Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4452

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

Gift i udlandet

En udfordring som ægteskab i udlandet kan være forbundet med, er en ægteskabsattest. Dette er en dokumentation på, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Det viser altså, at man kan gifte sig uden, at det strider imod dansk lovgivning.

Hvis du har spørgsmål relateret til udenlandsk vielse, er du altid velkommen til at kontakte os. Hos Sagførerne har vi et stort kendskab til de problematikker, som der kan være forbundet med at blive gift i udlandet.

Gift i udlandet


Gift i udlandet betingelser

For at blive gift i udlandet er det i nogle lande et krav, at ægteskabsbetingelserne efter den danske lovgivning er opfyldt. Dette betyder, at betingelserne i ægteskabsloven skal være opfyldt for, at man kan få en ægteskabsattest. Såfremt begge eller blot den ene part bor i udlandet, skal betingelserne ligeledes være opfyldt. Ansøgning om ægteskabsattest skal sendes til Familieretshuset.

I andre lande er det udelukkende et krav, at man kan dokumentere sin civilstand med en civilstandsattest. I dette tilfældet skal man kontakte sin bopælskommune, som herefter udsteder den påkrævede dokumentation

Ægteskabsbetingelserne

Der gælder en række positive og negative krav til ægteskab i Danmark. Disse krav fremgår af ægteskabsloven og er følgende:

    • Begge parter skal være fyldt 18 år
    • Begge parter skal være ugifte
    • Parter under værgemål, skal have værgens samtykke
    • Parterne må ikke være slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller søskende
    • Ægteskab må ikke uden Ankestyrelsens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje
    • Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består
    • Parterne har dansk indfødsret eller lovligt ophold her landet. Der kan ske undtagelse, hvis begge parter eller den ene part ikke bor eller opholder sig i Danmark på ansøgningstidspunktet
    • Ingen af parterne må sidde i uskiftet bo
    • Forbud mod proformaægteskab
Læs om forbud mod proforma

Forbud mod proforma betyder, at det er ulovligt at indgå i et ægteskab udelukkende med det formål at opnå ret til ophold i Danmark. Der er altså tale om, at ægteskabet er uden en reel betydning. Forbuddet gælder i lande, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og EU.

Forbuddet medfører, at man som kommende ægtefæller vil blive stillet en række personlige spørgsmål, der indikerer, hvorvidt der er tale om et proforma ægteskab eller ej. Dette drejer sig eksempelvis om, hvor længe man har kendt hinanden.

Apostillepåtegning

Der stilles visse krav til anerkendelse af udenlandske ægteskaber, herunder en vurdering af, hvorvidt dokumenterne er ægte. Derfor kræves det for dokumenter fra visse lande, at de er blåstemplet af en officiel myndighed. Dette kan ske ved en apostillepåtegning.

En apostillepåtegning er Udenrigsministeriets bekræftelse på, at underskriften på et dokument er ægte. Apostillepåtegningen bevirker, at dokumentet bliver juridisk gyldigt og dermed får retskraft. Der er udelukkende tale om en bekræftelse af gyldigheden af underskriften. Apostillepåtegning har ikke noget med dokumentets indhold at gøre.

Eksempler på dokumenter, der skal legaliseres:

    • Fuldmagter
    • Attester, herunder ægteskabsattest
    • Eksportdokumenter
Læs mere om apostillepåtegning

En apostillepåtegning opnås ved henvendelse til Udenrigsministeriet. Sagsbehandlingstiden tager normalt omkring 2-5 hverdage. Prisen er 230 kr. pr. dokument.

Legaliseringsproceduren er almindeligvis således:

    • Personen, der har udstedt dokumentet skal legaliseres af et overordnet ministerium
    • Udenrigsministeriet legaliserer personen i det overordnede ministerium
    • Den danske repræsentation legaliserer personen.

    Det er desuden et krav for såvel udenlandske dokumenter, som apostillepåtegninger, at de skal være oversat til dansk, engelsk eller tysk. Dette skal gøres af en autoriseret oversætter.

Hvem foretager vielser i udlandet?

Når man vælger at blive gift i udlandet, er det almindeligvis de lokale myndigheder, der foretager vielsen. Dette sker på lige fod med statsborgerne i det pågældende land. Det er desuden muligt at blive viet i de danske sømands- og udlandskirker. Disse vielser foregår i overensstemmelse med det pågældende lands love og dermed ikke dansk lovgivning.

Det er helt undtagelsesvist muligt at blive viet på danske ambassader. Dette kræver dog, at det ikke er muligt at blive viet i Danmark eller lokalt, samt accept det fra de lokale myndigheder.

Ansøgning om vielse i udlandet

Hvis man ønsker at blive gift i udlandet, skal man sende en ægteskabserklæring til Familieretshuset, samt betale et gebyr på kr. 1.800 kr.

Erklæringen skal indeholde følgende dokumenter:

    • MitID og CPR-nummer
    • Hvis tidligere gift i udlandet, oversat kopi af skilsmissebevillingen
    • Hvis enke, kopi af skifteretsattesten
    • Hvis bopæl i udlandet, oversat civilstandsattest fra udlandet
    • Hvis nordisk statsborger, kopi af pas
    • Hvis ikke-nordisk statsborger, kopi af opholdstilladelse og pas

    Hvis betingelserne er opfyldt, udsteder Familieretshuset en ægteskabsattest.

Skilt i udlandet

Der kan forekomme tilfælde, hvor det er nødvendigt, at en skilsmisse, der er foretaget i udlandet, er registreret. Dette kan eksempelvis være ved indgåelse af nyt ægteskab.

Kommunen skal herefter se det originale skilsmissedokument. Der kan stilles krav om, at udenlandske dokumenter oversættes af en autoriseret. 

Kommunen skal også sørge for at følgende punkter er overholdt:

    • Der var international kompetence til at behandle skilsmissesagen
    • Skilsmissen strider ikke mod grundlæggende danske retsprincipper
    • Skilsmissen er endelig
Læs om skilsmisse med udlænding

Hvis man som dansk statsborger bliver skilt fra en udlænding, kan det betyde, at den udenlandske ægtefælle bliver sendt hjem til sit hjemland. Dette hænger sammen med, at betingelsen for dansk statsborger, som følge af skilsmissen, ikke længere er opfyldt. Udlændingestyrelsen vil herefter indkalde den udenlandske part til en partshøring.

Anerkendelse af internationale ægteskaber

Det fremgår af ægteskabsloven, at udenlandske ægteskaber som den klare hovedregel anerkendes, hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet er indgået. Der er dog en række modfikationer til denne hovedregel.

Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes ikke, hvis:

    • Parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen
    • Der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab
    • En part ved vielsen ikke var fyldt 18 år
    • Anerkendelse af ægteskabet strider mod grundlæggende danske retsprincipper

Advokat ifm. udenlandsk vielse

Uanset om du allerede er blevet gift i udlandet eller ønsker dette, står vi hos Sagførerne klar til at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig. Vores familieadvokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Mød hele teamet med speciale i familieret

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon