten både til relevante myndigheder, private aktører og den, som er skyld i chikanen. Uanset hvordan chikanen udmønter sig, sørger vi for at forfølge mulighederne så langt som muligt. Ofte er der nemlig flere steder, man kan presse på for at få taget effektiv handling på problemet.
Du er velkommen til at ringe til os, så du hurtig kan få afklaret, hvordan du kommer videre. Du kan også læse meget mere om reglerne og dine muligheder i artiklerne nedenfor.
Jeanette Brauer, advokat Rasmus Møller Nielsen, advokat Ring på tlf.: tlf.: 8743 5523 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Et polititilhold er et af de værktøjer, politiet kan gøre brug af for at komme forfølgelse eller chikane til livs.
Polititilholdet forbyder den chikanerende at tage kontakt til dig, følge efter dig eller på anden vis sætte sig i forbindelse med dig. Det gælder både fysisk, skriftligt og elektronisk. Det gælder også selvom henvendelserne er venlige eller i form af gaver, blomster eller lignende.
Kort sagt betyder et polititilhold, at enhver form for kontakt som udgangspunkt er forbudt. Det er derfor heller ikke tilladt for den pågældende at sende dig ting.
Kun hvis der foreligger særlige grunde, kan personen lovligt kontakte dig. En særlig grund kan eksempelvis være, hvis et fælles barn bliver akut syg, og det derfor er nødvendigt at bryde opholdsforbuddet for at kunne køre barnet på hospitalet.
Polititilhold gives af politiet. Politiet kan give et tilhold, hvis det vurderes at betingelserne for at give polititilhold er opfyldt.
For at der kan gives polititilhold, skal der være begrundet mistanke om, at personen har gjort mindst ét af følgende:
Grænserne for hvornår der kan gives tilhold er løst formulerede. Om der er grundlag for et polititilhold, afhænger derfor altid af en konkret vurdering. Det betyder, at politiet i vidt omfang har mulighed for konkret at vurdere, om personen har opført sig så chikanerende eller krænkende, at det er rimeligt at give et polititilhold.
Begrundet mistanke
I alle tilfælde kræves det, at der er en begrundet mistanke om, personen har opført sig på en måde, der kan begrunde et polititilhold. Du bør derfor altid, så vidt det er muligt, dokumentere de konkrete episoder, hvor du chikaneres. Hvis det ikke er muligt at dokumentere episoderne, kan du med fordel føre en logbog eller lignende, hvor du noterer de forskellige episoder. Det er naturligvis også en fordel, hvis du noterer eventuelle vidner, som politiet kan kontakte.
I sidste ende er det dog politiet, som vurderer, om der tilstrækkelig mistanke til at begrunde et politiholdig. Hvis du har svært ved at overbevise politiet, kan du med fordel lade din advokat stå for dialogen med politiet. Mange oplever, at det er lettere at trænge igennem, hvis de får advokathjælp.
Hvis mistanken (endnu) ikke er tilstrækkelig stærk, kan et strakstilhold være en mulighed.
Strakstilhold
Hvis politiet ikke umiddelbart kan vurdere, om der er grundlag for at give et almindeligt polititilhold, kan der gives et strakstilhold. Et strakstilhold er et foreløbigt polititilhold, som kan iværksættes hurtigt og fungerer som en midlertidig beskyttelse af dig, indtil politiet har mulighed for at træffe en endelig afgørelse.
Et strakstilhold kan eksempelvis være en mulighed, hvis politiet har brug for at undersøge yderligere, om dine påstande er rigtige.
Fordelen ved strakstilhold er, at der kun kræves en mistanke med rimelig grund. Politiet kan altså iværksætte et strakstilhold som et foreløbigt tiltag, indtil det kan afklares, om der reelt er en begrundet mistanke.
Et strakstilhold er ligesom almindelige polititilhold et værktøj, som politiet kan tage i brug for at komme chikane, forfølgelse og lignende til livs. Et strakstilhod er dog ikke anvendeligt i sager om nabochikane, hvor man bor dør om dør. Et strakstilhold betyder, at den person, du har fået tilholdet mod, ikke må kontakte dig, følge efter dig eller på anden måde sætte sig i forbindelse med dig. Sker det alligevel, kan personen straffes med bøde eller fængsel.
Strakstilhold adskiller sig fra almindelige polititilhold ved først og fremmest at kunne iværksættes hurtigere. Et strakstilhold kan gives meget hurtigt og kræver kun, at der er rimelig grund til at mistænke personen for at have krænket din fred og fortsat at ville gøre det.
Strakstilhold bruges som en midlertidig beskyttelse, indtil den endelige afgørelse om, hvorvidt der skal gives et politilhold, kan træffes. På den måde kan du få en foreløbig beskyttelse fra kontakt med personen, indtil politiet har haft tid til at undersøge sagen til bunds.
Mange forskellige typer af krænkelser kan begrunde et strakstilhold. Det kan enten være, at personen forfølger eller generer dig, eller at personen har begået et strafbart forhold mod dig. Det kan eksempelvis være, hvis personen har begået hærværk mod dine ting, eller hvis personen har truet dig.
Det er et krav for at kunne give et strakstilhold, at der er grund til at tro, at personen vil fortsætte med at krænke din fred. Der kan eksempelvis være grund til at tro, at krænkelserne vil fortsætte, hvis politiet tidligere uden held har påtalt personens adfærd, eller hvis den krænkende adfærd har stået på over en længere periode.
Hvis du oplever at blive udsat for chikane, forfølgelse eller lignende, kan du anmode politiet om et polititilhold. Politiet vil først og fremmest vurdere, om der er grundlag for et almindeligt polititilhold. Mens politiet sagsbehandler det almindelige tilhold, kan politiet bestemme, at der foreløbigt gives et strakstilhold. Det kræver selvfølgelig, at betingelserne for at give et strakstilhold er opfyldt.
Strakstilholdet gælder, indtil der er truffet afgørelse om det almindelige tilhold, eller strakstilholdet tilbagekaldes. Så vidt muligt skal det ske inden 60 dage.
Du skal dog være opmærksom på, at politiet ikke kan give et strakstilhold, hvis personen har en rimelig interesse i at kontakte dig. En rimelig interesse kan eksempelvis være, hvis I er naboer eller har mindreårige børn sammen. I så fald kan du kun få et tilhold, hvis politiet vurderer, at der er grundlag for et almindeligt polititilhold.
Når politiet giver et polititilhold, skal de samtidig træffe afgørelse om, hvor længe tilholdet skal vare. Et tilhold kan gives for en periode på op til 5 år. Hvor lang tid det konkret fastsættes til, afhænger af hvad politiet vurderer, at der er behov for.
Når polititilholdet udløber, kan der gives et nyt tilhold på igen op til 5 år, såfremt betingelserne stadig er opfyldt. Politiet vil derfor være nødt til at vurdere sagen igen.
Hvis der er givet et politilhold, er det forbudt for personen at kontakte dig, følge efter dig eller på anden vis sætte sig i forbindelse med dig. Det gælder både fysisk, skriftligt og elektronisk. Det gælder også selvom henvendelserne er venlige.
Såfremt personen på nogen måde tager kontakt til dig eller forsøger at gøre det, bør du kontakte politiet. Overtrædelse af et polititilhold straffes med bøde eller fængsel op til 2 år. Normalt er straffen bøde.
Som nævnt bør du kontakte politiet, hvis et tilhold overtrædes. Politiet tager i de fleste tilfælde kun overtrædelsen op som en sag, hvis du selv anmoder om det. Det er altid en god ide at dokumentere overtrædelser i det omfang, det er muligt.
Du skal dog være opmærksom på, at selvom der er givet et tilhold, er det ikke enhver form for kontakt, der kan begrunde en straf.
Først og fremmest er overtrædelse af et tilhold kun strafbart, hvis det sker forsætligt (med vilje). Det vil sige, at personen ikke kan straffes, hvis i tilfældigvis støder ind i hinanden i eksempelvis en butik. Personen må dog stadig ikke aktivt henvende sig til dig.
Det er heller ikke strafbart, hvis du selv tager kontakt til personen. Et tilhold kan bortfalde, hvis du frivilligt har kontakt med personen. Derfor bør du heller ikke besvare henvendelser eller på anden vis have kontakt med personen, medmindre det er helt uundgåeligt.
Der kan derudover også være særlige situationer, hvor det er nødvendigt at have kontakt trods tilholdet. Det kan eksempelvis være nødvendigt for en forælder at tage kontakt, hvis I har et fællesbarn, som bliver ramt af alvorlig sygdom. I sådanne særlige situationer er kontakt ikke strafbart, ligesom kontakten heller ikke betyder, at tilholdet bortfalder.
Det kan også være bestemt som en del af tilholdet, at visse ting er undtaget fra kontaktforbuddet. Det kan eksempelvis være den form for kontakt der er nødvendig, hvis I har et barn sammen. Hvis der er fastsat undtagelser, vil det fremgå af afgørelsen om tilholdet.
Det er naturligvis strafbart at lave hærværk på andres ting. Hvis du har været udsat for hærværk, bør du i første omgang melde det til politiet. Hvis det kan bevises, at din nabo har lavet hærværk, kan han blive dømt i retten. I grove tilfælde straffes hærværk med fængsel.
Hvis du har været udsat for hærværk, kan det også komme på tale at kræve erstatning for de ting, der er blevet ødelagt eller beskadiget. Erstatningssagen står politiet ikke for. Du skal altså selv sørge for at gøre dit erstatningskrav gældende.
Det anbefales, at du får hjælp af en advokat til at gøre erstatningskravet op og forfølge det. Hvis hærværksmanden ikke umiddelbart er villig til at betale, vil det ofte være nødvendigt at anlægge en erstatningssag ved domstolene. Ved retssager er du som udgangspunkt altid repræsenteret af en advokat.
Med hjælp fra din advokat kan du få naboen dømt til at betale en erstatning. Når du har fået en dom for erstatningskravet, kan kravet inddrives tvangsmæssigt via fogedretten.
Hærværk omfatter alle former for ødelæggelse, beskadigelse eller bortskaffelse af andres ting. Det afgørende er blot, om din nabo med vilje har beskadiget, ødelagt eller bortskaffet noget, du ejer.
Du kan altså få din nabo straffet for hærværk, uanset om det er bygninger, biler, græsplæner eller andet, der er blevet ødelagt. Du skal dog være opmærksom på, at din nabo kun kan straffes, hvis ødelæggelsen er forsætlig. Det vil populært sagt sige, at din nabo skal have gjort det med vilje. Du kan altså ikke få din nabo straffet for hærværk, hvis han ved et uheld er kommet til at ødelægge noget, du ejer.
Erstatningskrav derimod kræver ikke nødvendigvis, at din nabo har gjort det med vilje. Det kan være tilstrækkeligt til at kræve erstatning, at din nabo har handlet på en uforsvarlig måde. Det anbefales altid, at du får en advokat til at forestå den nærmere vurdering af, om der er grundlag for at kræve erstatning.
Du er altid velkommen til at kontakte Sagførerne, hvis du er i tvivl, om du har en sag. Vi er eksperter i nabostridigheder og erstatningssager og kan derfor hurtigt vurdere, om du har en sag eller ej. Den første samtale hos os er altid gratis, og vi sender ikke en regning, uden at det er aftalt med dig først. Hvis vi vurderer, at du har en sag, hjælper vi dig naturligvis gerne med at føre den fra start til slut.
Hvis du oplever trusler om vold eller lignende fra din nabo, bør du straks melde det til politiet. Hvis truslerne kan bevises og er tilpas grove, kan det straffes med bøde eller fængsel.
Selvom det viser sig, at politiet eller retten vurderer, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag til at få din nabo dømt for trusler, er det ikke ensbetydende med, at din anmeldelse har været spildt. Alene det at din nabo kontaktes af politiet vil ofte kunne bevirke, at din nabo lægger en dæmper på sin adfærd. Derudover kan truslerne være grundlag for, at du kan få et polititilhold mod din nabo.
Trusler om vold og lignende, vil i mange tilfælde være en overtrædelse af Straffeloven og dermed strafbare. Når du har anmeldt truslerne, er det op til politiet og anklagemyndigheden at vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en sag. Det er en vurdering, der i høj grad afhænger af, hvad politiet mener, der kan bevises i en retssag.
At vurderingen er op til politiet betyder, at hverken du eller din advokat har direkte indflydelse på, om der rejses en sag. I sidste ende er det politiet, som afgør, om der skal føres en straffesag mod den, der har fremsat truslerne. Det vil dog ofte være lettere at få lydhørhed hos politiet, hvis du bistås af en advokat.
Udover en straffesag og en eventuel dom for truslerne, kan et polititilhold også være en mulighed. Både som et alternativ til en dom for truslerne eller som et supplement. Et polititilhold er et værktøj, som politiet kan tage i brug for at komme chikane, trusler og lignede til livs.
Et polititilhold kan udstedes af politiet. Polititilholdet forbyder den pågældende at tage kontakt til dig på nogen måde. Sker det trods polititilholdet, kan personen straffes med bøde eller fængsel. Poltilholdet kan være en mulighed, uanset om personen er dømt for trusler eller ej.
I vurderingen af, om der skal gives et polititilhold, er det også muligt at inddrage andre ting end selve truslerne. Polititilhold gives på baggrund af en samlet vurdering, af de ting personen har gjort. Det kan derfor også tillægges betydning, hvis personen også på andre måder har chikaneret dig.
Der kan gives et polititilhold, hvis der er begrundet mistanke om, at personen har gjort mindst ét af følgende:
Et polititilhold kan altså være en mulighed, uanset om du er blevet udsat for trusler eller anden form for chikane af din nabo eller andre.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
