Direktører

Ansættelsesvilkår

En direktørkontrakt er grundlaget for ansættelsesforholdet mellem selskabet og direktøren. Da direktører ikke er omfattet af funktionærloven og andre beskyttende love, er det afgørende, at kontrakten udformes klart. 

Direktøren har kun de rettigheder, som fremgår af kontrakten, hvilket gør en juridisk holdbar aftale essentiel.

Som direktør er man blandt andet ikke omfattet af:

• Funktionærloven

• Ferieloven

• Lov om Lønmodtagernes Garantifond

• Konkurslovens privilegerede lønkrav

• Virksomhedsoverdragelsesloven

• Arbejdsmiljøloven

• Retten til løn under barselsorlov

Direktørkontrakten bør derfor indeholde alle væsentlige vilkår om ferie, barsel, opsigelse med videre. Kapitalselskaber skal lovligt have en direktør på kontrakt, også hvis direktøren ejer virksomheden fuldt ud. Selv for andre selskabsformer anbefales det at udarbejde en kontrakt for at skabe tryghed og klare rammer. Har virksomheden flere ejere, bør kontrakten udformes i samspil med en ejeraftale.

Ferie

Direktører er ikke omfattet af ferieloven. Dette gælder også, hvis du er direktør i eget selskab. Derfor skal retten til ferie og varigheden tydeligt fremgå af direktørkontrakten. I modsætning til almindelige lønmodtagere kan direktøren aftale ferie med løn uden at optjene den først. Omvendt har direktøren ikke ret til feriegodtgørelse ved fratrædelse, og opsparede feriemidler skal ikke indefryses.

Det er muligt at aftale, at ferielovens regler helt eller delvist gælder, og dette bør fremgå af kontrakten. Hvis ferieloven gælder, skal feriepenge afsættes i årsregnskabet på samme måde som for funktionærer. Uden en aftale om ferie i kontrakten, er der som udgangspunkt ingen pligt til at udbetale feriepenge.

Reglerne kan variere afhængigt af, om du er ejerleder, direktør i eget selskab eller ansat i et selskab, du ikke ejer. Kontakt vores erhvervsadvokater, som kan rådgive dig om de konkrete vilkår og sikre, at din direktørkontrakt er korrekt og juridisk holdbar.

Barsel

Direktører har ret til at afholde barsel men har ikke automatisk ret til barselsdagpenge, da de ikke er omfattet af funktionærloven eller barselslovens bestemmelser. Retten til barselsdagpenge kan dog aftales i direktørkontrakten, hvor det fremgår, hvilke rettigheder direktøren har under barselsorlov.

For selvstændige gælder særlige regler, herunder om øremærket barsel. Lønmodtagere har 9 ugers uoverdragelig orlov, mens selvstændige kan overdrage denne orlov til den anden forælder. Ansatte direktører i eget ApS eller A/S kan som udgangspunkt ikke overdrage de 9 ugers øremærket barsel, men det er muligt at søge om dette via Udbetaling Danmark. Retten til barselsdagpenge som selvstændig afhænger af nogle specifikke betingelser.

Løn

Når en virksomhed skal fastsætte lønnen for en direktør, kombineres ofte flere elementer for at skabe en attraktiv og motiverende aflønning.

Direktørens løn består typisk af en grundløn, der giver en fast indkomst, samt bonusser og aktieoptioner, som belønner opnåede mål og knytter direktørens interesser til virksomhedens langsigtede succes. 

Aflønningsformer til en direktør kan b.la. være:

• Option
• Warrant
• Tegningsret
• Aktionoption
• Aktieløn
• Incitamensordningger


En nøje planlagt aflønning hjælper med at tiltrække og fastholde dygtige ledere, samtidig med at den understøtter virksomhedens vækst og sikrer en fair balance mellem belønning og præstation. Du kan læse mere om aflønningsformer ved at trykke her.

Generelt om ejeraftaler og vedtægter

Inden for selskabsretten skal kapitalejere være særligt opmærksomme på tre centrale regelsæt: 1) selskabsloven, 2) selskabets vedtægter og 3) eventuelle ejeraftaler.

Der er et klart hierarki mellem dem:

• Selskabsloven (øverst og må aldrig overtrædes)

• Vedtægter (skal overholde selskabsloven)

• Ejeraftale (nederst og må hverken være i strid med loven eller vedtægterne)

Hos Sagførerne rådgiver vi om udarbejdelse og tilpasning af ejeraftaler og vedtægter, så de er i overensstemmelse med selskabsloven og understøtter et trygt og velfungerende ejerskab.

Nærmere om vedtægterne

Vedtægterne er hierarkisk under selskabsloven, hvilket betyder, at vedtægterne aldrig må være i strid med loven. Loven dikterer samtidig, hvilke oplysninger et aktie- eller anpartsselskabs vedtægter som minimum skal indeholde. Herefter kan yderligere oplysninger tilføjes efter behov.

Vedtægterne udformes ved selskabets stiftelse og uploades på virk.dk i forbindelse med registreringen. Ændringer kræver en generalforsamling, hvor mindst ⅔ af ejerne er enige, og ændringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen for at være gyldig.

Da både udformning og ændring af vedtægter kan have juridiske konsekvenser, anbefaler vi altid at søge professionel rådgivning. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et selskabs vedtægter er offentligt tilgængelige. Derfor bør oplysninger, der ikke ønskes offentliggjort, i stedet indarbejdes i en ejeraftale.

Nærmere om ejeraftalen

Det er frivilligt for et kapitalselskab at indgå en ejeraftale, men det kan være en stor fordel, især når selskabet har flere ejere. En ejeraftale skaber klare retningslinjer. Eksempelvis skaber en ejeraftale klarhed omkring, hvordan uenigheder løses, eller hvordan en ejer kan sælge sin andel. Grundlæggende er der stor aftalefrihed, så længe aftalen ikke strider mod selskabsloven eller vedtægterne.

Vi anbefaler, at ejeraftalen indgås ved etableringen af virksomheden. På den måde er alle parter enige om vilkårene fra starten, og man undgår potentielle konflikter mellem ejerne.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ejeraftaler kun binder de kapitalejere, der har underskrevet aftalen. Selskabet er ikke som sådan part og kan derfor ikke holdes ansvarlig, hvis aftalen overtrædes. Derfor bør ejeraftalen indeholde en misligholdelsesbestemmelse, så det klart fremgår, hvilke konsekvenser en overtrædelse har. Ejeraftalen kan heller ikke erstatte selskabets vedtægter.

En ejeraftale kan indeholde flere elementer men bør som minimum beskrive:

• Virksomhedens ledelse

• Forkøbsret og overdragelse af ejerandele

• Udbetaling af udbytte

• Konkurrence- og kundeklausuler

Hos Sagførerne har vi stor erfaring med ejeraftaler og kan rådgive om, hvorvidt dit selskab bør have en aftale, hvordan den oprettes, og hvilke punkter den bør indeholde. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og få styr på ejeraftalen fra starten.

Direktør i eget firma

Kapitalselskaber som A/S og ApS er selvstændige juridiske enheder, hvilket betyder, at selskabet adskiller sig fra dig som ejer. Hvis du arbejder i dit eget kapitalselskab, anses du som ansat, og du skal derfor have en ansættelseskontrakt – og hvis du er direktør, en direktørkontrakt.

I en enkeltmandsvirksomhed er situationen anderledes. Her er du og virksomheden samme juridiske person, og der kræves derfor ikke en ansættelseskontrakt.

Hvornår skal man have en direktørkontrakt?

I kapitalselskaber er det lovpligtigt at have en direktør, som er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Når direktøren er registreret, skal der udarbejdes en direktørkontrakt – også hvis direktøren ejer hele virksomheden.

Selvom det ikke er lovpligtigt i andre virksomhedsformer, anbefaler vi ofte, at også direktører i fx enkeltmandsvirksomheder får en kontrakt. En direktørkontrakt skaber klarhed om rettigheder og pligter og sikrer et trygt og juridisk holdbart ansættelsesforhold.

Er du indehaver af et ApS eller et A/S?

Er man ejer af et ApS eller et A/S, så skal firmaet have en registreret direktør ved erhvervsstyrelsen. Når et firma har en registreret direktør, så skal denne have en direktørkontrakt - uanset om direktøren også er ejer af firmaet. Du skal derfor oprette en direktørkontrakt til dig selv, hvis du ejer et ApS eller et A/S.

Kontakt Sagførerne, hvis du skal have hjælp til at oprette en direktørkontrakt, eller hvis du skal have rådgivning i forbindelse med selskabsstiftelse. 

Er du indehaver af en enkeltmandsvirksomhed?

Hvis du driver en enkeltmandsvirksomhed, gælder der særlige forhold. Da virksomheden og ejeren er samme juridiske enhed, er det som udgangspunkt ikke et krav at udarbejde en direktørkontrakt.

Det kan dog være en rigtig god idé at få fastlagt klare vilkår på skrift – særligt hvis der udbetales løn, eller hvis virksomheden har ansatte. En skriftlig aftale kan skabe overblik over rettigheder og pligter og forebygge tvivl og konflikter.

Har virksomheden ansatte, skal deres ansættelsesforhold under alle omstændigheder reguleres i ansættelseskontrakter i overensstemmelse med gældende regler.

Hos Sagførerne anbefaler vi at der altid oprettes en direktørkontrakt. Kontakt os for rådgivning i forhold til ansættelsesretten.

Udbetaling af løn til dig selv

Hvis du ejer et kapitalselskab (ApS eller A/S), er selskabet en selvstændig juridisk enhed – adskilt fra dig som ejer. Det betyder, at formuer og konti ikke må blandes, og du må derfor ikke overføre penge fra selskabets konto til din egen uden korrekt behandling.

Som ejer og direktør anses du som ansat i selskabet, og derfor skal firmaet udbetale løn til dig – på samme måde som til øvrige ansatte. Udover løn kan der også udbetales udbytte, men regler og skattesatser for løn og udbytte er forskellige og skal håndteres korrekt.

Hos Sagførerne rådgiver vi om korrekt lønudbetaling og udbytte, så du overholder lovgivningen og optimerer din økonomi. Kontakt os i dag for vejledning.

Hvad er en ejeraftale?

En ejeraftale er relevant i et firma med flere ejere, da der her i højere grad kan opstå interne stridigheder mellem ejerne. En ejeraftale er en aftale, der fastlægger, hvordan retsstillingen skal være mellem virksomhedens ejere i fremtiden. En ejeraftale er ikke bindende for virksomheden, hvorfor det er vigtigt at aftale, hvad der skal ske i tilfælde af at en ejeraftale misligholdes.

En ejeraftale fastlægger forholdet mellem ejerne af virksomheden. En ejeraftale kan indeholde:

• Ejernes virksomhedsandele
• Hvem bestemmer og leder selskabet
• Hvad skal der ske, hvis en ejer bliver syg
• Hvordan tvister skal løses
• Hvor meget der udbetales i udbytte
• Ift. salg og køb af hinandens andele
• Ift. mislighold

Forholdet mellem ejeraftale og vedtægter

Vedtægterne fastlægger de formelle regler for selskabet og danner grundlag for virksomhedens stiftelse. En ejeraftale fungerer som et tillæg til vedtægterne og regulerer de interne forhold mellem ejerne – den påvirker ikke selve virksomhedens drift eller beslutninger.

Ifølge selskabslovens § 82 er ejeraftaler ikke bindende for kapitalselskabet. Det betyder, at hvis en ejer handler i strid med ejeraftalen men i overensstemmelse med vedtægterne og selskabsloven, er handlingen gyldig. Derfor er det vigtigt, at ejeraftalen indeholder en misligholdelsesbestemmelse, så konsekvenserne af overtrædelse står klart.

Hos Sagførerne hjælper vi med at udforme ejeraftaler, der sikrer klare regler og tryghed for alle ejere. Kontakt os i dag for rådgivning.

Direktørens ansvar

Som direktør har du et stort ansvar over for både selskabet og de øvrige kapitalejere. Dine beslutninger bliver nøje vurderet, og bestyrelsen kan anlægge søgsmål mod direktionen, hvis det anses for nødvendigt. Ansvar kan opstå både ved aktive handlinger og ved undladelser, som påvirker selskabets drift negativt.

Hvis selskabet går konkurs, kan direktøren blive stillet til ansvar for fejl eller forsømmelser. Ifølge selskabsloven kan både stiftere og ledelsesmedlemmer blive erstatningsansvarlige, hvis de handler forsætligt eller uagtsomt. 

Det er ikke et krav at være registreret som direktør hos Erhvervsstyrelsen. Det afgørende er, om man reelt udøver direktørens beføjelser. Omvendt kan en medarbejder med titlen ‘direktør’, som ikke har de relevante beføjelser eller arbejdsopgaver, ikke holdes ansvarlig.

Hos Sagførerne har vi stor erfaring med at rådgive ejerledede virksomheder om direktøransvar. Vi kan hjælpe med at vurdere muligheder for erstatning, søgsmål og generel juridisk sikkerhed. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om direktørens ansvar.

Bortvisning af direktør

Udgangspunktet for en direktør er, at de udelukkende har de rettigheder, som følger af direktørkontrakten. De er ikke omfattet af reglerne om bortvisning i funktionærloven. Som direktør har man et udvidet ansvar for selskabet og dets drift, hvilket følger af selskabslovens bestemmelser. Det er derfor muligt at bortvise en direktør i en lang række tilfælde. 

Eksempelvis kan følgende medføre bortvisning:

• Direktøren blander private økonomiske midler sammen med selskabets midler
• Direktøren følger ikke bestyrelsens instrukser
• Direktøren misbruger selskabets midler f.eks. i forbindelse med uberettigede bonusordninger
• Direktøren misbruger sin stilling på anden måde
• Direktøren foretager dispositioner, der er af usædvanlig art eller stor betydning for selskabet, uden vedkommende har fået særlig bemyndigelse hertil af bestyrelsen

Fællesnævneren for ovenstående er, at der skal være tale om grove handlinger, før det kan begrunde en bortvisning. Har direktørens handlinger ikke været grove nok, kan man i stedet opsige og eventuelt fritstille vedkommende. En direktør kan nemlig som udgangspunkt afskediges uden begrundelse. Man skal dog være opmærksom på, at en usaglig afskedigelse kan medføre, at en eventuelt aftalt konkurrenceklausul vil bortfalde. Du kan læse mere om klausuler her.

Opsigelse af direktører

Direktører er ikke omfattet af funktionærloven, og derfor skal vilkår for opsigelse fremgå af direktørkontrakten. Det kan fx omfatte opsigelsesvarsel, ret til fratrædelsesgodtgørelse eller aftaler om fritstilling. Alternativt kan vilkårene aftales ved fratrædelsen, ofte i en fratrædelsesaftale, hvor direktøren kan suspenderes eller fritstilles.

Opsigelse kan ske enten fra direktørens side eller fra bestyrelsen. Det er almindeligt, at direktørkontrakter indeholder et opsigelsesvarsel på 6–12 måneder fra selskabets side og 3–6 måneder fra direktørens side. Vi anbefaler, at opsigelsen altid gives, da det kan fungere som bevis.

Hvis direktøren er bundet af en kunde- og konkurrenceklausul, vil dette også få betydning ved opsigelsen. Klausulen kan begrænse direktørens mulighed for at drive konkurrerende virksomhed eller kontakte selskabets kunder i en aftalt periode efter fratrædelsen, og det kan være aftalt, at direktøren kompenseres herfor.

Hos Sagførerne rådgiver vi om opsigelse af direktører, udarbejdelse af fratrædelsesaftaler og håndtering af klausuler, så både selskabet og direktøren er juridisk beskyttet. Kontakt os i dag for vejledning.

Generelt om kunde- og konkurrenceklausuler

Kunde- og konkurrenceklausuler beskytter virksomhedens interesser efter en direktørs fratrædelse. 

Der sondres mellem:

• Kundeklausul: Direktøren må ikke ansættes hos eller have erhvervsmæssig kontakt med virksomhedens kunder i den aftalte periode.

• Konkurrenceklausul: Direktøren må ikke drive eller tage ansættelse hos en konkurrerende virksomhed i en vis periode efter fratrædelsen.

Der er som udgangspunkt aftalefrihed, og der er ikke fastsat øvre grænser for varigheden. Klausulerne skal dog være rimelige for at være gyldige i henhold til aftalelovens § 36 og ansættelsesklausullovens § 11, stk. 2.

Konkurrenceklausulen gælder typisk, hvis direktøren selv fratræder uden virksomhedsrelateret misligholdelse. Hvis direktøren opsiges uden egen skyld, finder klausulen normalt ikke anvendelse. Ved berettiget bortvisning er klausulen fortsat gældende.




Du kan læse om, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med kunde- og konkurrenceklausuler for lønmodtagere her.