Historik
Sagførernes rødder rækker tilbage til 1977, hvor advokat Ib Ulstrup startede kontoret fra sit hjem i Lystrup, og siden fra forskellige kontorer i og omkring Aarhus.
Den 3. maj 2010 fik vi vores nuværende navn Sagførerne Advokatinteressentskab i forbindelse med, at indehaver, advokat Jens Røjmer Søndergaard, indtrådte i ejerkredsen. I maj 2012 flyttede vi til vores domicil i Risskov, og i 2019 åbnede vi kontor på Sjælland.
Jura med hjerte
Det er ikke tilfældigt, at vi benytter sloganet “Jura med hjerte”, da det indeholder mange af de værdier, vi forsøger at efterlever. Vi bestræber os altid på at møde vores kunder og samarbejdspartnere med glæde og empati.
Arbejdsområder
I forhold til private kunder arbejder vi særligt med fast ejendom, og alt hvad dertil hører. Vi har dog også ganske mange erhvervskunder indenfor de små og mellemstore virksomheder.
Det arbejder vi for
Vores mål er at skabe en arbejdsplads, hvor vi gør en forskel for vores kunder, hvor der er balance mellem arbejde og fritid, hvor vi trives og passer på hinanden, og hvor vi tager et medansvar for samfundet og miljøet omkring os.
Vores hverdag tager afsæt i værdierne:
- Glæde - følelse af tilfredshed eller lykke.
- Empati - det at forstå og leve sig ind i andre menneskers følelser og situation.
- Innovation - at skabe eller indføre noget der ændrer den etablerede metode eller opfattelse (til det bedre).
- Integritet - evne og vilje til at handle selvstændigt, ærligt og redeligt uden uvedkommende eller upassende hensyntagen til nogen eller noget.
