Skilsmisseadvokat

Overordnet

Når man bliver skilt, kan det være en længere proces, hvor at man skal tage stilling til mange spørgsmål. Her på siden kan du få et overblik over, hvad det er som du skal være opmærksom på både før og efter skilsmissen. Endvidere vil du få et overblik over, de retsvirkninger som skilsmissen har.

Hvordan ansøger jeg om skilsmisse?

Hvis du ønsker at blive separeret eller skilt, skal du sende en digital ansøgning til Familieretshuset. Der findes et ansøgningsskema på Familieretshusets hjemmeside som blot skal udfyldes og indsendes. Der findes forskellige ansøgningsskemaer, der er betinget af den situation, som du befinder dig i. På Familieretshusets hjemmeside kan du under “Emner” vælge den situation som du står i, hvor der er en detaljeret guide, som fortæller hvad du skal gøre skridt for skridt.

Der er en række vilkår som du og din ægtefælle skal være enige i før, at i kan ansøge om en direkte skilsmisse. I skal også tage stilling til, om I ønsker at blive separeret eller skilt, da der er en betydelig forskel mellem disse. Du kan til enhver tid blive separeret, hvor at man kun kan blive skilt, hvis man begge er enige, eller hvis der foreligger særlige grunde.

Vilkår i skal være enige i

Når du ønsker at blive skilt, findes der to former for direkte skilsmisse. Den første form for direkte skilsmisse, er når du og din ægtefælle er enige. Den anden form for direkte skilsmisse, er hvis I ikke er enige, men der er nogle særlige betingelser som er opfyldt. De særlige betingelser kan du læser mere om i afsnittet nedenfor.

Hvis du og din ægtefælle ønsker at blive direkte skilt, er der en række betingelser som skal være opfyldt. Familieretshuset udarbejder en bevilling til dig og din ægtefælle til skilsmisse, hvis I er enige om skilsmisse og følgende to vilkår:

• Ægtefællebidrag
• Lejebolig, hvis i bor i en lejebolig, skal i være enige om, hvem der overtager lejeboligen

Hvis disse vilkår ikke er opfyldt, skal der afholdes en vilkårsforhandling. Her vil en jurist, fortælle jer om, hvad det betyder at blive separeret eller skilt. De vilkår som man er uenige om vil også blive drøftet, så man kan blive enige. Hvis der fortsat er uenighed, vil Familieretshuset træffe afgørelse i sagen.

Familieretshuset opkræver et gebyr på 1.630 kr (2022) for en vilkårsforhandling.

Ægtefællebidrag og lejebolig

Ægtefællebidrag

Når man indgår i et ægteskab, har man en gensidig forsørgelsespligt. Dette indebærer, at man har pligt til at forsørge hinanden.

Når man bliver separeret, skal der tages stilling til, om den ene ægtefælle skal betale ægtefællebidrag, hvor man fortsat forsørger den anden efter skilsmisse eller separation. Når man aftaler, at den ene ægtefælle skal have en ægtefællebidrag, skal man også blive enig om, hvor meget det månedlige beløb er, og i hvor mange år dette skal betales. Ægtefællebidraget vil bortfalde, hvis den anden ægtefælle indgår i et nyt ægteskab.

Lejebolig

Når man bliver skilt eller separeret, og man bor i en lejebolig, skal man blive enig om, hvem der overtager lejeboligen, eller om i begge ønsker fraflytte boligen.

Selvom det kun er ens ægtefælle som står på lejekontrakten, har man stadig ret til at overtage det lejede under samme lejekontrakt.

Det er vigtigt at underrette jeres udlejer, om den aftale i har indgået, hvis i er nået til enighed omkring, hvad der skal ske med lejeboligen.

Hvis ægtefællen er uenig

Hvis din ægtefælle ikke er enig i en skilsmisse, kan du som udgangspunkt ikke blive direkte skilt, medmindre der er særlige grunde, hvor din ægtefælles samtykke ikke kræves. De særlige grunde er følgende:

• 2 års adskillelse: Når man har været adskilt fra sin ægtefælle i 2 år på grund af uoverensstemmelser, har man ret til skilsmisse. Her er det essentielt, at i har været adskilt på grund af, at der foreligger uoverensstemmelser, og i ikke kun har været adskilt grundet praktiske grunde.

• Utroskab: Hvis din ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold, har du ret til skilsmisse. Hvis du har været indforstået med, at din ægtefælle har været utro, kan du ikke kræve skilsmisse. Du kan heller ikke kræve skilsmisse, hvis du har tilgivet din ægtefælle. Du skal endvidere sende ansøgningen, inden der er gået 6 måneder efter, at du har opdaget utroskaben, og inden to år efter den er begået.

• Vold og seksuelle overgreb: Hvis din ægtefælle har udøvet vold eller psykisk vold, eller udøver seksuelt overgreb mod dig, mod jeres børn, mod jeres børns nærmeste pårørende eller mod andre børn, har du ret til skilsmisse. Det er vigtigt her, at du indgiver skilsmisse inden 1 år efter, at du er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter, at den er begået.

• Bigami: Du har endvidere ret til at blive skilt, når den anden ægtefælle har indgået i et nyt ægteskab eller registreret partnerskab.

• Børnebortførelse: Du har ret til at blive skilt, når den anden ægtefælle ulovligt har ført dit barn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet. Anmodningen om skilsmisse skal indgives senest 1 år efter, at barnet er bragt tilbage.

Før I kan blive skilt, efter de her særlige grunde, vil du og din ægtefælle deltage i en vilkårsforhandling i Familieretshuset.

Godt at vide

Du kan også vælge at blive separeret. Du har ret til at blive separeret uden din ægtefælles samtykke. Efter 6 måneders separation har du ret til en skilsmisse. Det er dog vigtigt at sætte sig ind i, de regler som der er for separation, for hvis man overtræder reglerne, og separationen bortfalder, kan man ikke kræve skilsmisse efter 6 måneder. Du kan læse mere om separation i det følgende afsnit.

Overordnet

Hvis du og din ægtefælle ønsker at gå fra hinanden og blive skilt, kan i enten vælge at blive direkte skilt eller separeret. Når man vælger at blive direkte skilt, så opløses ens ægteskab med det samme. Det vil altså sige, at hvis I fortryder og ønsker at blive gift igen, så skal i giftes på ny. Omvendt hvis I bliver separeret, skal I ikke gifte jer på ny, hvis I ønsker at finde sammen igen.

Separation

Både du og din ægtefælle har ret til separation uden den andens samtykke. Efter 6 måneder, hvor I har været separeret, har du ret til skilsmisse uden den andens samtykke. Skilsmisse sker ikke automatisk, derfor skal man søge om skilsmisse 6 måneder efter, før at man kan blive skilt.

For at blive separeret skal man sende en digital ansøgning til Familieretshuset. Der findes et ansøgningsskema på Familieretshusets hjemmeside som skal udfyldes og indsendes. På Familieretshusets hjemmeside kan du under “Emner” finde en guide, som du skal følge for at søge om separation.

Betingelser for separation

Når man bliver separeret, så har man 3 måneder til at flytte fra hinanden, ellers bortfalder separationen. Hvis separationen bortfalder, skal man ansøge Familieretshuset på ny. 

Helt generelt bortfalder separationen, hvis i som ægtefæller genoptager eller fortsætter samlivet. Det er derfor vigtigt, at hvis man ikke ønsker, at separationen bortfalder, at man ikke genoptager samlivet.

Den juridiske virkning af en separation

Når man bliver separeret, så vil det fra tidspunktet, at man bliver separeret gælde:

• Jeres arveret bortfalder, det vil sige, at hvis I ikke har lavet et testamente, så vil I ikke arve fra hinanden.
• Den gensidig troskabspligt ophører, og man kan derfor indgå i forhold med andre
• I kan ikke gifte jer med en anden, så længe I er separeret, man skal være skilt.
• Jeres formuefællesskab ophører. Det ophører fra det tidspunkt, I sender ansøgningen om separation.

Når separationen bortfalder

Hvis du og din ægtefælle er blevet separeret, men genoptager eller fortsætter samlivet, så bortfalder separationen. Det vil betyde, at jeres status derved vil blive ægtefæller igen og fortsat være gift. Hvis en separation bortfalder, genindtræder de juridiske virkninger af at være gift. Man mister samtidig også retten til at blive skilt efter 6 måneders separation uden den andens samtykke, hvis separationen bortfalder. De retsvirkninger som genindtræder er følgende:

• Jeres arveret bliver genindført, hvis den ene af jer dør
• I har en forsørgelsespligt
• I skal hjælpe hinanden økonomisk
• Jeres formuefællesskab genindtræder

Skilsmisse

Hvis både du og din ægtefælle er enige om at blive direkte skilt, eller der foreligger særlige vilkår, så du kan blive direkte skilt uden den andens samtykke, skal I/du anmode Familieretshuset om en skilsmisse. Når du bliver direkte skilt, kan man ikke optage ægteskabet uden at søge om at blive gift igen. Det er derfor en endelig beslutning. Fra det tidspunkt I bliver skilt gælder:

• I ikke arver fra hinanden, hvis den ene af jer dør
• I kan gifte jer med en anden
• Jeres formuefællesskab ophører

Når ens formuefællesskab ophører skal boet deles. Dette kan du læse mere om på vores hjemmeside under “Hvad sker der, når ægteskabet ophører?”.

Ugifte samlevende

Når man er ugifte samlevende, så gælder reglerne for ægtepar ikke. Det vil sige, at man hverken automatisk arver fra hinanden eller indgår i formuefællesskab. Derfor vil ugifte samlevendes formue ikke skulle deles ved endt forhold. Ugifte samlevende kan dermed som udgangspunkt tage egne penge og ejendele med sig, når de beslutter sig at gå fra hinanden.

Der kan dog forekomme problemer, hvis I har erhvervet fast ejendom sammen eller I har købt andre genstande sammen. Hvis I har stiftet gæld solidarisk, vil der endvidere også kunne forekomme tvister.

Her hos Sagførerne er vi altid klar til at bistå dig, hvis du og din ugifte samlevende ikke kan finde en fælles løsning til deling af jeres aktiver.

Overordnet

Når man bliver skilt eller separeret, skal man dele sin formue med sin ægtefælle. Den formue, som I skal dele mellem jer, er delingsformuen. Når man indgår i et ægteskab, opstår der formuefælleskab, og ved ophør af ægteskabet skal de samlede midler opgøres. Hvis I er enige om, hvordan jeres fælles midler skal deles, vil det ikke være nødvendigt at inddrage skifteretten. Er der dog uenighed om delingen af den fælles formue, vil skifteretten kunne inddrages for at løse eventuelle tvister mellem jer og for at fordele midlerne efter gældende lovgivning.

Hvad er skifteretten?

Skifteretten er den afdeling i den lokale byret, som behandler sager omkring dødsbo, gældssanering, konkurs, deling af fælles formue m.v. Skifteretten er med til at hjælpe jer, som ikke kan blive enige omkring, hvordan jeres midler skal deles mellem jer ved skilsmisse. Hos skifteretten er der tale om et offentligt skifte, som står i kontrast til det private skifte. Skifteretten er sidste udvej, hvis i ikke på egen hånd kan finde en løsning.

Boopgørelse ved privat skifte

Det er ikke en betingelse, at det er Skifteretten, der skal foretage boopgørelsen. Generelt er bodelingen ikke en betingelse for, at i gyldigt er blevet skilt, og det er derfor muligt slet ikke at foretage en deling af formuen.

Når man foretager et privat skifte, foretager man selv bodelingen, og udfærdiger i denne forbindelse den endelige bodelingsoverenskomst. Når der foretages et privat skifte, forudsættes det, at parterne er enige om delingen. Hvis ægtefællerne ikke er enige om den økonomiske fordeling, vil Skifteretten blive indblandet, og det er her, der bliver tale om et offentligt skifte.

Da offentligt skifte er forbundet med flere udgifter end ved privat skifte, anbefales det, at man fordeler de fælles midler ved privat skifte. Lovgivningen er i mange tilfælde udtømmende, og ved at kontakte en advokat med speciale i skilsmisseret, vil det ofte være muligt at finde frem til den rette løsning efter loven.

Hos sagførerne er vi specialister indenfor skilsmisseret, og står klar til vurdere din sag, hvis du har brug for rådgivning om deling af formuen.

Hvad er formuefællesskab?

Når man indgår i et ægteskab, bliver der oprettet et formuefællesskab, medmindre i har aftalt særeje vedrørende hele eller dele af jeres formue. Formuefællesskabet består i, at i ved skilsmisse eller død, skal dele jeres formue mellem jer, så længe der ikke er tale om særejemidler.

Det vil altså sige, at hvis du ejer en bil og har en opsparing på 100.000 kr. og din ægtefælle har en opsparing på 100.000 kr., så har i et formuefællesskab bestående af en bil og 200.000 kr.

Det er kun i de tilfælde, hvor der er aftalt en ægtepagt om særeje, hvor formuefællesskabet er begrænset helt eller delvist. I en ægtepagt kan man aftale, at noget af det man ejer, skal være særeje. Når der er aftalt særeje, skal aktivet ikke indgå i formuefællesskabet, og derved holdes det ude af delingen.

Formuefællesskabet opstår, når man indgår i et ægteskab, og ophører ved separation, skilsmisse eller død.

Hvis i er enige om delingen

Hvis i er enige om, hvordan jeres midler skal deles, kan i dele jeres midler uden godkendelse fra en myndighed. Her kan man både indgå en mundtlig og skriftlig aftale. Det kan dog altid være en god idé at lave en skriftlig aftale om delingen af formuen, som bliver underskrevet af begge parter.

Her hos Sagførerne kan vi anbefale at søge om professionel hjælp til delingen for at skabe et overblik over formuen og til at forstå dine rettigheder ved skilsmissen. Vi er altid klar til at hjælpe dig i din sag ved en skilsmisse.

Hvis i er uenige om delingen - offentligt skifte

Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan i deler jeres midler, kan I hver især bede om skifterettens hjælp. Før I kan bede om skifterettens hjælp, skal I have afleveret en anmodning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset. Skifteretten vil herefter indkalde jer til et møde, hvor i senest 7 dage før mødet skal have indsendt oplysninger om jeres formue. Skifteretten er en del af den lokale byret.

Ved at anmode skifteretten om hjælp til bodeling, koster det 750 kr. i retsafgift.

I skal udfylde en anmodningsblanket, når I anmoder skifteretten om hjælp. Du vil kunne finde anmodningsblanketten inde på Danmarks domstoles hjemmeside.

Når I har udfyldt anmodningsblanketten, skal I indsende den til skifteretten i den retskreds, hvor I begge bor, eller i den retskreds, hvor I boede, da I var gift, hvis der stadig er en af jer som bor der. I kan endvidere finde ud af, hvilken skifteret I skal indsende jeres anmodning til på Danmarks domstoles hjemmeside.

Kan man klage over skifterettens afgørelse?

Hvis der trods skifterettens afgørelse stadig er utilfredshed hos den ene ægtefælle, er det muligt at kære sagen til landsretten. Fristen for at kære sagen er to uger.

Overordnet

Der kan foreligge to situationer, når din ægtefælle har været utro, og du ønsker at blive skilt. Enten er I begge enige om skilsmisse og kan derfor få en direkte skilsmisse, eller så er din ægtefælle ikke enige i en skilsmisse. Skilsmisse grundet utroskab kan være en lang og kompliceret proces, og derfor har vi lavet et overblik over din rettigheder, hvis din ægtefælle er utro, og du ønsker en skilsmisse.

Betingelser for skilsmisse ved utroskab

Hvis din ægtefælle ikke er enig i en skilsmisse, kan man som udgangspunkt ikke blive direkte skilt. Dette er medmindre, at der foreligger særlige grunde, hvor din ægtefælles samtykke ikke er nødvendig. En af de særlige grunde er utroskab.

Hvis din ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold, har du ret til skilsmisse. Hvis du har været indforstået med, at din ægtefælle har været utro, kan du ikke kræve skilsmisse. Du skal endvidere sende ansøgningen, inden der er gået 6 måneder efter, at du har opdaget utroskaben, og inden to år efter den er begået.

Hvad er utroskab

I en juridisk kontekst foreligger utroskab, når en gift person vidende og frivilligt har samleje med en anden end sin ægtefælle. Hvis din ægtefælle har været dig utro, har du ret til skilsmisse, hvis du ikke har været indforstået med utroskaben.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk bindende dokument, hvor du bestemmer, hvad der skal ske med din formue, når du dør. Hvis man ikke opretter et testamente, vil din formue fordeles efter arvelovens regler. Det kan derfor være en god idé at overveje, om man skal lave et testamente, hvis man ønsker en indflydelse på, hvad der skal ske med ens formue.

Testamente ved skilsmisse

Man kan undre sig over, hvad der sker med ens testamente, når man har testamenteret til sin ægtefælle og bliver skilt. Det følger af arveloven, at når man tilbagekalder og ændre testamenter, skal man opfylde de samme formkrav som man har oprettet testamentet med. Hvis du fx har oprettet en testamentet for notar, så skal testamentet tilbagekaldes for en notar. Det er derfor ikke muligt blot at smide testamentet væk eller skrive på testamentet, at det ikke gælder mere.

Det følger også af arveloven, at hvis man sammen med sin ægtefælle har oprettet et gensidig testamente anses det for automatisk tilbagekaldt i tilfælde af separation, skilsmisse eller samlivsophør, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det er vigtigt at se på ordlyden af testamentet. Ved gensidige testamenter skal man være opmærksom på, om testamentet er gjort uigenkaldeligt, hvilket betyder, at der ikke er en mulighed for at tilbagekalde testamentet, heller ikke ved skilsmisse.

Når du ønsker at tilbagekalde et gensidig testamente, skal du meddele den anden part f.eks. din ægtefælle eller samlever om, at du har tilbagekaldt testamentet. Hvis det er udelukket at kunne give meddelelse til den anden part, så vil kravet om at meddele den anden part ikke finde anvendelse.