Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5523
Det er helt uforpligtende
Der findes mange forskellige foreninger, og selvom mange regler er fælles for dem, er der også store forskelle. Læs mere om de forskellige foreningsformer.
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Foreninger er en stor del af det danske samfund - men hvilke regler gælder egentlig for disse foreninger? Foreningsretten er hovedsagligt reguleret af aftaler samt uskrevne regler i form af retspraksis eller sædvaner. Dette kan medfører, at foreningsretten kan være svær at navigere i.
Har du brug for hjælp i forbindelse med driften af jeres forening, så er du velkommen til at kontakte Sagførerne. Vi har mange års erfaring i behandling af sager, der udspringer af et foreningsretligt spørgsmål.
Typiske spørgsmål:
Rasmus Møller Nielsen, advokat Andreas Bengtsen, advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 8743 5523 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
En forening er kendetegnet ved, at en sammenslutning af borgere går sammen i forening for at forfølge et bestemt formål. Formålet kan ofte være af almennyttig karakter, hvorimod det vil tale imod, at der er tale om en forening, hvis formålet er af privatøkonomisk karakter. Retten til foreningsfrihed er en grundlæggende ret i samfundet, som desuden er nedfældet i grundlovens § 78.
En forening udgør derudover en juridisk person, hvilket indebærer, at foreningen kan indgå aftaler og forpligte sig som fysiske personer eller selskaber.
Der findes mange typer af foreninger, men de kan overordnet opdeles i følgende kategorier:
Almindelige foreninger er kendetegnet ved, at der ikke er erhvervsmæssig drift i foreningen. Det vil sige, at foreningen ikke har økonomiske interesser, fx at tjene penge. Der kan stadig være krav om medlemskab for at foreningen kan udbyde aktiviteter til medlemmerne og dermed fremme sit formål. Almindelige foreninger har ofte et almennyttigt formål, og idræts- og velgørende foreninger falder derfor typisk inden for denne kategori.
Som navnet antyder, er medlemmernes indsat i denne type af forening frivillig, hvilket indebærer, at de intet vederlag får. For eksempel kan en grundejerforening eller en idrætsforening være frivilligt indrettet. Såfremt foreningens omsætning overstiger 50.000 kr., kan der dog ikke være tale om en frivillig forening, som må omdannes til en almindelig forening.
I modsætning til almindelige foreninger, er formålet i en forening af typen med begrænset ansvar, at fremme medlemmernes økonomiske interesse. Disse foreninger er således erhvervsdrivende, og der gælder visse regler for denne type af forening.
Andelsboligforeningerne fungerer ved, at medlemmerne ejer en andel af foreningen mod at få en brugsret over en af foreningens ejendomme. Formålet med denne forening er således at drive, eje og erhverve ejendom til beboelse for medlemmerne.
Der er flere overordnede krav, som skal være opfyldt, hvis noget skal kunne karakteriseres som en forening. Det er blandt andet et krav for, at der er tale om en forening i begrebsmæssig forstand, at foreningen har mindst 2 medlemmer. Det vil sige, at en enkelt person ikke kan stifte en forening på egen hånd.
Som anført er der foreningsfrihed, hvorefter enhver borger i sammenslutning med andre har en grundlovssikret ret til at danne foreninger.
Der findes ikke andet generelt lovgrundlag for foreningsretten i Danmark. Imidlertid findes der uskrevne regler, som gælder for foreninger. Det kan eksempelvis være retspraksis, sædvane og almindelige grundsætninger.
Reglerne for selve foreningen bliver derudover hovedsageligt reguleret af den almindelige aftaleret, hvorefter udgangspunktet er aftalefrihed. I forbindelse med stiftelsen af en forening, skal der derfor udarbejdes vedtægter, som fastslår de overordnede regler, der gælder for foreningen. Det kan fx være regler om fremgangsmåden ved vedtægtsændringer, valg af bestyrelsesmedlemmer, størrelsen på kontingentet eller formålsbestemmelser. Formålsbestemmelsen slår fast, hvilket formål, som foreningen er stiftet for at forfølge. Groft sagt skal alle foreningens dispositioner herefter være i overensstemmelse med formålet. Selvom foreningsretten ikke er reguleret ved lov, kan potentielle søgsmål alligevel godt indbringes ved retten, som ved afgørelsen af sagen vil tage udgangspunkt i almindelig aftaleret og sædvane.
Når man skal undersøge, hvad der gælder for den pågældende forening, må der derfor tages udgangspunkt i, hvad der står bestemt i vedtægterne suppleret med almindelig aftaleret, praksis og eventuelt speciel lovgivning.
Da det ikke er nødvendigt for alle foreninger at blive registreret hos erhvervsstyrelsen, opstår spørgsmålet, hvornår det er et krav, at en forening registreres. På erhvervsstyrelsens hjemmeside er det beskrevet, hvornår en forening skal registreres. Såfremt foreningen har en vis erhvervsmæssig drift, kan det være et krav, at det registreres og får tilknyttet et CVR-nummer. Som udgangspunkt er det herefter ikke nødvendigt at registrere en almindelig eller frivillig forening at lade sig registrere. Det kan dog blive aktuelt med registreing i visse situationer, fx hvis en frivillig forening søger støtte fra det offentlige. Derimod er der krav om, at foreninger med begrænset ansvar samt andelsboligforeninger skal registreres hos erhvervsstyrelsen.
I følgende situationer er det nødvendigt at registrere foreningen:
Der gælder ikke noget specielt for foreninger i forhold til spørgsmålet, om de er momspligtige eller ikke.
Det gælder for alle juridiske personer, at de er momspligtige, såfremt de 1) foretager levering af varer eller ydelser mod betaling og 2) handler i egenskab af en afgiftspligtig person, hvilket fremgår af momssystemdirektivet. Foreningen kan derfor, hvis den udøver økonomisk virksomhed blive omfattet af reglerne om betaling af moms. Du kan læse videre om denne problemstilling på SKAT’s hjemmeside ved at trykke her.
En grundejerforening dannes, når flere grundejere i et specifikt område forener sig for at varetage fælles interesser. Denne foreningstype er kendetegnet ved sin sammensætning af grundejere.
Grundejerforeninger består af grundejere, hvis ejendomme er lokaliseret i et bestemt geografisk område. Medlemskabet i en sådan forening er således afhængig af ejendommens placering.
Det kan være både obligatorisk og frivilligt at være en del af en grundejerforening. En forpligtelse til medlemskab kan fremgå af en servitut tinglyst på ejendommen eller være beskrevet i lokalplanen for området. Ved køb af en fast ejendom skal sælgeren derfor informere køberen om alle relevante forhold vedrørende grundejerforeningen, som køberen dermed bliver medlem af.
Det er karakteristisk for andelsboligforeninger, at de stiftes med det formål at erhverve ejendom, som kan udbydes til beboelse for foreningens medlemmer. En følge heraf er, at selve boligerne ikke ejes af det enkelte medlem, men af foreningen.
En andelsboligforening er endvidere en af de foreninger, som er forpligtet til at skulle registreres ved erhvervsstyrelsen, idet de som hovedregel er selskabsskattepligtige.
En ejerforening repræsenterer lejlighedsejerne i en specifik ejendom. Formålet med en ejerforening er at forvalte den pågældende ejendom i fællesskab samt at håndtere diverse fælles anliggender og interesser, som lejlighedsejerne må have.
Det er afgørende at etablere en ejerforening i en ejendom af den årsag, at lejlighedsejerne ikke blot ejer deres individuelle boligenheder, men også har ejerandel i fællesarealer og ejendommen som en helhed, inklusive tag, facade, kælder, gårdarealer osv. Derfor er oprettelsen af en ejerforening med samtlige lejlighedsejere som medlemmer afgørende, da det muliggør, at de sammen kan sikre tilfredsstillende drift af fællesarealerne og ejendommen som helhed.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
