Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5527
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Ved ophævelse af en erhvervslejekontrakt bringes aftalen om erhvervslejemålet til ophør uden forudgående varsel. Ophævelse af et erhvervslejemål er således ikke det samme som en opsigelse af erhvervslejekontrakt.
Du kan læse mere om opsigelse af erhvervslejemål her.
Ophævelse er en ensidig beslutning, typisk fra udlejers side, om at ophæve lejeforholdet. I forbindelse hermed skal lejer fraflytte lejemålet straks samtidig med, at vedkommende fortsat betaler husleje i den normale opsigelsesperiode. For at udlejer kan ophæve erhvervslejemålet, kræver det, at lejer har groft misligholdt sine forpligtelser.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4453 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com
Udlejers ret til at ophæve erhvervslejekontrakten følger af erhvervslejelovens kapitel 12. Det er som nævnt ovenfor et krav, at lejer har groft misligholdt sine forpligtelser, for udlejer retmæssigt kan ophæve en erhvervslejekontrakt. Lejers forpligtelser følger delvist af erhvervslejeloven samt af erhvervslejekontrakten.
En ophævelse fra udlejers side, kan som udgangspunkt begrundes i følgende forhold:
Der findes flere eksempler, end de ovenfor nævnte, på, hvornår udlejer retmæssigt kan ophæve erhvervslejekontrakten. Det er som udgangspunkt en konkret vurdering, hvorvidt et forhold kan anses som grov misligholdelse. Derfor kan det synes uoverskueligt, hvad man som lejer skal overholde. Kontakt derfor gerne vores advokater, hvis du er usikker på, om du overtræder dine forpligtelser.
En ophævelse kan blandt andet begrundes i lejers manglende betaling. Det kræver dog, at udlejeren har sendt et skriftligt påkrav herom. Har du ikke modtaget et skriftligt påkrav, kan udlejer ikke uden videre ophæve erhvervslejekontrakten. Omvendt kan udlejer ophæve kontrakten, hvis udlejer har givet et skriftligt påkrav, og du ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter modtagelsen af påkravet.
Det er et krav, at det i påkravet fremgår, at lejeforholdet kan ophæves, såfremt den manglende restance ikke betales. Derforuden skal påkravet være afgivet tidligst efter sidste rettidige betalingsdag.
Forskellen på at opsige og ophæve en erhvervslejekontrakt er, at ved en ophævelse har lejer ikke en brugsret til lejemålet i opsigelsesperioden. Er lejemålet derimod blevet opsagt, enten af udlejer eller af lejer selv, har lejer fortsat ret til at benytte erhvervslejemålet i den aftale opsigelsesperiode.
Ved både opsigelse og ophævelse, skal lejer fortsat betale husleje i opsigelsesperioden. Derforuden skal opsigelser og ophævelser altid gives skriftligt. Det er uden betydning, om det er udlejer eller lejer, der ønsker at opsige eller ophæve erhvervslejekontrakten. Udlejer skal i forbindelse med både en opsigelse og en ophævelse give en begrundelse samt gøre dig opmærksom på din indsigelsesadgang. Er din erhvervslejekontrakt blevet opsagt eller ophævet, kan vi hjælpe dig med at sikre, at opsigelsen eller ophævelsen ikke er retsstridig. Ydermere kan vi hjælpe dig, hvis du ønsker at opsige eller ophæve erhvervslejemålet.
Såfremt et lejemål er erhvervsbeskyttet, kan det have betydning for, om der kan ske opsigelse eller ophævelse af erhvervslejemålet. Du kan læse om erhvervsbeskyttede lejemål her.
Lejer kan ligeledes ophæve en erhvervslejekontrakt. Dette er dog ikke reguleret af erhvervslejeloven, hvorfor lejers retsstilling afhænger af det aftalte i erhvervslejekontrakten samt af obligationsretten. Det er et krav, at udlejer har misligholdt sine forpligtelser ifølge erhvervslejekontrakten væsentligt. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt lejer kan gøre dette gældende.
Ønsker du at ophæve dit erhvervslejemål, er du velkommen til at kontakte vores advokater. Vi anbefaler, at man som udgangspunkt modtager juridisk bistand inden en ophævelse, da det kan vise sig, at ophævelsen er uberettiget. Tøv derfor ikke med at kontakte Sagførerne via mail eller telefon.
Det er som udgangspunkt boligretten, som behandler sager om ophævelse. Såfremt du ikke fraflytter erhvervslejemålet straks ved en ophævelse, kan udlejer få sat dig ud med hjælp fra retten. Er der dog tale om manglende betaling af husleje eller andre pligtige betalinger, vil sagen blive indbragt for fogedretten.
Er der opstået en tvist vedrørende et erhvervslejemål mellem dig og udlejer, kan vi hjælpe dig med din sag. Hos Sagførerne håndterer vi løbende et stort antal sager, hvorfor vi er i stand til at hjælpe dig med at finde den rette løsning - også hvis sagen skal for retten.
Vores advokater er specialiserede i erhvervslejeretten. Vi kan derfor bistå med håndtering samt vurdering af lovligheden af en ophævelse. I den forbindelse kan vi blandt andet hjælpe med at vurdere, hvilke indsigelsesadgange du har som lejer over for udlejer. Vi har stor erfaring med at hjælpe klienter med sager, hvor der er et højt konfliktniveau. Desuden kan vi repræsentere dig i både foged- og boligretten, såfremt det bliver nødvendigt.
Kontakt vores erhvervsadvokater via mail eller telefon. Alternativt kan du udfylde kontaktformularen nedenfor - så kontakter vi dig indenfor 24 timer. Første samtale er uforpligtende. Kontakt os allerede i dag, hvis du skulle have nogle spørgsmål vedrørende ophævelse af erhvervslejemål.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev