Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4451
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Har du været ude for en ulykke eller pådraget dig en skade, der gør det svært at arbejde som før? Et erhvervsevnetab kan have store økonomiske og personlige konsekvenser, og det kan være afgørende at få den rette rådgivning for at sikre, at du opnår den erstatning, du har ret til. Hos Sagførerne hjælper vi dig med at navigere i en ofte kompleks proces, så du kan fokusere på at komme videre i dit liv. Har du spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne.
Jens Røjmer Søndergaard - advokat (H) Per Sundgaard Lund - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4451 Eller send en mail til psl@sagfoererne.com
Har din personskade resulteret i, at du ikke længere kan varetage dit arbejde, da kan du være berettiget til erstatning for tabt erhvervsevne. Erhvervsevnetab adskiller sig fra erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da erstatning for erhvervsevnetab kun udbetales, når det vurderes, at skaden er af varig karakter. Tabt arbejdsfortjeneste dækker derimod dit indtægtstab i den periode, du ikke kan arbejde fuldt eller delvist efter en skade, men inden din tilstand er stationær.
Med andre ord er det en betingelse for erhvervsevnetabserstatning, at du lider varigt tab eller at din evne til at skaffe indtægt er blevet forringet. Det skal dog hertil nævnes, at du ikke er afskåret fra erstatning, hvis du efter genoptagelse af dit arbejde konstaterer, at du ikke kan varetage det længere grundet skaden.
Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter på området og kan derfor hjælpe dig bedst muligt, hvis du ønsker at vide mere om erstatning for erhvervsevnetab.
Første moment i vurderingen af dit erhvervsevnetab er en vurdering af dine indtjeningsmuligheder, hvis skaden ikke var sket. Det er din indtjeningsmuligheder på tidspunktet for bedømmelsen, der lægges til grund, hvormed din indtjening på skadestidspunktet ikke er afgørende.
Andet moment i vurderingen er hvad man med rimelighed kan forvente, at du som skadelidte kan tjene uden hensyn til skaden, din alder, uddannelse m.v. Med andre ord er dette et udtryk for det almindelige erstatningsretlige princip om tabsbegrænsningspligt.
Har du mistet en del af din erhvervsevne efter en skade, og er du i tvivl om, hvorvidt du kan få erstatning? Hos Sagførerne står vi klar til at give dig en kompetent og ærlig vurdering af din sag. Vi hjælper dig gennem hele forløbet – fra den indledende dokumentation til den endelige afgørelse.
Kontakt os i dag, og lad os sammen sikre, at du får den erstatning, du er berettiget til, og at dine rettigheder bliver varetaget bedst muligt.
Det er en grundlæggende erstatningsbetingelse, at du har lidt et varigt erhvervsevnetab. Trods dette er der mulighed for, at der kan træffes en midlertidig afgørelse af din erhvervsevne. Beregningen af dit midlertidige erhvervsevnetab varierer alt efter, om skaden kan kategoriseres som en arbejdsskade, eller en skade der er sket i dit privatliv.
Hvis skaden er sket i arbejdstiden, og din erhvervsmæssige situation ikke er afklaret endeligt, kan der foretages en midlertidig vurdering. Vurderingen foretages på baggrund af hvad det forventes at din endelige situation bliver. Det er derfor væsentligt, at det vurderes, at du i fremtiden vil få et erhvervsevnetab på minimum 15 %.
Hvis skaden er sket i privat regi vil udmålingen af en midlertidig erstatning blive foretaget på baggrund af et skøn over, hvad det varige tab vil udgøre. Vurderes det, at du med tiden vil kunne varetage dit arbejde i samme omfang som før skadens indtræden, da vil der ikke blive udbetalt erstatning på baggrund af den midlertidige afgørelse.
Er skaden varig og er din erhvervsmæssige situation afklaret, da vil der blive truffet en endelig afgørelse. Det følger dog af loven, at din erhvervsevne skal være faldet med minimum 15 %. Yderligere skal det i vurderingen kunne konkluderes at nedgangen i din erhvervsevne faktisk skyldes personskaden, og ikke andre forhold.
Hos Sagførerne tilbyder vi en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret. Vi kender de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med personskadeerstatning, samt erstatning for erhvervsevnetab, hvorfor vi ved, hvordan vi bedst muligt kan guide dig, så udfordringerne i videst muligt omfang undgås.
Var du uden for beskæftigelse på tidspunktet for skadens indtræden, udelukker dette ikke automatisk din mulighed for erstatning for erhvervsevnetab. I vurderingen bliver der blandt andet lagt vægt på, hvilken tilknytning du har haft til arbejdsmarkedet. Modtager du eksempelvis arbejdsløshedsunderstøttelse, kan dette være et moment, der peger i retning af, at du vil være kommet i arbejde igen.
Har du derimod stået uden for arbejdsmarkedet i en årrække, vil det formentligt være vanskeligt at dokumentere, at du ville være kommet i arbejde, såfremt skaden ikke var indtrådt. Med andre ord vil mangeårig modtagelse af kontanthjælp ikke pege i retning af at du vil være kommet i arbejde.
Modtog du på skadestidspunktet førtidspension eller efterløn, da vil du som udgangspunkt være afskåret fra at modtage erstatning for erhvervsevnetab. Du vil dog være berettiget til erstatning for mistet efterlønspræmie, hvis skaden resulterer i, at du går på efterløn tidligere end ventet.
Har du været ude for en ulykke eller pådraget dig en skade, der gør det svært at arbejde som før? Et erhvervsevnetab kan have store økonomiske og personlige konsekvenser, og det kan være afgørende at få den rette rådgivning for at sikre, at du opnår den erstatning, du har ret til. Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om erhvervsevnetab.
Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med erhvervsevnetab. Vores advokater med speciale i personskadeerstatning kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.
Første samtale med en ekspert i personskadeerstatning er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev