Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4449
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Effektiv juridisk bistand til behandling af dødsbo
Hos Sagførerne har vi stor erfaring med juridisk rådgivning i forbindelse med dødsbobehandling, og vi står klar til at hjælpe dig med den praktiske håndtering af boet. Uanset om du har brug for et overblik over situationen eller søger svar på specifikke juridiske spørgsmål, er vi her for at assistere dig.
Det skal være nemt og trygt at få juridisk hjælp fra os
Charlotte Højmark Sørensen, advokat Jeanette Gudmand Jensen, advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4449 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Der er mange juridiske spørgsmål, der trænger sig på efter dødsfald, ofte får vi nedenstående spørgsmål, som du også kan finde svar på her på siden, ligesom du kan kontakte os og høre nærmere.
De fleste vil i løbet af deres liv skulle håndtere et dødsbo efter en pårørende, som er afgået ved døden. Det kan være en uoverskuelig proces i en sorgfuld tid. Derfor er det i mange tilfælde nødvendigt at alliere sig med både bedemand og advokat, som kan varetage de praktiske og juridiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med et dødsfald.
Efter et dødsfald indledes der en dødsbobehandling. En dødsbobehandling karakteriseres som den behandling og opgørelse af afdødes formue, som finder sted kort tid efter dødsfaldet. I forbindelse hermed er der flere juridiske spørgsmål, som man skal forholde sig til, herunder hvordan boet skal skiftes, hvilke arvinger der findes og om afdøde har efterladt sig et testamente. Er du og dine nærmeste i gang med at håndtere et dødsbo, er I velkomne til at kontakte Sagførerne, der kan bistå jer med alle de juridiske aspekter af dødsbobehandlingen. Vi er særdeles erfarne på området, hvorfor I trygt kan vælge en af vores kompetente advokater.
I næste punkt kan du danne dig et overblik over det praktiske forløb efter et dødsfald. Derudover kan du finde svar på typiske spørgsmål, som vi ofte hører i forbindelse med en dødsbobehandling. Får du ikke i det efterfølgende svar på dine spørgsmål, er du endvidere velkommen til at kontakte os på 32 70 54 70.
Ved et dødsfald efterlader den afdøde sig et såkaldt dødsbo, som skal behandles for herefter at kunne fordeles mellem arvingerne. Dødsboet er således en samlebetegnelse for samtlige aktiver og passiver, som den afdøde havde på tidspunktet for dødsfaldet. Alt afhængigt af dødsboets værdi samt arvingernes ønsker til skifteform, bliver det kort tid efter dødsfald aktuelt at beslutte, hvilken skifteform, som dødsboet skal behandles efter.
Når et menneske går bort, er det ikke kun forbundet med en følelsesmæssig sorg for de efterladte. Som regel vil der også komme et praktisk forløb, hvor begravelsen skal arrangeres, og afdødes bo skal gøres op, så eventuel arv kan fordeles.
Som pårørende til en afdød vil det være bedemanden, man kontakter først efter dødsfaldet. Bedemanden hjælper med det praktiske i forbindelse med begravelsen og vil oftest også hjælpe med at give skifteretten besked om dødsfaldet. Dette sker i en dødsanmeldelse, der sendes til skifteretten.
Når skifteretten har modtaget dødsanmeldelsen, vil skifteretten umiddelbart efter kontakte den person, der står registreret som kontaktperson i dødsanmeldelsen. Oftest vil dette være en ægtefælle eller anden arving.
I den forbindelse skal der tages stilling til måden, dødsboet skal behandles. Dette afhænger altid af dødsboets konkrete forhold som f.eks. dødsboets værdi, om dødsboet er insolvent, om afdøde i et testamente har bestemt, at dødsboet skal behandles ved en bobestyrer mv. Der kan også være andre forhold, der afgør dødsboets behandling.
Det kan også være, at afdøde efterlader sig en ægtefælle og forholdene gør, at en længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Her vil dødsboet efter den førstafdøde ægtefælle som udgangspunkt ikke skulle skiftes, før den længstlevende ægtefælle dør.
Hvis dødsboet alligevel skal udleveres til skifte, kan det ske på følgende måder:
Er dødsboet af en beskeden størrelse, kan det afgøres, at dødsboet udleveres til ægtefællen, arvingerne eller andre efterladte, uden at dødsboet skiftes. Det kan ske ved:
Når det er besluttet, hvordan dødsboet skal behandles, skal der sendes en anmodning om udlevering til skifteretten. Skifteretten vurderer her, om kravene for den ønskede bobehandlingsform er opfyldt.
Efter dødsboets udlevering skal boets aktiver og passiver opgøres. Dette sker bl.a. ved, at aktiver sælges, afdødes gæld og regninger til fx begravelse betales, eventuelle skatter og afgifter betales, og formuen, der måtte være tilbage, opgøres, så den senere kan fordeles til arvingerne. Forløbet og formalia er forskellige, afhængig af hvordan boet udleveres.
Efter et dødsfald skal dødsboet skiftes, hvilket indebærer, at den afdødes formue skal uddeles til arvingerne. Boet kan i forbindelse hermed blive tildelt eller vælge en bobestyrer til dødsbobehandlingen, som er en af skifteformerne. Hvis boet har en større økonomisk værdi, eller der er uafklarede arveretlige spørgsmål, kan det give mening, at dødsboet tages under bobestyrerbehandling. Her vil bobestyreren stå for at afslutte dødsboet og i denne forbindelse afklare alle relevante juridiske spørgsmål korrekt. Bobestyrerbehandling, som også benævnes offentligt skifte, er modsætningen til et privat skifte, hvor arvingerne selv står for dødsboskiftet.
Arvingerne har derfor ved skifte med en bobestyrer mulighed for at ansætte en ekspert i dødsbobehandlingen for at effektivisere og dermed afslutte dødsbobehandlingen uden unødvendige komplikationer. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er bobestyreren, som bestemmer, hvem der skal arve hvad. Bobestyrerens primære ansvar er at sikre, at arven fordeles i overensstemmelse med gældende arveret eller i henhold til eventuelt testamente efter afdøde.
Hos Sagførerne har vi specialiseret os inden for arveret og er derfor også kompetente i reglerne om dødsboskifte. Vi har vejledt omkring adskillige problematikker i forbindelse med skifte af dødsboer, hvorfor vi også er parate til at assistere dig.
Det bliver aktuelt at behandle dødsboet som bobestyrerbo i følgende situationer:
Hvis boet ser ud til at blive insolvent
I princippet kan alle være bobestyrer, da der ikke er krav om at denne har særlig uddannelse eller sagkundskab. Imidlertid vil det typisk være en advokat med speciale i dødsbobehandling, der udpeges som bobestyrer. I tilfælde, hvor der ikke er tale om, at en advokat skal behandle boet som bobestyrerbo, vil det eventuelt være en anden person med særlig viden omkring det konkrete bo. Det kan eksempelvis være, at afdøde i sit testamente har bestemt, at en bestemt person med særligt indsigt i afdødes formueforhold skal være bobestyrer ved dødsfaldet.
Det er som udgangspunkt skifteretten, der udpeger en bobestyrer, som typisk vil være advokat med speciale i dødsboskifteret. Men afdøde kan også have indskrevet bestemmelser herom i sit testamente. Det er dødsboet, som skal betale for det arbejde, bobestyreren udfører i forbindelse med dødsbobehandlingen. Derfor vælger mange det private skifte, hvor arvingerne selv står for dødsbobehandlingen.
En bobestyrers salær kan variere meget, hvorfor der ikke kan fastsættes en fast pris for en dødsbobehandling. Dette er endvidere en konsekvens af, at der er forskel på, hvor stor en opgave, det er at behandle et dødsbo. Opgavens omfang er derfor bestemmende for den endelige pris, som dødsboet skal betale for bobestyreren. Herefter er det derfor en nødvendighed at få et overslag på prisen for en dødsbobehandling, der tager hensyn til den konkrete situation.
Det kan særligt være en god investering ved et større dødsbo at have en bobestyrer til at administrere boet og opgøre dette juridisk korrekt. Kontakt Sagførerne i dag og find ud af, om det vil give mening i jeres familie at få en sagkyndig til at opgøre dødsboet.
En dødsboopgørelse, som også kaldes en boopgørelse, er en detaljeret oversigt over alle aktiver, passiver, udgifter og indtægter i det samlede dødsbo. Udgifter inkluderer eksempelvis omkostninger ved juridisk rådgivning i forbindelse med boopgørelsen. Boopgørelse udarbejdes for at fastlægge dødsboets værdi efter at eventuel gæld er afregnet og bestemte aktiver enten er blevet overdraget til arvingerne eller solgt til tredjepart. Formålet med opgørelsen er at danne et overblik over, hvor stor arv, der skal tilfalde dødsboets arvinger. En dødsboopgørelse skal herudover indeholde en oversigt over, hvordan arven fordeles.
Hvem der er ansvarlig for at udarbejde dødsboopgørelsen afhænger af den skifteform, som arvingerne vælger. Hvis man vælger et privat skifte eller et forenklet privat skifte, er det arvingernes ansvar at udarbejde dødsboopgørelsen. Hvis man derimod vælger at have en bobestyrer, er det bobestyrerens opgave at udarbejde og indsende dødsboopgørelsen til skifteretten, dog mod betaling.
Da udarbejdelsen af en boopgørelse kan give anledning til komplekse problemer, anbefales det at have en advokat med til at guide jer igennem processen. Hos Sagførerne er vi klar til at yde den nødvendige rådgivning, så I får lavet en juridisk korrekt boopgørelse fra begyndelsen.
En boopgørelse skal som anført indeholde alle afdødes aktiver, passiver samt indtægter og udgifter i forbindelse med dødsbobehandlingen. Vi bliver ofte spurgt ind til, om man kan udarbejde et eksempel på en boopgørelse. Dette er dog en udfordring, da dødsboer kan være særdeles forskellige. Der skal derfor altid tages udgangspunkt i det konkrete dødsbo, da det kan variere meget, hvilke passiver og aktiver, der skal medregnes i boopgørelsen.
Derfor henvises der til Danmarks Domstoles vejledning ved opgørelse af afdødes formue, tryk på dette link.
Spørgsmålet om, hvornår arvingerne må rydde dødsboet, trænger sig ofte på, da arvingerne typisk gerne vil overstå det praktiske eller hvis der er tale om lejemål, som skal ophører.
Udgangspunktet er, at arvingerne ikke må disponere på afdødes vegne, dvs. der må ikke foretages rydning umiddelbart efter et dødsfald. Dette udgangspunkt er gældende, indtil dødsboet er udleveret af Skifteretten, hvilket typisk vil medføre en ventetid på 4-6 uger.
Der er dog visse undtagelser hertil. Såfremt der er aktiver, der vil forfalde i ventetiden, hvis der ikke bliver taget hånd herom, gælder udgangspunktet ikke. Dette er i øvrigt samme retsstilling, som hvis afdøde havde dyrehold, som naturligvis kræver pasning og øvrig pleje. I disse undtagelsessituationer må arvingerne eller andre derfor gerne disponere over eventuelle aktiver.
Såfremt afdøde drev landbrugsvirksomhed eller lignende, hvorefter der er et akut behov for varetagelse af nødvendige dispositioner i tiden efter dødsfaldet, kan skifteretten endvidere udpege en bobestyrer, som i denne forbindelse skal træffe de beslutninger, som ikke kan vente til udlevering af boet.
Når boet er udleveret, er betingelsen for, at der kan ske rydning opfyldt, hvorfor arvingerne kan gå i gang med at rydde dødsboet efter dette tidspunkt. Hvis der er tale om et større dødsbo eller man blot ønsker hjælp i denne forbindelse, er det muligt at kontakte et professionelt rydningsfirma. I forbindelse med professionelle rydninger af dødsboet, kan det ofte aftales, at rydningsvirksomheden skal aftage noget af indboet. Det fremgår endvidere af flere rydningsvirksomheders hjemmesider, at indboet herefter afhændes gennem firmaet, på loppemarkeder eller antikmesser.
Når der indgår fast ejendom i et dødsbo, må det overvejes, om ejendommen skal afhændes eller om én af arvingerne ønsker at overtage denne. Hvis der er flere arvinger, som skal arve en andel af ejendommens friværdi, kan én af arvingerne vælge at købe de andre ud.
Som køber af et dødsbo, herunder fast ejendom, er der flere forhold, som er værd at være ekstra opmærksom på. Et dødsbo sælges altid med en såkaldt dødsboansvarsfraskrivelsesklausul. Klausulen indebærer, at der ikke kan rettes nogle krav mod sælgeren, hvilket typisk er arvingerne eller bobestyreren, i anledning af fejl og mangler ved den faste ejendom. Modsætningsvist kan det som sælger (arving) være en fordel at sælge ejendommen som led i dødsbobehandlingen på grund af dødsbo ansvarsfraskrivelsen. Såfremt ejendommen først overdrages til en arving, der efterfølgende ønsker at afhænde denne, gælder de almindelige regler for salg af fast ejendom, herunder ansvar for fejl og mangler.
At købe en fast ejendom som dødsbo kan være en god mulighed for at gøre en god handel. Dog kan der være et større renoveringsarbejde forbundet med at erhverve et dødsbo. Dette hænger særligt sammen med at køb af dødsboer, herunder fast ejendom, bliver solgt med en såkaldt dødsboansvarsfraskrivelsesklausul.
Det er derfor afgørende, at man forinden købsaftalen får undersøgt ejendommen af en byggesagkyndig, så man er opmærksom på, hvilken tilstand, som ejendommen har. Dette er særdeles aktuelt ved et salg af dødsbo, da det ikke er lovpligtigt at udarbejde en tilstandsrapport over ejendommen. Alligevel kan det være en god ide, at arvingerne får lavet udarbejdet en tilstandsrapport, da dette vil gøre ejendommen mere gennemsigtig og dermed mere attraktiv for potentielle købere. Såfremt man som arving skal sælge en fast ejendom, er det en god ide at få udarbejdet ansvarsfraskrivelsen af en advokat, da der er visse juridiske krav til denne erklæring. Såfremt ansvarsfraskrivelsen ikke er formuleret korrekt, kan sælger derfor ende med alligevel at være ansvarlig for eventuelle fejl og mangler.
Når sælger korrekt har fraskrevet sig ansvar for fejl og mangler ved en ansvarsfraskrivelse, er der ingen at rette disse krav imod, hvorfor det ofte er fordelagtigt, at man får tegnet en ejerskifteforsikring.
Har du købt en ejendom, solgt som dødsbo, kan det have store økonomiske konsekvenser for dig som køber, hvis du efterfølgende opdager fejl og mangler ved boligen. Som omtalt sælges dødsboer med en ansvarsfraskrivelsesklausul, hvorefter sælgeren ikke vil kunne holdes ansvarlig for eventuelle fejl og mangler. Derfor kan du i yderste konsekvens ende med et stort økonomisk tab ved handlen, selvom du måske har erhvervet ejendommen til en god pris.
Hvis du vil sikre dig mod skjulte fejl og mangler ved boligen, der ikke er konstateret i forbindelse med salget, kan du tegne en ejerskifteforsikring. Det er en forudsætning for tegning af denne type forsikring, at der bliver udarbejdet en elinstallations- og tilstandsrapport. Man bør som sælger af et dødsbo være opmærksom på, at det vil gøre ejendommen mere attraktiv for en potentiel køber, såfremt arvingerne/dødsboet er villige til at betale for halvdelen af ejerskifteforsikringen.
Typiske spørgsmål:
Har I brug for at gennemgå jeres ejerskifteforsikring? Vil I være sikre på, at den dækker det, I ønsker? Det er ofte nødvendigt at alliere sig med en professionel, som kan være med til at sikre jer bedst muligt i forbindelse med køb af et dødsbo, herunder ved tegning af en ejerforsikring. Sagførerne er særdeles kompetente inden for køb og salg af fast ejendom, da vi har specialiseret os i dette juridiske sagsområde.
En ejerskifteforsikring tegnes i forbindelse med køb og salg af visse typer af fast ejendom. Forsikringens formål er at dække fejl og mangler ved en fast ejendom, som ikke var kendt på overdragelsestidspunktet og som ikke er anført i hverken tilstands- eller elinstallationsrapporten. Mange tror, at en ejerskifteforsikring er lovpligtig, men dette er dog ikke korrekt. Derfor må det vurderes i forbindelse med det konkrete salg, om der er behov for en ejerskifteforsikring.
Det er også i sælgers interesse at tegne en ejerskifteforsikring, så køberen ved opdagelse af en skjult mangel må rette sit krav mod forsikringsselskabet - i stedet for mod sælgeren. Derfor bliver udgifterne til en ejerskifteforsikring ofte delt mellem sælger og køber. Der er flere ting, som er relevante at få taget stilling til i forbindelse med en ejerskifteforsikring.
Spørgsmålet er derefter, hvem der kan tegne en ejerskifteforsikring. Der er tale om købers forsikring, hvorfor det også er køberen, som skal tegne den. Imidlertid er det sælger, der står for at indhente tilbud på ejerskifteforsikringer og bliver dermed forpligtet til at betale udgifterne fra den billigste forsikring. Nedenfor vil det fremgå oversigtsmæssigt, hvem som kan have interesse i at tegne en ejerskifteforsikring.
Hvem bør overveje en ejerskifteforsikring?
En ejerskifteforsikring kan ikke tegnes, hvis der er tale om køb af en ubebygget grund, landejendomme eller andelsboliger.
Skifteretten træffer beslutninger vedrørende diverse sagsområder, hvor pengebeløb eller andre værdier skal skifte hænder. Skifteretten udgør en enhed under byretten og håndterer primært sager vedrørende dødsboer, bodeling, gældssanering, konkurs og en bred vifte af andre retlige forhold.
Det er skifteretten, der sikrer, at et dødsbo opgøres og fordeles korrekt. Skifteretten har dertil ansvaret for at yde vejledning og besvare eventuelle spørgsmål i forbindelse med bobehandlingen. Du kan selv tage kontakt til skifteretten umiddelbart efter dødsfaldet. Hvis du ikke selv har henvendt dig, vil skifteretten kontakte dig cirka 4 uger efter modtagelsen af dødsanmeldelsen, såfremt du er registreret som kontaktperson. Dødsanmeldelsen vil almindeligvis blive indsendt af den bedemand, der har bistået med de praktiske foranstaltninger i forbindelse med dødsfaldet.
Du kan læse mere på vores selvstændige side om skifteretten ved at følge dette link.
Dødsbobehandlingens varighed er afhængig af flere faktorer, der kan relatere sig både til arvingernes forhold eller skifterettens behandlingstid. Dertil er behandlingstiden også forskelligt alt efter hvilken skifteret, som behandler dødsboet. Fx kan der være kortere sagsbehandlingstid ved skifteretten på Bornholm end ved skifteretten i København. Det er dødsboets geografiske placering, der er afgørende for, hvilken skifteret, som skal behandle boet.
De individuelle sagsbehandlingstider vil fremgå af den relevante retskreds side på domstol.dk, tryk her for at gå til domstolenes hjemmeside.
Følgende er et eksempel på sagsbehandlingstider ved Retten i Herning (opdateret september 2023):
At et dødsbo er insolvent betyder, at boets passiver overstiger dets aktiver. Groft sagt vil det sige, at der er underskud i dødsboet, når afdøde havde en gæld, som overstiger den øvrige formue, hvorefter der ikke vil være arv til arvingerne. Det er skifteretten, der har kompetencen til at vurdere, om et dødsbo er insolvent.
Spørgsmålet er i denne forbindelse, hvordan arvingerne skal forholde sig ved et insolvent dødsbo, herunder hvilken retsstilling arvingerne har. Såfremt skifteretten konstaterer, at boet er insolvent, vil den herefter udpege en bobestyrer. Bobestyrerens opgaver i et insolvent bo er at afhænde eventuelle værdier og aktiver, som herefter skal udloddes til boets kreditorer. Ved behandlingen af et insolvent bo er det kreditorernes interesser, der skal varetages og disse har klageadgang til skifteretten.
I forhold til arvingerne får vi hos Sagførerne ofte henvendelser vedrørende arvingernes hæftelse for afdødes gæld. Såfremt dødsboet er insolvent, hæfter arvingerne som udgangspunkt ikke for denne gæld. Alt efter skifteformen skal man dog som arving være opmærksom på, at man ikke overtager ægtefællens gæld. Dette kan være tilfældet, hvis længstlevende ægtefælle får udleveret boet som uskiftet bo. I denne situation overtager længstlevende netop afdødes gældsforpligtelser, hvorfor det kræver kendskab til førstafdødes økonomiske forhold, inden man træffer beslutning om at sidde i uskiftet bo.
Spørgsmålet er, hvornår et dødsbo bliver skattepligtigt. Det afgørende herfor er, om boets nettoformue overstiger beløbsgrænsen på 3.160.900 kr. (2023). Beløbet reguleres hvert år, hvorefter det er året, hvor dødsfaldet skete, som bliver afgørende for, hvilken beløbsgrænse, der er gældende for det pågældende dødsbo.
Du kan læse mere herom på SKAT’s hjemmeside, hvor du ligeledes kan finde eksempler på, hvilke værdier, der skal medregnes.
Det kan være uoverskueligt at afklare de juridiske aspekter ved en dødsbobehandling - særligt i en sorgfuld tid. Derfor giver det i mange situationer mening at en advokat bistår dødsbobehandlingen. Dette vil både lette arvingernes praktiske opgaver samt garantere, at dødsboet bliver opgjort juridisk korrekt. Der er flere tilfælde, hvor det er påkrævet
Spørgsmålet er, hvilke situationer, hvorefter det særligt giver mening at få professionel rådgivning af en advokat.
Når arvingerne skal skifte boet ved et privat skifte:
Selvom dødsbobehandlingen sker som et privat skifte, kan det være en god ide at få konkret vejledning af en advokat. Det kan også være, at en advokat skal benyttes til at afklare konkrete juridiske problemstillinger i forbindelse med et privat skifte.
Opret et testamente og tag stilling på forhånd:
Ønsker du allerede på forhånd at bestemme, hvem der skal behandle boet efter dig, kan du oprette et testamente. Heri kan du træffe bestemmelser om, hvem som skal være bobestyrer i dit dødsbo. På den måde har du sikret, at hverken skifteretten eller dine arvinger skal stå med dette valg, når tiden er inde. Kontakt sagførerne og så kan vi sammen udarbejde et testamente, der tilgodeser dine ønsker og letter den praktiske byrde for dine arvingerne i forbindelse med dødsfaldet.
Ved uenighed:
Som anført ovenfor vil dødsboet blive behandlet som et bobestyrerbo, hvis der er behov herfor på grund af uenighed eller uklarhed omkring arvens fordeling. Bobestyreren vil typisk være en advokat med speciale i behandling, men kan i princippet være alle. Dette kan være tilfældet, hvis bobestyreren har særlig indsigt i den pågældende bobehandling.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
