Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4452
Se vores film her:
Tid: 28 SEKUNDER

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452

Det er helt uforpligtende

Arv - de almindelige regler og fravigelserne ved testamente

I det følgende kan du blive klogere på, hvem som arver efter arvelovens regler. Man skal dog altid være opmærksom på, at reglerne kan være fraveget i et testamente. Der skal altid foretages en konkret vurdering, hvorfor du bør kontakte en advokat med speciale i arveret ved tvivl om, hvem der skal arve.

Vi får typisk spørgsmål omhandlende: 

    • Arv efter biologiske forældre 
    • Arv efter forældre 
    • Arv efter søskende 
    • Arv efter uskiftet bo 
    • Arv efter en onkel

Kontakt vores specialiserede advokater


Kat Zehava Abrahamovitz, advokat Jeanette Gudmand Jensen, advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4452 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Generelt om arv


Overordnet om arv

Hvis den afdøde efterlader sig en formue med økonomisk overskud, skal der ske en fordeling af arven til den pågældendes arvinger. Fordelingen af arv sker som hovedregel efter arvelovens regler. Hvis der er lavet et gyldigt testamente, kan dette dog ændre på den deklaratoriske fordeling. Der tages i denne artikel udgangspunkt i, hvordan reglerne efter arveloven regulerer det konkrete tilfælde. Det bemærkes derfor, at disse regler kan være fraveget i et eventuelt testamente. Der henvises i det følgende til arveloven (herefter forkortet til AL).

Arv efter forældre

Når en afdød efterlader sig børn, er disse altid berettiget til at arve en del af forældrenes formue. Børn er de nærmeste slægtsarvinger og kaldes livsarvinger. Har afdøde flere børn arver disse lige meget hver, jf. AL § 1, stk. 1. Hvis afdøde har en ægtefælle, skal livsarvingerne dele arven med denne, jf. AL § 9, stk. 1.

Forrige er udgangspunktet ifølge arveloven, men dette kan fraviges i et testamente. Dog gælder det for livsarvinger, at den afdøde ikke kan begrænse arveretten til mindre end tvangsarven, jf. AL § 5. Tvangsarvens størrelse er 1/4 af den samlede nettoformue, men livsarvingernes ret hertil afhænger i øvrigt af, om der er en ægtefælle. Såfremt der er en ægtefælle, arver denne 1/8 og livsarvingerne ligeledes 1/8.

Eksempel på fordeling af arv, når der er to livsarvinger og en ægtefælle

Dette er et eksempel, hvor der ikke er skrevet testamente.

Hvis den afdøde efterlader sig en nettoformue på 100.000 kr. arver ægtefællen 50.000 kr., og livsarvingerne arver tilsammen den anden halvdel på 50.000 kr. Derfor får de to livsarvinger 25.000 kr. hver.

Arv efter forældre i uskiftet bo

Hvis den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, betyder det ikke, at den afdødes arvinger fortaber deres arveret. Uskiftet bo er blot en mulighed for den længstlevende ægtefælle at fortsætte samme tilværelse, hvorefter fordelingen af arven bliver udskudt - enten til den længstlevende ægtefælle ønsker at skifte boet eller senest ved dennes død.

Sidder den længstlevende ægtefælle i uskiftet bo indtil sin død, vil halvdelen af formuen tilfalde den længstlevendes arvinger og den anden halvdel vil tilfalde den førstafdødes arvinger.

Arv efter ægtefælle

Arvelovens kapitel 2 omhandler ægtefællens arveret. Heraf fremgår det, at ægtefællen arver halvdelen af den afdødes formue, når denne efterlader sig livsarvinger. Såfremt afdøde ikke har livsarvinger, arver ægtefællen hele formuen, jf. AL § 9, stk. 2. 


Som anført gælder ovenstående kun, hvis der ikke er skrevet testamente, som anfører en anden fordeling. Derfor kan et gyldigt testamente ændre og begrænse arven til ægtefællen. Det er dog ikke muligt at begrænse ægtefællens arv til mindre end tvangsarven, jf. AL § 10. Hvis den afdøde efterlader sig livsarvinger, skal tvangsarven deles ligeligt med disse. Der henvises til eksemplet ovenfor under “arv efter forældre”.

Arv efter bedsteforældre

Børnebørn arver som udgangspunkt ikke efter deres bedsteforældre. Dog kan man sige, at disse arver indirekte, da børnene arver efter deres forældre. Endvidere kan bedsteforældrene have bestemt, at børnebørnene skal arve ved et testamente.

I det tilfælde, hvor et barnebarns forælder er død, arver barnet dog af bedsteforælderen, da barnet indtræder i forælderens arveret jf. AL § 1, stk. 2.

Arv efter biologisk far

Problemstillingen omhandler adoption. Hvis du er adopteret, vil spørgsmålet opstå, om man også arver efter sine biologiske forældre. Da den første adoptionslov trådte i kraft, var det udgangspunktet, at barnet arvede fra både biologiske og adoptivforældre. Sådan forholder det sig ikke længere. Såfremt du er adopteret efter adoptionslovens ændring i 1957, arver du ikke automatisk af dine biologiske forældre. Dette skyldes et princip om fuldt familieskifte, hvorefter du vil arve af dine adoptivforældre, da du ved adoptionen bliver en af deres livsarvinger. Hvis du er adopteret i perioden mellem 01.01.1957 til 20.09.1972 skal du dog være opmærksom på, at der kan være indsat et arveforbehold i adoptionsbevillingen, hvorefter du bevarer arveretten efter dine biologiske forældre.

Den helt klare hovedregel er, at du som adoptivbarn ikke har arveret efter dine biologiske forældre. Dog kan dine biologiske forældre frit testamentere ¾ af deres arv, hvorfor du kan opnå arveretten ved testamente.

Har du spørgsmål omhandlende din arveret i forbindelse med en adoption, bør du kontakte en advokat og få professionel rådgivning. Er du adopteret før 1957 (eller før 1972) og har du spørgsmål til din retsstilling, kan Sagførerne hjælpe dig, da vi har mange års erfaring i sager om adoption og arveret.

Arv efter en onkel

I det følgende bruges betegnelsen "onkel" om din mors eller fars bror, dvs. morbrødre og farbrødre. Hvis din onkel er gået bort, er der i visse tilfælde mulighed for, at du har arveret efter ham. Arveloven fungerer på den måde, at den er delt op i 3. arveklasser. Findes der ingen arvinger herefter, tilfalder hele arven staten, medmindre der er skrevet testamente.

Det afgørende er derfor først og fremmest, om din onkel havde arvinger i 1. arveklasse. Hvis din onkel har børn, børnebørn eller oldebørn, arver du derfor ikke efter ham, da hans arv her vil tilfalde disse. Hvis der ikke findes livsarvinger, går man videre til 2. arveklasse. Det vil sige, at din onkels forældre opnår arveretten efter ham. Hvis forældrene også er gået bort, indtræder børnene i arveretten. Derfor kan din forælder, som er søskende til din afdøde onkel, opnå arveretten efter ham. I det tilfælde, hvor forælderen, som er søskende til din onkel, er gået bort, kan du opnå arveretten efter din onkel.

Arv efter søskende

Søskende opnår ingen arveret, hvis der er en ægtefælle eller livsarvinger til den afdøde. Hvis der ikke findes en ægtefælle eller livsarvinger, arver forældrene som hovedregel, jf. AL § 2, stk. 1. Dog kan søskende arve hinanden, hvis forældrene ikke lever, jf. AL § 2, stk. 2. Derudover skal det igen nævnes, at et gyldigt testamente ligeledes kan tildele søskende arveret.


Hvis en afdød har både helsøskende og halvsøskende opstår spørgsmålet, om begge har arveret. Det gælder herefter, at helsøskende arver efter begge forældre, hvorimod halvsøskende kun arver efter den fælles forælder.

Eksempel

Hvis den afdøde efterlader sig 1 helsøster og 1 halvbror, og begge forældre er døde, vil fordelingen være følgende. Det bemærkes, at halvbroren i eksemplet er farens søn. Da forældrene er døde, træder børnene i deres sted, jf. AL § 2, stk. 2.

For eksemplets skyld er den samlede arv på 100.000 kr. Den afdødes mor ville herefter være berettiget til 50.000 kr. af den samlede arv. Da halvbroren kun er farens søn, arver han ikke af moren. Helsøsteren er derfor berettiget til 50.000 kr., da hun arver af moren.

Den afdødes far ville være berettiget til at arve de resterende 50.000 kr. Da halvbroren er søn af afdødes far, arver han derfor halvdelen, dvs. 25.000 kr. Den anden halvdel arver helsøsteren.

Den endelige fordeling vil derfor blive:

Helsøsteren arver i alt 75.000 kr.

Halvbroren arver i alt 25.000 kr.

Havde der været tale om helsøskende, havde de arvet 50.000 kr. hver.

Overblik over arveklasser

Herunder kan du danne et overblik over de tre arveklasser, som er afgørende for, hvem der arver efter arveloven. Er der arvinger i 1. arveklasse, er det dem, som arver hele formuen. Det er kun, hvis der hverken findes en ægtefælle eller arvinger i 1. arveklasse, at det skal overvejes, om arvinger i 2. arveklasse kan opnå arveret. Kun hvis der ej heller findes arvinger i 2. arveklasse, må det undersøges, om der er arvinger i 3. arveklasse.

1. arveklasse

  • Børn
    • Børnebørn
      • Oldebørn

2. arveklasse

  • Mor
    • Søskende
      • Søskendes børn
        • Søskendes børnebørn
  • Far
    • Søskende
      • Søskendes børn
        • Søskendes børnebørn


3. arveklasse

  • Farmor og Farfar
    • Fastre og brødre
  • Mormor og morfar
    • Mostre og morbrødre

Mød hele teamet med speciale i familieret

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon