Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4453

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4453

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

når de anmelder os på Trustpilot

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet relatere sig til både det fysiske og det psykiske miljø, der danner rammer om arbejdspladsen. Arbejdsgivere bliver særligt i medfør af arbejdsmiljøloven pålagt særlige forpligtelser, som skal sikre at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsmiljøloven finder anvendelse på næsten alle ansættelsesforhold. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke pligter man som arbejdsgiver skal overholde, for at opfylde forpligtelserne efter arbejdsmiljøloven. Hvilke krav man som virksomhed skal opfylde varierer fra virksomhed til virksomhed. 

Hos Sagførerne kan vi både hjælpe virksomheder med at overholde arbejdsmiljøloven, men hjælper også i tilfælde af at en virksomhed anklages for ikke at overholde arbejdsmiljølovgivningen. 

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4453 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com

Arbejdsmiljø


Hvad er arbejdsmiljø?

Arbejdsmiljøet er de rammer, som den ansatte arbejder under og i. Der er således både et fysisk og et psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre både et sikkert og sundt fysisk, samt psykisk arbejdsmiljø. Hvis ikke arbejdsmiljølovens regler overholdes, kan arbejdsgiveren straffes med bødestraf og fængselsstraf. Arbejdsledere og ansatte kan ligeledes ifalde et ansvar, hvis de tilsidesætter arbejdsmiljølovgivningen.

Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Derfor skal der være styr på de ansættelsesretlige forhold, så både arbejdsgiver og arbejdstager kan fokusere på det, de er bedst til. Kontakt Sagførerne for hjælp og rådgivning i forbindelse med arbejdsmiljø.

Hvilket arbejde er omfattet af loven?

Det følger af arbejdsmiljøloven, at ansatte der udfører arbejde for en arbejdsgiver, er beskyttet af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at du som arbejdsgiver skal sikre et både sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for dine ansatte.

For arbejde der udføres i arbejdsgiverens private husholdning gælder alene arbejdsmiljølovens regler for ansatte under 18 år. Det samme gælder for arbejde, der udføres af arbejdsgiverens familie. Det vil sige at der ikke gælder de samme strenge regler for arbejdsmiljø:

      • Hvis arbejdet der udføres er en del af arbejdsgiverens husholdning og udføres af ansatte over 18 år.
      • Eller udføres af arbejdsgiverens familiemedlemmer, for så vidt de ikke er fyldt 18 år.

Arbejdsmiljøorganisation

Sikkerheds- og sundhedsarbejdet varetages i de enkelte virksomheder, af arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte i forening. Det er derfor op til de enkelte virksomheder at samarbejde om at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Selvom at sundheds- og sikkerhedsarbejdet varetages i fællesskab, så er det arbejdsgiveren der er ansvarlig for at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. 

I virksomheder med 1-9 ansatte sikres samarbejdet om sikkerhed og sundhed gennem løbende og direkte kontakt mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

I virksomheder med 10-34 ansatte skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljøorganisationen skal varetage samarbejdet vedrørende sikkerhed og sundhed i virksomheden. Arbejdsmiljøorganisationen skal bestå af mindst:

      • Mindst 1 arbejdsleder.
      • Mindst 1 arbejdsmiljørepræsentant.

      I virksomheder med 35 ansatte eller over, skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation i to niveauer. Udvalgene skal samarbejde om sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver.

      • Ét udvalg skal stå for det daglige samarbejde.
      • Ét andet udvalg skal stå for det overordnede arbejde.

      Begge udvalg skal bestå af mindst 1 arbejdsleder og mindst 1 miljørepræsentant. Udvalgene skal bestå af mindst én arbejdsleder og én arbejdsmiljø repræsentant. 

Fysisk arbejdsmiljø

Ved fysisk arbejdsmiljø forstås de rammer som arbejdet udføres i. Den ansatte skal kunne udføre arbejdet i sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forsvarlige rammer. Dette indebærer, at arbejdspladsen skal indrettes i overensstemmelse med anerkendte arbejdsnormer og standarder, som har sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig betydning.

Kravene til arbejdspladsen er derfor varierende, men kan være alt fra indeklima, til lys, men også krav til udstyr og tekniske installationer. Kravene skal sikre at ansatte arbejder i et godt arbejdsmiljø. Der stilles ofte krav til at arbejdsmiljøet skal være ergonomisk. God ergonomi i det fysiske arbejdsmiljø kan også være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 

På visse områder er der særlige regler, der regulerer arbejdsmiljøet. Dette gælder inden for:

      • Arbejde med hviletid og fridøgn.
      • Arbejde som leverandør, installatør, reparatør og planlægger.
      • Arbejde med ansatte under 18 år.
      • Arbejde som bygherrer på en plads med andre bygherrer.
      • Arbejde med tekniske hjælpemidler.
        • Arbejde med farlige stoffer og materialer.

Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med arbejdsmiljø, herunder hvordan du overholder arbejdsmiljø reglerne. Vi kan yderligere hjælpe, såfremt du anklages for ikke at overholde arbejdsmiljøreglerne. 

Psykisk arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø relaterer sig til de sociale og psykologiske rammer, der knytter sig til arbejdet. Du skal som arbejdsgiver sikre at dine ansatte arbejder i et psykisk godt arbejdsmiljø. Generelt vil et godt psykisk arbejdsmiljø være kendetegnet ved:

      • Sammenhæng mellem krav, forventninger og forudsætninger.
      • Fælles forståelse for de arbejdsopgaver, der skal løses.
      • At den ansatte har meningsfulde arbejdsopgaver.
      • At den ansatte har indflydelse på arbejdsopgaverne.
      • Støtte og anerkendelse fra leder og arbejdsgiver.
      • Varsling og information om forandringer.
      • At den ansatte kan føle sig tryg på arbejdspladsen.

      Et godt arbejdsmiljø kan forebygge:

      • Stress.
      • Mistrivsel.
      • Højere sygefravær.
      • Angst og hjertebanken.

      Det er derfor vigtigt at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, både for din virksomhed, men også for at overholde arbejdsmiljøloven. Et dårligt arbejdsmiljø vil have en negativ indvirkning på de ansatte, det er derfor vigtigt at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø af hensyn til de ansatte og virksomheden.

Arbejdsgivers pligter efter loven

Som arbejdsgiver er man pålagt en række generelle pligter i medfør af arbejdsmiljøloven. Derudover kan man være pålagt specielle pligter i medfør af bekendtgørelser, hvis disse finder anvendelse på arbejdet. Der kan således være varierende pligter til arbejdsmiljøet alt efter hvilken type arbejde der udføres, typisk afhængigt af arbejdets karakter og farlighed.

Der følger generelle pligter i forbindelse med arbejdsmiljøloven, som alle arbejdsgivere skal overholde.

      • Sikkerheds- og sundhedsforholdene skal vurderes, samt overholdes.
      • Der skal føres et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt.
      • De ansatte skal oplyses om sundheds- og ulykkesrisiko.
      • De ansattes skal oplæres og instrueres i arbejdet, således at de kan udføre arbejdet forsvarligt.
      • Arbejdsgivere skal samarbejde med arbejdsledere og ansatte.
      • Arbejdsgivere skal informere om afgørelser truffet af Arbejdstilsynet.

      Derudover har arbejdsledere samt ansatte også visse pligter efter arbejdsmiljøloven.

      Hvis arbejdsgiveren tilsidesætter disse pligter, kan der straffes med fængsel eller bøde.

      Hos Sagførerne kan vi hjælpe dig som arbejdsgiver med at overholde de pligter, som du er pålagt efter arbejdsmiljøloven.

Arbejdslederes pligter efter loven

Arbejdslederen er den som føre tilsyn med de ansatte, samt leder de ansatte på arbejdsgiverens vegne. Arbejdslederen skal:

      • Deltage i samarbejdet med de ansatte om sikkerhed og sundhed.
      • Arbejdslederen skal sikre sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlighed inden for det arbejdsområde, hvor denne er leder.

Ansattes pligter efter loven

Ansatte har pligter efter arbejdsmiljøloven. De ansatte skal:

      • Deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed.
      • Udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, herunder overholde de foranstalter som arbejdsgiveren træffer.
      • De ansatte skal gøre ledere og arbejdsgivere opmærksom på farlige forhold.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er en myndighed, der fører tilsyn med, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Arbejdstilsynet kan påse om virksomheden lever op til de fysiske- og psykiskekrav, der er til arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet kan på et tilsynsbesøg reagere ved at træffe en afgørelse. Arbejdstilsynet vil almindeligvis udstede påbud om at bringe et forhold i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet kan udstede påbud til dem, der har pligter efter arbejdsmiljøloven, herunder ansatte, ledere og arbejdsgivere. Arbejdstilsynet kan udover at udstede påbud også anmelde til politiet samt give bøder. Som arbejdsgiver vil du kunne hæfte for dine ansatte, såfremt du er skyld i at de overtræder arbejdsmiljøreglerne. 

Har du fået et påbud fra Arbejdstilsynet? Så kontakt Sagførerne for rådgivning i forbindelse med arbejdsmiljø. Vi kan hjælpe med en bred vifte af ansættelsesretlige problemstillinger. 

Overholdelse af loven

Du har som arbejdsgiver ansvaret for at virksomheden overholder arbejdsmiljøloven. Du skal derudover sikrer at dine ansatte ligeledes overholder arbejdsmiljølovgivningen. Hvis du eller dine ansatte ikke overholder arbejdsmiljøloven, kan du risikere at idømmes en bøde. Ved grove overtrædelser kan der også rejses straffesager, dette kan ske uanset om Arbejdstilsynet har udstedt et påbud på forhånd.

Du har som arbejdsgiver et udvidet ansvar, som gælder når dine ansatte overtræder arbejdsmiljøloven. Det udvidet ansvar medføre således at du er ansvarlig for dine ansattes lovovertrædelser.

I særlige tilfælde kan der ske et brud på arbejdsmiljølovgivningen uden at du som arbejdsgiver ifalder ansvar. Hvis du som arbejdsgiver overholder dine pligter, men den ansatte tilsidesætter sine, så kan du i visse tilfælde være fri for ansvar. Det er derfor særligt vigtigt, at du som arbejdsgiver overholder dine forpligtelser efter arbejdsmiljøloven.

Hos Sagførerne kan vi hjælpe dig med at overholde dine forpligtelser, så du undgår at bryde arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøcertificering

Hvis du som arbejdsgiver målrettet arbejder med et godt arbejdsmiljø, så kan du opnå en arbejdsmiljøcertificering. En sådan certificering viser at din virksomhed har et godt arbejdsmiljø. Der kan opnås forskellige former for certificering. Kontakt os, hvis du vil vide mere om arbejdsmiljøcertificering.

Hos Sagførerne er vi specialiseret i at rådgive små og mellemstore, ejerledede virksomheder om alle de spørgsmål, der opstår ved drift af denne type virksomhed. Vi tilbyder en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret.

Advokat til arbejdsmiljø

Du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.

Har du brug for hjælp og rådgivning i forbindelse med arbejdsmiljølovgivningen? Vores advokater med speciale i arbejds- og ansættelsesret kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Første samtale er helt uforpligtende. Vi sender ikke en regning uden, at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i erhvervsret

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon