Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4451
Start din sag

Tal med en erstatningsadvokat: 3842 4451

Det er helt uforpligtende

Speciale i fritidsskader

Er uheldet ude og søger du kompetent juridisk rådgivning? En fritidsulykke kan skyldes dit eget uheld eller som følge af en andens uforsigtighed. Uanset din situation vil vores kompetente advokat, hjælpe dig til den erstatning du har krav på.

Har jeg en fritidsskadesag, som I kan hjælpe med?

Det afhænger blandt andet af, hvor langt din sag er, om du fortsat har gener efter skaden, og om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) eller Ankestyrelsen allerede har truffet en afgørelse.

Har du modtaget en afgørelse, som du er utilfreds med eller gerne vil have vurderet, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi kan også hjælpe tidligere i forløbet, hvis du ønsker advokatbistand gennem hele sagen og gerne vil sikre, at sagen bliver håndteret korrekt fra begyndelsen.

Kører I “no cure no pay”?

Nej. Vi arbejder ikke efter princippet “no cure no pay”.


Du er dog velkommen til en gratis og uforpligtende indledende samtale, hvor vi vurderer, om vi kan hjælpe dig videre med din sag. Hvis det giver mening at gå videre, taler vi med dig om pris og næste skridt, inden arbejdet sættes i gang.

Koster det noget at tale med jer første gang?

Nej. Den første samtale er gratis og uforpligtende.


Vi lytter til din situation og vurderer, om det er en sag, hvor vi kan hjælpe dig videre. Hvis vi vurderer, at der er grundlag for at arbejde videre med sagen, taler vi med dig om den relevante løsning og økonomien, inden vi går videre.

Koster det noget at få vurderet min fritidsskade?

Den indledende samtale er gratis og uforpligtende. En egentlig juridisk gennemgang og rådgivning om din sag er som udgangspunkt en del af den efterfølgende bistand.

Vi aftaler altid med dig, hvad du ønsker hjælp til, og hvordan vi bedst kan hjælpe, inden arbejdet sættes i gang.

Min arbejdsskade er lige sket – kan I allerede vurdere min erstatning?

Som udgangspunkt er det for tidligt at vurdere godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne kort tid efter en fritidsskade.

Skaden skal normalt være blevet stationær, før disse spørgsmål kan vurderes. Det sker ofte omkring et år efter skaden.

Er der endnu ikke gået et år, kan vi dog stadig hjælpe med eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt skaden skal anerkendes som en arbejdsskade, eller hvis du ønsker vores hjælp gennem hele sagsforløbet.

Der kan desuden være særlige tilfælde, hvor følgerne kan vurderes tidligere, eksempelvis ved tab af en legemsdel eller syn.

Jeg har stadig gener efter min fritidsskade – kan jeg have krav på erstatning?

Hvis du fortsat har varige gener eller symptomer efter din fritidsskade, kan der være grundlag for godtgørelse for varigt mén og eventuelt erstatning for tab af erhvervsevne.

Det afhænger af de konkrete følger af skaden og din situation.

Har du derimod ikke længere gener efter skaden, vil der typisk ikke være grundlag for godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.

Kan jeg få erstatning for tab af erhvervsevne, selvom jeg stadig arbejder?

Det kan være muligt. Det afgørende er ikke alene, om du fortsat er i arbejde.


Det kan eksempelvis have betydning, om du arbejder med særlige skånehensyn, har fået ændret dine arbejdsopgaver eller ikke længere har samme mulighed for at arbejde og tjene som før skaden.


Det kræver en konkret vurdering af din arbejdsevne og indtjening før og efter arbejdsskaden.

AES har afvist mit tab af erhvervsevne – kan I hjælpe?

Ja. Har du modtaget en afgørelse fra AES, som du er utilfreds med, kan vi gennemgå sagen og vurdere mulighederne for at gå videre.


Det kan eksempelvis være en afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden, varigt mén eller tab af erhvervsevne.


Det er vigtigt, at du reagerer hurtigt, da klagefristen på afgørelser fra AES som udgangspunkt er 4 uger.

Jeg er uenig i min méngrad – kan I hjælpe?

Ja. Hvis AES har truffet afgørelse om dit varige mén, og du mener, at dine varige følger er større end vurderet, kan vi gennemgå afgørelsen og oplysningerne i sagen og vurdere mulighederne for at gå videre.


Kontakt os gerne hurtigt efter, at du har modtaget afgørelsen, da klagefristen på AES' afgørelser som udgangspunkt er 4 uger.

Kan I hjælpe med at klage til Ankestyrelsen?

Ja. Vi kan hjælpe med at vurdere afgørelsen, udarbejde bemærkninger og varetage dine interesser i forbindelse med klagen.


Vi kan også hjælpe, hvis sagen allerede befinder sig hos Ankestyrelsen.

Jeg tror, AES eller Ankestyrelsen har lavet en fejl i min sag – kan I hjælpe?

Ja, det kan være relevant at få sagen vurderet.


Det gælder eksempelvis, hvis myndighederne ikke har indhentet eller inddraget væsentlige oplysninger, som var tilgængelige, da afgørelsen blev truffet, og som kunne have haft betydning for resultatet.

Der er endnu ikke kommet en afgørelse fra AES – har jeg brug for en advokat?

Ikke nødvendigvis.

I mange arbejdsskadesager vil det være naturligt først at afvente myndighedernes afgørelse.

Du kan dog få hjælp tidligere, hvis du ønsker, at vi skal bistå dig gennem hele sagsforløbet og blandt andet hjælpe med kommunikationen med myndighederne og sikre, at relevante oplysninger kommer med i sagen.

Jeg har allerede en advokat eller hjælp fra min fagforening – kan I stadig hjælpe?

Hvis du allerede er repræsenteret og blot ønsker et ekstra svar på et enkelt spørgsmål, anbefaler vi normalt, at du tager spørgsmålet med den advokat eller fagforening, der allerede kender din sag.


Hvis du derimod overvejer at skifte rådgiver og ønsker, at vi skal overtage sagen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvad gør I konkret, hvis I overtager sagen om min fritidsskade?

Vi tilpasser hjælpen efter din sag og efter, hvad du ønsker bistand til.

Vi kan blandt andet gennemgå din sag, rådgive om dine muligheder, kontakte AES og Ankestyrelsen, indsende dokumentation og bemærkninger, besvare partshøringer og klage over afgørelser.

Hvis sagen udvikler sig til en retssag, kan vi også repræsentere dig i forbindelse med denne.

Hvad skal jeg selv gøre efter en fritidsskade?

Det er vigtigt, at skaden og dine gener bliver dokumenteret.

Søg derfor læge eller anden relevant behandling så hurtigt som muligt. Som udgangspunkt anbefaler vi, at den første henvendelse sker senest 72 timer efter skaden eller symptomerne opstår. Det er ikke et krav, men tidlig dokumentation kan gøre det lettere at behandle sagen.

Sørg også for, at nye eller fortsatte gener bliver dokumenteret løbende i din journal.

Hvem skal min arbejdsskade anmeldes til?

En arbejdsulykke skal som udgangspunkt anmeldes som arbejdsskade af din arbejdsgiver. Ved en erhvervssygdom vil anmeldelsen typisk ske gennem din læge.


Du bør også undersøge, om skaden skal anmeldes til dit eget ulykkesforsikringsselskab eller pensionsselskab.


Hvis en anden person eller virksomhed kan være ansvarlig for skaden, kan det også være relevant at anmelde den til den ansvarliges forsikringsselskab.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg modtager en afgørelse fra AES?

Læs afgørelsen grundigt og reager hurtigt, hvis du er uenig.


Klagefristen for afgørelser fra AES er som udgangspunkt 4 uger. Derfor anbefaler vi, at du søger rådgivning i god tid inden fristens udløb.


Er du i tvivl om afgørelsen, kan du kontakte os og få en indledende og uforpligtende samtale om din situation.

Hvordan kommer jeg i gang hos jer?

Du starter med en gratis og uforpligtende samtale.

Her fortæller du om din skade, hvor langt sagen er kommet, og hvad du ønsker hjælp til. Vi vurderer herefter, om vi kan hjælpe, og hvordan det bedst kan gøres.

Hvis vi skal gå videre med sagen, aftaler vi med dig, hvilke dele af sagen vi skal hjælpe med, inden arbejdet begynder.

Fritids- og sportsskader

Skader der opstår når du ikke er på arbejde kaldes fritidsskader. Under betegnelsen hører også sportsskader, der opstår i forbindelse med træning og motion. Mange er aktive i deres fritid, og det er derfor vigtigt at være bekendt med sin retsstilling, hvis uheldet er ude.


Afhængigt af skadens karakter og hvordan du er dækket, vil du typisk have krav på erstatning og/eller godtgørelse. Hvilke muligheder du har afgøres blandt andet af, om skaden er en soloulykke eller om den er et resultat er en andens ansvarspådragende handling. 


Fritids- og sportsskader kan være komplicerede og det er derfor fornuftigt at alliere sig med en kompetent advokat, der kan hjælpe en udenom diverse faldgruber.


Du er altid velkommen til at kontakte os. Første samtale er uforpligtende.

Kontakt vores specialiserede advokater


Per Sundgaard Lund - advokat Jens Røjmer Søndergaard - advokat Ring på tlf.: tlf.: 3842 4451 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Vil du vide mere?

Nedenfor kan du læse mere om fritids- og sportsskader, samt finde relevante informationer der knytter sig til denne sagstype. 

Mød hele teamet med speciale i erstatningssager

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Justitia

Sagførerne er 100 % uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2026 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon