Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4452

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452

Det er helt uforpligtende

Hvad er særeje?

Når man indgår i et ægteskab er udgangspunktet, at der opstår en delingsformue. Det vil sige, at i tilfælde af ophør af ægteskabet, så skal jeres formue deles imellem jer. Særeje er når man holder dele eller hele formuen uden for delingsformuen, og derved undgår at dele sin formue ved ophør af ægteskab. Særeje bestemmes ved en ægtepagt som skal tinglyses.  En ægtepagt er en formbunden aftale om formueforholdene under ægteskabet, om deling på skifte og lovvalg. Ægtefæller og kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt. 

Hos Sagførerne er vi eksperter inden for familieret, og står klar til at hjælpe dig og din ægtefælle, når I skal have oprettet en ægtepagt om særeje. Vi kan altid anbefale, at en advokat er med ind over oprettelse af en ægtepagt, da reglerne på området kan være komplicerede.

Særeje


Generelt om særeje

Når to parter indgår i et ægteskab, opstår der et formuefællesskab. Ved separation og skilsmisse skal formuefællesskabet deles, hvor begge ægtefæller respektive nettoformue skal opgøres. Når der er aftalt en ægtepagt om særeje, så holdes enten dele eller hele formuen ude for formuefællesskabet, hvorfor ens formue ikke skal deles med ens ægtefælle.

Når ægtefæller indgår en aftale om særeje, skal det nedskrives i en ægtepagt. Her får ægtefællerne mulighed for, at man selv kan bestemme, hvilke og hvor mange ejendele, som ikke skal deles ved ophørelsen af ægteskabet. Dog er der ikke ubegrænset valgfrihed, da der efter lov om ægtefællers økonomiske forhold er bestemt særejeordninger, der skal danne grundlag for ægtepagten. Det vil altså sige, at loven har dannet rammer for, hvordan ens formue skal deles, og hvilke særejeformer man kan anvende. Ægteparret kan derfor ikke frit aftale, hvordan ens formue skal deles, men kun efter reglerne herom.

Der findes overordnet tre former for særeje: fuldstændig særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. Udover disse nævnte, findes der en række særejetyper, som begrænser særejet til kun at gælde en del af formuen.

Derudover er der en række måder, hvorpå man efter lov om ægtefællers økonomiske forhold kan begrænse en aftale om særeje, f.eks. brøkdelssæreje eller sumsæreje. Derimod kan man ikke gyldigt bestemme, at der er delingsformue i tilfælde af skilsmisse, men særeje i tilfælde af død, som kaldes dødsfaldssæreje.

Fuldstændigt særeje

En af særejeordningerne efter lov om ægtefællers økonomiske forhold er fuldstændig særeje. Fuldstændig særeje dækker over, at hele ens formue er bestemt til særeje, hvorfor formuen ikke deles ved ægteskabets ophør. Ægteskabet kan ophøre ved separation og skilsmisse, og i de tilfælde den anden ægtefælle afgår ved døden. I alle disse tilfælde, vil ægtefællen med fuldstændig særeje ikke dele sin formue.

I tilfælde hvor ægtefællen med fuldstændig særeje afgår ved døden først, kan den anden ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo. Den afdødes ægtefælles formue skal derfor fordeles blandt kreditorer og arvinger.

Læs mere om fordele ved fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje kan være relevant i forskellige situationer. Nedenfor kan du læse om nogle af de hyppigste årsager til at man vil indgå ægtepagt om fuldstændigt særeje. 

Hvis den ene ægtefælle eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold, kan det være, at ægtefællerne ønsker, at deres børn alene skal arve fra deres biologiske forælder. I så fald kan det være en fordel at oprette en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Der bør ligeledes afgives arveafkald fra begge ægtefæller.

Hvis den ene eller begge ægtefæller har specifikke aktiver, som ægtefællerne ikke ønsker skal indgå i det fælles formuefællesskab, for eksempel fordi at den ene ægtefælle ønsker, at aktivet skal gå i arv til et familiemedlem, kan det være fordelagtigt med en ægtepagt om fuldstændigt særeje.

Læs mere om former for fuldstændigt særeje

Det er muligt ved ægtepagt at aftale, at det fuldstændige særeje angår en speciel del af formuen. Nedenfor kan du læse om de forskellige former for fuldstændigt særeje.

Alt er omfattet af fuldstændigt særeje

Det kan ved ægtepagt aftales, at alt er omfattet af fuldstændigt særeje. Det betyder, at der ikke er noget formuefællesskab, og ægtefællerne har derfor ikke noget der skal deles. Uanset om ægteskabet ophører ved skilsmisse, separation eller død, vil det fuldstændige særeje slå igennem.

Alt før ægteskabet er fuldstændigt særeje

Det kan ved ægtepagt aftales, at alt før ægteskabets indgåelse er omfattet af fuldstændigt særeje. I dette tilfælde vil alt som erhverves efter ægteskabets indgåelse være delingsformue og dermed en del af formuefællesskabet. Det betyder i praksis, at det fuldstændige særeje alene får gennemslagskraft, for så vidt angår de erhvervelser, der er sket forud for ægteskabet. 

Kun bestemte ejendele og/eller beløb er fuldstændigt særeje

Det kan ved ægtepagt aftales, at enkelte ejendele og/eller beløb skal være fuldstændigt særeje. I dette tilfælde vil det alene være de udvalgte beløb og/eller aktiver der undtages fra formuefællesskabet. Det kan for eksempel være, at den ene ægtefælle har betalt indskuddet i den fælles bolig, og det derfor aftales, at dette beløb (indskuddets størrelse) skal være fuldstændigt særeje. Den ægtefælle der har betalt indskuddet kan således kræve dette beløb som fuldstændigt særeje ved ægteskabets ophør.

Særeje efter man er gift

Ifølge loven, er der ikke nogen bestemmelser omkring, at en ægtepagt skal oprettes før eller efter et ægteskab. Hos Sagførerne anbefaler vi, at man opretter ægtepagten før indgåelse af ægteskabet. Dette skyldes, at man kan risikere, at den ene af ægtefællerne efter ægteskabets indgåelse, har ombestemt sig. Har den ene ægtefælle ombestemt sig, står den anden ægtefælle dårligt.

Særeje er uhensigtsmæssigt for en ægtefælle der ikke har nogen stor formue, hvis ægteskabet senere ophører. Derfor vil den ægtefælle der er økonomisk svagest, oftest ikke have et ønske om at indgå ægtepagt om særeje efter man er blevet gift. Særeje efter man er gift er således risikabelt for den økonomisk stærke part, og derfor bør ægtepagten udarbejdes forinden ægteskabet, hvis man vil sikre sig økonomisk.

Skilsmissesæreje

Når et ægtepar aftaler skilsmissesæreje betyder det, at en ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse beholder sin formue, og den derfor ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse eller separation. Derimod skal formuen deles, hvis én af ægtefællerne afgår ved døden, hvor formuen bliver en del af delingsformuen og indgår i skiftet.

Med skilsmissesæreje vil der derfor kun være særeje ved skilsmisse eller separation. Der forekommer derfor ikke skilsmissesæreje ved død af én ægtefælle, og derfor skal boet deles. Den længstlevende ægtefælle har dog mulighed for at sidde i uskiftet bo overfor fællesbørn, og derfor skal formuen ikke deles.

Hvis man hverken ønsker at dele sin formue med ægtefællen i tilfælde af død eller skilsmisse, bør man ikke aftale skilsmissesæreje, men i stedet fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. 

Læs mere om former for skilsmissesæreje

Der findes forskellige former for skilsmissesæreje. 

Tidsbegrænset skilsmissesæreje

Tidsbegrænset skilsmissesæreje betyder at ægtefællernes formue er skilsmissesæreje i en bestemt tidsperiode, for eksempel 5 år. Efter tidsperiodens udløb vil skilsmissesærejet blive opløst, og ægtefællernes formue vil blive delingsformue. 

Det er også muligt at kombinere tidsbegrænset skilsmissesæreje med en aftrapningsordning. Det kan for eksempel være, at det aftales i en ægtepagt, at formuen skal være tidsbegrænset skilsmissesæreje men med en aftrapning på 1/2 efter 2 år. Således vil 1/2 af ægtefællernes formue være delingsformue efter 2 år, mens den resterende 1/2 vil være skilsmissesæreje.

Brøkdelsbestemt skilsmissesæreje

Brøkdelsbestemt skilsmissesæreje betyder, at ægtefællernes formue deles med en brøkdel ved skilsmisse. Det kan for eksempel være, at der er aftalt skilsmissesæreje for 1/3 af formuen. I tilfælde af skilsmisse vil 1/3 af formuen således være skilsmissesæreje, imens de resterende 2/3 af formuen vil være delingsformue som indgår i formuefællesskabet ved skilsmisse eller separation.

Brøkdelsbestemt skilsmissesæreje kan kombineres med en aftrapningsordning. Du kan se et eksempel på en aftrapningsordning ovenfor under tidsbegrænset skilsmissesæreje.

Genstandsbestemt skilsmissesæreje

Genstandsbestemt skilsmissesæreje betyder, at en eller flere genstande holdes uden for formuefællesskabet. Det betyder for eksempel at det kan aftales i en ægtepagt, at ægtefællens bil, sommerhus, arv eller lignende skal være skilsmissesæreje. Ved skilsmisse vil det pågældende genstandsbestemte skilsmissesæreje således holdes uden for formuefællesskabet.

For genstandsbestemt skilsmissesæreje gælder det, at genstanden skal kunne udskilles. Det betyder at genstanden ikke må være sammenblandet med delingsformuen. 

Læs mere om skilsmissesæreje i testamenter

Det er muligt for forældre at bestemme, at hele eller en del af arven efter dem, skal være skilsmissesæreje. Det betyder, at den arv som tilfalder barnet ved forælderens død, ikke skal deles med ægtefællen. Forældrene kan bestemme skilsmissesæreje over både friarven og tvangsarven. 

Ønsker du som forælder hjælp til at udarbejde et testamente, hvor hele eller en del af arven skal være skilsmissesæreje, kan du med fordel kontakte Sagførerne. Hos Sagførerne har vi stor erfaring med at udarbejde testamenter, ligesom vi har kendskab til de forskellige former for særeje.

Skilsmissesæreje ved arv

Som hovedregel vil det som du arver blive en del af den fælles formue, som du og din ægtefælle har. Den arv som du arver, vil derfor som udgangspunkt deles ved ægteskabets ophør.

Hvis man som forælder ønsker, at den arv som man efterlader sig skal være særeje hos sine børn, kan man vælge særejeformen skilsmissesæreje, når man opretter et testamente. Det vil sige, at hvis du fx opretter et testamente til dine børn, hvor du testamenterer, at din søn eller datter skal arve din bil, og dette skal være skilsmissesæreje. Det vil have den effekt, at hvis din søn eller datter skulle skilles, vil bilen ikke indgå i den fælles formue, og derfor vil den ikke deles ved skilsmisse.

Hvordan ændres arveforholdet?

Hvis man står i en skilsmisse og har modtaget en arv, som man ikke ønsker at dele med sin ægtefælle ved ægteskabets ophør, gælder der to undtagelser for, hvornår man ikke skal dele ens formue. Den første mulighed for at holde ens formue uden for delingsformuen er, at arven du har modtaget er testamenteret som særeje for dig. Den anden mulighed er, at I som ægtefæller har oprettet en ægtepagt med særeje. Hvis en af de her muligheder er opfyldt, skal din arv ikke deles med din ægtefælle ved skilsmisse.

Den første mulighed er noget som kun vedkommende, som opretter testamentet, hvor du er indskrevet som arving, der kan bestemme, at arven skal være særeje. Reglerne på området kan være omfattende, og vi hos Sagførerne står altid klar med at yde juridisk rådgivning, hvis du har brug for hjælp til at bestemme skilsmissesæreje ved arv.

Den anden mulighed for at holde din arv uden for delingsformuen er ved, at du og din ægtefælle har oprettet en ægtepagt om særeje. Når I opretter en ægtepagt, er der forskellige særejeformer, som I kan vælge imellem. Hvis I vælger at oprette en ægtepagt med fuldstændig- eller kombinationssæreje, vil den arv, som I hver især modtager, ikke skulle deles ved en skilsmisse.

Kombinationssæreje

Hvis man aftaler kombinationssæreje, så er det en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændig særeje. Ved denne særejeform skal I som ægtefæller blive enige om en række forhold. Du og din ægtefælle kan aftale, i hvilke situationer der skal være særeje ved en ægtefælles død afhængigt af, hvem af ægtefællerne der dør først.

Skilsmissesæreje kan således kombineres med særeje ved død på en række forskellige måder. Et fuldstændigt særeje skal kun gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefællers skilsmissesæreje. Ordningen kan være problematisk for den formuesvage i ægteskabet kontra, hvis der istedet var formuefællesskab.

Den formue, der er skilsmissesæreje, er som udgangspunkt delingsformue på dødsboskiftet. For at noget kan blive til fuldstændig særeje ved død, så skal det også være omfattet af skilsmissesæreje, da der ellers ikke vil være tale om en lovbestemt særejeordning. Formuernes status lægges fast ved førstafdødes død - også i tilfælde af, at længstlevende sidder i uskiftet bo.

Læs mere om fordele ved kombinationssæreje

Kombinationssæreje er relevant i to situationer. 


Den første sitation er, hvis I som ægtefæller ønsker at sikre hinanden, i tilfælde af at den ene ægtefælle afgår ved død. Ved kombinationssærejet vil den afdøde ægtefælles formue blive delingsformue. På den måde tilgodeses den længstlevende ægtefælle ved et kombinationssæreje. 

Den ande situation arm hvis den ene ægtefælle har en større formue end den anden ægtefælle, og I ikke ønsker at dele formuerne ved skilsmisse eller separation. På den måde vil særligt den ægtefælle der har en stor formue blive tilgodeset ved ægtepagt om kombinationssæreje.

Eksempel på kombinationssæreje

Hvis en ægtefælle med en formue på 200.000 kr. går bort, imens den anden ægtefælle har en formue på 500.000 kr., vil ægtefællen med en formue på 500.000 kr. kunne udtage hele formuen som særeje ved dødsfaldet. Dette er en følge af at den længstlevendes formue blive særeje ved kombinationssærejet.

Den afdøde ægtefælles formue vil derimod være delingsformue, hvilket som udgangspunkt medfører at ægtefællens formue deles lige. I eksemplet vil det betyde at den afdøde ægtefælles arvinger modtager 100.000 kr., imens den længstlevende ægtefælle vil modtage den resterende del af arven på 100.000 kr.

Særeje ved død

Hvis der er indgået ægtepagt om særeje, har det betydning ved ægteskabets ophør. I tilfælde af at ægteskabet ophører ved død, vil særejet tilfalde den afdøde ægtefælles arvinger. Det betyder, at særejet ikke indgår i boopgørelsen som finder sted ved ægteskabets ophør. Særejet vil dog tilfalde den afdøde ægtefælles arvinger som delingsformue, medmindre andet er bestemt. 


Praktisk betyder det, at hvis en hustru med særeje afgår ved døden, så vil særejet tilfalde dennes arvinger, som blandt andet vil være hustruens børn. Hvis børnene er gift, vil hustruens særeje blive delingsformue i det ægteskab som barnet indgår i. Særejet bevarer således ikke sin status. Hvis du gerne vil sikre dig, at den arv som dine børn får ved død skal være særeje, skal det fremgå af dit testamente.

Hvilken form for særeje?

Som det kan ses her på siden, er der mange former for særeje. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvilken form for særeje, der er bedst for jeres familie.

Hvis du har spørgsmål til, hvilken form for særeje der er bedst for dig og din familie, er du velkommen til at kontakte Sagførerne. Vi har et stort kendskab til de forskellige former for særeje, og vi kan derfor hjælpe dig til at finde den løsning, der varetager hele din families interesser bedst.

Hvordan opretter man særeje?

Særeje oprettes ved ægtepagt. En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne i et ægteskab om den formueordning, der skal være i ægteskabet. Ægtepagten om særeje kan angå hele formuen eller enkelte dele. Det er op til ægtefællerne selv at aftale, men det er et krav for ægtepagtens gyldighed, at den holder sig inden for lovens rammer.

Når ægtefællerne har indgået en ægtepagt om særeje, skal ægtepagten underskrives og tinglyses.Tinglysningen sker i personbogen. Når tinglysningen er gennemført, vil ægtepagten om særeje være gældende.

Tinglysning af særeje

For at en ægtepagt er gyldig, er det et krav, at ægtepagten tinglyses. Ægtepagten skal tinglyses i Personbogen, som er et register i tinglysningssystemet hvor rettigheder over løsøre og formue registreres.

Det er en gyldighedsbetingelse for ægtepagter, at de tinglyses. Det er derfor først når ægtepagten om særeje er blevet tinglyst, at aftalen er gyldig og kan gøres gældende.

Hvis du har behov for hjælp til udarbejdelse af en ægtepagt, anbefales det, at du kontakter en advokat. Hos Sagførerne har vi stor erfaring med ægtepagter, og vi kan derfor hjælpe dig med at varetage dine økonomiske interesser i forbindelse med oprettelse af en ægtepagt om særeje.

Tilbud på ægtepagt

Hos Sagførerne kan du opnå rabat på oprettelse af ægtepagt, hvis du får udarbejdet en ægtepagt, i forbindelse med en bolighandel. Rabatten er på 1.000 kr.

Det er en god ide at overveje ægtepagt, når der erhverves nye værdifulde aktiver. I forbindelse med en bolighandel er det således fordelagtigt at oprette en ægtepagt om særeje, så familiens økonomi varetages på bedste vis. Hvis der allerede er oprettet en ægtepagt om særeje, kan det ligeledes være fordelagtigt at revurdere denne i forbindelse med en bolighandel.

Mød hele teamet med speciale i familieret

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon