Direktører

Ansættelsesvilkår

En direktørkontrakt fastlægger ansættelsesvilkårene mellem selskabets direktør og selskabet. Denne kontrakt er den eneste aftale, der regulerer forholdet mellem parterne. Da funktionærloven ikke gælder for direktører, er det afgørende, at direktørkontrakten udformes korrekt. Direktøren har nemlig udelukkende de rettigheder, som fremgår af kontrakten. I kontrakten skal forventninger og vilkår angives. Desuden skal en direktør registreres ved Erhvervsstyrelsen.

Som direktør er man blandt andet ikke omfattet af følgende:

• Funktionærloven
• Ferieloven
• Lov om Lønmodtagernes Garantifond
• Konkurslovens privilegerede lønkrav
• Virksomhedsoverdragelsesloven
• Arbejdsmiljøloven
• Samt retten til løn under barselsorlov efter barselsloven.

Det betyder også, at en direktørkontrakt som oftest er langt mere omfattende end en 'almindelig’ ansættelseskontrakt. Den skal nemlig indeholde alt fra aftaler om ferie, til barsel og opsigelse mm. Ansættelsesforholdet reguleres nemlig af direktørkontrakten, hvorfor der er en høj grad af aftalefrihed. Da direktørkontrakten er yderst essentiel for både direktøren og selskabet, anbefaler vi hos Sagførerne, at man modtager juridisk rådgivning ved indgåelsen af en sådan kontrakt.

Det er lovpligtigt for kapitalselskaber at have en direktør, og denne skal være ansat på en kontrakt. Dette gælder også, såfremt vedkommende ejer virksomheden fuldt ud. Det vil sige, at man ligeledes skal have en direktørkontrakt i eget ApS eller A/S. Direktørkontrakter anbefales ofte også til andre selskabsformer.

Det følger af Selskabsloven, at direktører, der er ejer i selskabet, skal lave en direktørkontrakt, eftersom det er et krav, at alle aftaler mellem ejeren og selskabet laves skriftligt. Er direktøren omvendt ikke ejer i selskabet, er der som udgangspunkt ikke noget krav om, at der skal udarbejdes en ansættelseskontrakt. Hos Sagførerne anbefaler vi dog at gøre det alligevel, da det er med til at danne rammerne for både selskabet og direktøren.

Har virksomheden flere ejere, kan der indgås en ejeraftale, som skitserer retningslinjerne for ejerskabet. Det er ikke et krav, at selskabet indgår en ejeraftale. Såfremt en ejeraftale indgås, behøver den hverken være skriftlig eller at blive tinglyst. Dog bør en direktørkontrakt udarbejdes i samspil med ejeraftalen. Du kan læse mere om samspillet med henholdsvis ejeraftaler og vedtægter under fanen "Ejeraftaler og vedtægter".

Ferie

Direktører er som nævnt ovenfor ikke omfattet af ferieloven. Det samme gør sig gældende, hvis du er direktør i eget selskab. Retten til ferie samt varigheden heraf skal derfor fremgå af direktørkontrakten. I modsætning til lønmodtagere, kan direktøren aftale ferie med løn, uden en sådan skal optjenes først. Omvendt har direktøren dog ikke ret til feriegodtgørelse i forbindelse med sin fratrædelse. Desuden skal en direktørs opsparede feriemidler ikke indefryses.

Det er muligt at indgå en aftale om, at ferielovens bestemmelser - enten helt eller delvist - finder anvendelse. Dette bør fremgå af direktørkontrakten. Er det bestemt, at direktøren har ret til ferie i overensstemmelse med ferieloven, skal vedkommende modtage feriepenge, hvilket skal afsættes i årsregnskabet på samme måde som for funktionærer. Er der ikke aftalt noget om ferie i direktørkontrakten, skal der umiddelbart ikke udbetales feriepenge til vedkommende.

Man skal være opmærksom på, at der kan gælde forskellige regler alt efter, om du er ejer og ansat af et ApS, direktør i eget selskab, direktør i et selskab du ikke ejer, er ejer af en personligt ejet virksomhed eller andet. Tøv ikke med at kontakte vores erhvervsadvokater. De står klar til at vejlede dig i din konkrete situation.

Barsel

En direktør har, ligesom lønmodtagere, ret til at afholde barsel. Dog har vedkommende ikke automatisk ret til at modtage barselsdagpenge, da direktører ikke er omfattet af funktionærloven eller bestemmelserne om barselsorlov i barselsloven. Retten til barselsdagpenge kan dog være aftalt i direktørkontrakten, hvoraf det vil fremgå, hvilke rettigheder direktøren har under barselsorlov.

Som selvstændig gælder der ligeledes nogle andre regler - heriblandt vedrørende øremærket barsel. Lønmodtagere har 9 ugers orlov, som er uoverdragelige. Selvstændige kan derimod overdrage de 9 ugers orlov til den anden forælder. Er du ansat i eget A/S eller ApS som lønmodtager, kan du som udgangspunkt ikke overdrage de 9 ugers øremærkede barsel. Det er dog muligt at ansøge Udbetaling Danmark herom. For at have ret til at modtage barselsdagpenge som selvstændig, er der nogle forskellige betingelser, der skal være opfyldt.

Lige meget om du er direktør i en virksomhed eller selvstændig, kan vi hjælpe dig med eventuelle spørgsmål, du har om barselsorlov og barselsdagpenge. Kontakt vores advokater allerede i dag via telefon eller mail. Første samtale er uforpligtende.

Løn

Når en virksomhed skal bestemme, hvordan en direktør skal aflønnes, ser man på flere elementer for at skabe attraktive og motiverende aflønningsformer. Direktørens løn består typisk af en grundløn, der giver en fast indkomst, samt bonusser og aktieoptioner, som belønner opnåede mål og knytter direktørens interesser til virksomhedens langsigtede succes. 

Aflønningsformer til en direktør kan b.la. være:

• Option
• Warrant
• Tegningsret
• Aktionoption
• Aktieløn
• Incitamensordningger


En nøje planlagt aflønning hjælper med at tiltrække og fastholde dygtige ledere, samtidig med at den understøtter virksomhedens vækst og sikrer en fair balance mellem belønning og præstation. Hos Sagførerne står vores erfarne erhvervsadvokater klar til at hjælpe dig og dit selskab med aflønningsformer til direktører.


Ønsker du at vide mere om aflønningsformer til direktører? Du kan læse med ved at trykke her.

Generelt om ejeraftaler og vedtægter

Inden for selskabsretten er der især tre selskabsretlige regelsæt, som kapitalejerne skal være særligt opmærksomme på at overholde. De skal overholde selskabsloven, selskabets vedtægter og en eventuel ejeraftale. Imellem disse regelsæt er der et hierarki. Selskabsloven står øverst, og derfor må hverken vedtægterne eller ejeraftalen være i strid med denne. Efterfølgende i hierarkiet kommer selskabets vedtægter, og afslutningsvist kommer en ejeraftale.

Samspillet med vedtægterne

Selskabsloven er som sagt rent hierarkisk over vedtægterne. Det betyder altså at vedtægterne ikke må være i strid med selskabsloven. Desuden er det selskabsloven, der dikterer, hvad et aktie- eller anpartsselskabs vedtægter som minimum skal indeholde. Foruden de obligatoriske oplysninger, er der en række øvrige oplysninger, som også gerne må fremgå af vedtægterne.

Vedtægterne skal udformes ved selskabets stiftelse, og uploades på virk.dk. De skal ligeledes være vedlagt ved registrering af en virksomhed.

Det følger af selskabsloven, at en vedtægtsændring kræver, at der afholdes en generalforsamling, hvor ⅔ af ejerne er enige om ændringen. For at vedtægtsændringerne bliver gyldige, skal de indsendes til Erhvervsstyrelsen. Både i forbindelse med udformningen og ændringen af vedtægter, anbefaler vi at man modtager juridisk bistand. Du er velkommen til at kontakte vores erhvervsadvokater, som står klar til at hjælpe dig med de spørgsmål, du måtte have.

Et selskabs vedtægter er offentligt tilgængelige, hvorfor man skal tænke over, hvad de indeholder. Har man oplysninger, som man ikke ønsker er offentligt kendt, kan man vælge at indskrive dem i en ejeraftale i stedet.

Samspillet med ejeraftalen

Det er frivilligt, hvorvidt et kapitalselskab ønsker at indgå en ejeraftale. Det kan dog tit være fordelagtigt at indgå en ejeraftale, når selskabet har flere ejere. På den måde bliver retningslinjerne strømlinet. For eksempel fremgår det ofte af en ejeraftale, hvordan eventuelle uenigheder skal løses. Det fremgår også tit, hvad proceduren er, hvis en ejer ønsker at sælge sin andel. Generelt er der forholdsvis stor aftalefrihed ved indgåelsen af ejeraftaler - så længe de hverken strider med selskabsloven eller selskabets vedtægter.

Det anbefales at en ejeraftale indgås i forbindelse med etableringen af virksomheden, da alle aftaleparter i så fald er enige om vilkårene, inden man påbegynder driften af virksomheden. På den måde har man også sikret sig retningslinjerne, inden eventuelle uenigheder opstår, som ellers vil kunne skabe stor konflikt mellem ejerne.

Det følger af selskabsloven, at ejeraftaler ikke binder et kapitalselskab, da selskabet ikke er part i aftalen. Det er udelukkende aftaleparterne, der er bundet af aftalen. Med andre ord, er det de kapitalejere, der har indgået aftalen, som er bundet. Da selve selskabet ikke er bundet af aftalen, betyder det også, at generalforsamlingsbeslutninger, der er i strid med ejeraftalen, ikke vil medføre beslutningernes ugyldighed. Generalforsamlingsbeslutninger er derfor udelukkende ugyldige, såfremt de er i strid med selskabets vedtægter eller selskabslovens bestemmelser.

Såfremt en kapitalejer handler i strid med ejeraftalen, er det op til de øvrige kapitalejere at forfølge en misligholdelse eller et tab over for den pågældende. Det anbefales derfor også, at ejeraftalen indeholder en misligholdelsesbestemmelse, så det står klart, hvilke konsekvenser det har at handle i strid med ejeraftalen.

Ejeraftalen kan ikke erstatte selskabets vedtægter.

En ejeraftale kan indeholde flere forskellige elementer. Som udgangspunkt skal den helst indeholde punkter vedrørende virksomhedens ledelse. Derforuden kan den også indeholde punkter om forkøbsret, udbetaling af udbytte, konkurrence- og kundeklausuler mv. Er du i tvivl om, hvorvidt dit selskab burde have en ejeraftale, hvordan de oprettes og hvad aftalen bør indeholde, kan du kontakte vores advokater. Hos Sagførerne har vi et stort kendskab til området, hvorfor vi kan vejlede dig i din konkrete situation. Kontakt os allerede i dag. Første samtale er uforpligtende.

Direktør i eget firma?

Kapitalselskaber er selvstændige juridiske enheder. Firmaet adskiller sig altså fra dig som ejer. Når du ejer et kapitalselskab, altså et A/S eller et ApS, så anses du som værende ansat i firmaet, såfremt du også arbejder i firmaet. Du er derfor ansat i firmaet, som du selv ejer og skal derfor have en ansættelseskontrakt. Hvis du er direktør i firmaet, så skal du have en direktørkontrakt.

Hvis du ejer en enkeltmandsvirksomhed, så er du og firmaet samme juridiske person. 

Hvornår skal man have en direktørkontrakt?

I kapitalselskaber er det lovpligtigt at have en direktør, som er registreret ved erhvervsstyrelsen. Når en direktør er registreret ved erhvervsstyrelsen, så skal direktøren have en ansættelseskontrakt. Direktøren skal have en ansættelseskontrakt, uanset om denne også ejer hele virksomheden. Vi anbefaler dog at direktører i andre virksomhedsformer end kapitalselskaber også får udarbejdet en direktørkontrakt. Dette kunne være for direktører i enkeltmandsvirksomheder.

Er du indehaver af et ApS eller et A/S?

Er man ejer af et ApS eller et A/S, så skal firmaet have en registreret direktør ved erhvervsstyrelsen. Når et firma har en registreret direktør, så skal denne have en direktørkontrakt - uanset om direktøren også er ejer af firmaet. Du skal derfor oprette en direktørkontrakt til dig selv, hvis du ejer et ApS eller et A/S.

Kontakt Sagførerne, hvis du skal have hjælp til at oprette en direktørkontrakt, eller hvis du skal have rådgivning i forbindelse med selskabsstiftelse. 

Er du indehaver af en enkeltmandsvirksomhed?

Hvis du er indehaver af en enkeltmands virksomhed, så er reglerne en smule anderledes. Det er ikke i alle tilfælde at det er pligtigt at have en direktørkontrakt ved enkeltmandsvirksomheder. Der bør være en direktørkontrakt, såfremt enkeltmandsvirksomhedens direktør får løn eller der er andre ansatte i enkeltmandsvirksomheden.

Hos Sagførerne anbefaler vi at der altid oprettes en direktørkontrakt. Kontakt os for rådgivning i forhold til ansættelsesretten.

Udbetaling af løn til dig selv

Når du ejer et kapitalselskab, altså et firma med virksomhedsformen A/S eller ApS, så er firmaet og du to forskellige juridiske enheder. Dette står overfor en enkeltmandsvirksomhed, hvor virksomheden og du er sammenfaldende juridiske personer. Fordi du og dit kapitalselskab er to forskellige juridiske enheder, så må jeres formuer og konti ikke blandes sammen. Du må derfor ikke overføre penge fra virksomhedens konto til din egen.

Du anses nemlig som ansat i firmaet, og derfor skal firmaet betale dig løn - selvom du er ejer og direktør.

Der kan betales løn, ligesom der betales løn til menige ansatte. Der kan også betales udbytte. Reglerne for udbetaling af løn og udbytte er forskellige, ligesom skattesatserne er forskellige.

Hvorfor skal jeg lave en direktørkontrakt?

Det følger af selskabslovens regler, at alle aftaler, der indgås mellem virksomheden og ejeren, skal ske på skrift. Det vil sige, at når du indtræder som direktør i dit selskab, så er det et lovkrav, at der udformes en direktørkontrakt. Hvis der ikke udformes en direktørkontrakt, når du er ejer af firmaet, så brydes selskabsloven. Hvis du bryder selskabsloven, så kan du ifalde et bødeansvar. 

Kontakt Sagførerne for rådgivning vedrørende ansættelsesretten. Vi kan hjælpe med at oprette en direktørkontrakt. 

Hvad er en ejeraftale?

En ejeraftale er relevant i et firma med flere ejere. Her vil der i højere grad kunne komme interne stridigheder mellem ejerne, end hvis firmaet kun havde haft én ejer. En ejeraftale er en aftale, der fastlægger, hvordan retsstillingen skal være mellem virksomhedens ejere i fremtiden. En ejeraftale er ikke bindende for virksomheden, hvorfor det er vigtigt at aftale, hvad der skal ske i tilfælde af at en ejeraftale misligholdes.

En ejeraftale fastlægger forholdet mellem ejerne af virksomheden. En ejeraftale kan indeholde:

• Ejernes virksomhedsandele
• Hvem bestemmer og leder selskabet
• Hvad skal der ske, hvis en ejer bliver syg
• Hvordan tvister skal løses
• Hvor meget der udbetales i udbytte
• Ift. salg og køb af hinandens andele
• Ift. mislighold

Ejeraftalen sikrer, at ejerne har aftalt, hvordan mulige tvister skal løses, inden de opstår. Det er en god idé at have indgået en ejeraftale. Kontakt Sagførerne, vi kan hjælpe med at udforme ejeraftaler.

Forholdet mellem ejeraftale og vedtægter.

Vedtægter er et regelsæt, der regulerer den enkelte virksomhed, og er de regler, der ligger til grund for stiftelsen. Ejeraftalen er et tillæg til vedtægterne, som regulerer ejerens interne forhold. En ejeraftale regulerer dermed ikke selve virksomhedens forhold, da dette reguleres gennem vedtægterne.

Det følger af selskabslovens § 82, at ejeraftaler ikke er bindende for kapitalselskabet.

Hvis en ejer derfor handler i strid med ejeraftalen, men i overensstemmelse med virksomhedens vedtægter, samt selskabsloven, så er dispositionen gyldig. Derfor er det vigtigt at få indsat en regel om mislighold i ejeraftalen.

Direktørens ansvar

Direktøren bærer sammen med bestyrelsesmedlemmerne et stort ansvar over for selskabet samt de øvrige kapitalejere. Vedkommendes beslutninger vil blive gået nøje efter i sømmene, og bestyrelsen har beføjelse til at anlægge søgsmål mod direktionen, hvis det anses som nødvendigt.

Går selskabet konkurs, vil sagen ligeledes blive undersøgt, og direktøren kan risikere at blive stillet til ansvar. Det følger af selskabsloven, at både stiftere og medlemmer af ledelsen kan blive erstatningsansvarlige, såfremt de har handlet forsætligt eller uagtsomt i forbindelse med udøvelsen af deres hverv. For at direktøren kan blive erstatningsansvarlig, skal de almindelige erstatningsregler derfor være opfyldt.

Det er desuden vigtigt at påpege, at en undladelse ligeledes kan medføre ansvar. Har en direktør undladt at foretage en handling, som får negativ betydning for selskabet og dets drift, kan direktøren blive stillet til ansvar.

For at blive stillet til ansvar, er det ikke en betingelse, at man er registreret direktør hos Erhvervsstyrelsen. Der vil blive foretaget en konkret vurdering af, om man reelt optræder som en direktør. Vurderes det, at man har de samme beføjelser som en direktør, vil man kunne blive ansvarlig for sine forsætlige og uagtsomme handlinger. Omvendt kan en medarbejder, som har titlen ‘direktør’, ikke blive stillet til ansvar, hvis vedkommende ikke reelt har de beføjelser eller arbejdsopgaver, der normalt tilskrives en direktør.

Hos Sagførerne har vi stor erfaring med at vejlede små og mellemstore ejerledede virksomheder. Kontakt os derfor gerne, hvis du har spørgsmål til direktørens ansvar. Vi kan blandt andet hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt det er muligt at påberåbe reglerne i selskabsloven om erstatning eller anlægge søgsmål. Du kan kontakte vores advokater via telefon eller mail. Alternativt kan du udfylde kontaktformularen nedenfor, så kontakter vi dig indenfor 24 timer. Den første samtale er uforpligtende.

Bortvisning

Udgangspunktet for en direktør er, at de udelukkende har de rettigheder, som følger af vedkommendes direktørkontrakt. De er ikke omfattet af reglerne om bortvisning i funktionærloven. Som direktør har man et udvidet ansvar for selskabet og dets drift, hvilket følger af selskabslovens bestemmelser. Det er derfor muligt at bortvise en direktør i en lang række tilfælde. Eksempler på ting, der kan medføre bortvisning, er:

• Direktøren blander private økonomiske midler sammen med selskabets midler
• Direktøren følger ikke bestyrelsens instrukser
• Direktøren misbruger selskabets midler f.eks. i forbindelse med uberettigede bonusordninger
• Direktøren misbruger sin stilling på anden måde
• Direktøren foretager dispositioner, der er af usædvanlig art eller stor betydning for selskabet, uden vedkommende har fået særlig bemyndigelse hertil af bestyrelsen

Fællesnævneren for ovenstående er, at der skal være tale om grove handlinger, for det kan begrunde en bortvisning. Har direktørens handlinger ikke været grove nok, kan man i stedet opsige og eventuelt fritstille vedkommende. En direktør kan nemlig som udgangspunkt afskediges uden begrundelse derfor. Man skal dog være opmærksom på, at en usaglig afskedigelse kan medføre, at en eventuelt aftalt konkurrenceklausul vil bortfalde. Du kan læse mere om klausulers betydning og bortfald under fanen “kunde- og konkurrenceklausuler”.

Bortvisning af direktører skal, ligesom ved bortvisning af lønmodtagere, vurderes konkret i de enkelte tilfælde. Det kan synes omstændeligt og måske uoverskueligt. Vi anbefaler derfor, at man søger juridisk bistand, inden man foretager en bortvisning af en direktør. Hos Sagførerne har vi stort kendskab til området, og har derfor mulighed for at hjælpe dig. Kontakt gerne vores erhvervsadvokater via mail eller telefon. Det er ligeledes muligt at udfylde kontaktformularen nedenfor - så kontakter vi dig inden for 24 timer.

Opsigelse af direktøren

En direktør er ikke omfattet af funktionærloven. Det skal derfor i stedet fremgå af direktørkontrakten, hvad opsigelsesvarslet er, om vedkommende har ret til fratrædelsesgodtgørelse mv. Alternativt skal det aftales i forbindelse med fratrædelsen. Det er ikke unormalt, at man ved opsigelse af en direktør indgår en fratrædelsesaftale, hvori det blandt andet fremgår, at man suspenderer eller fritstiller den pågældende.

Direktøren kan enten selv vælge at fratræde sin stilling eller blive opsagt af virksomhedens bestyrelse. Det ses ofte i direktørkontrakter, at der er aftalt en opsigelsesvarsel lydende på mellem seks og tolv måneder fra selskabets side samt tre og seks måneder fra direktørens side.

Som udgangspunkt gælder der ikke noget skriftlighedskrav til en opsigelse. Hos Sagførerne anbefaler vi dog af bevismæssige årsager, at opsigelsen foreligger i skriftlig form.

Er der indgået en kunde- og konkurrenceklausul, vil det få betydning i forbindelse med opsigelsen af en direktør. Det følger nemlig heraf, at direktøren i en rimelig periode efter sin fratrædelse ikke må udøve konkurrerende virksomhed eller kontakte virksomhedens kunder. Det kan være aftalt, at direktøren vil blive kompenseret for, at vedkommende skal være bundet af klausulen. Du kan læse mere herom under fanen “kunde- og konkurrenceklausuler”.

Generelt om kunde- og konkurrenceklausuler

En kundeklausul, som er indgået mellem direktøren og virksomheden, medfører at direktøren ikke må ansættes hos eller have erhvervsmæssig kontakt med virksomhedens kunder mv. En konkurrenceklausul medfører, at direktøren ikke må drive konkurrerende virksomhed, eller tage ansættelse hos en konkurrerende virksomhed i en vis periode efter ophøret af arbejdsforholdet.

Der er forholdsvis stor aftalefrihed, når det kommer til indgåelsen af kunde- og konkurrenceklausuler med direktører. I modsætning til lønmodtagere, kan en direktør være bundet af en kunde- og/eller konkurrenceklausul, uden der er fastsat en øvre grænse for varigheden heraf. Dog skal klausulerne fortsat anses som rimelige, for ikke at kunne tilsidesættes som ugyldige i medfør af aftalelovens § 36 eller ansættelsesklausullovens § 11, stk. 2 (for så vidt angår konkurrenceklausuler).

Opsiges en direktør, uden vedkommende har givet anledning dertil eller begrundes opsigelsen i virksomhedens misligholdelse, finder konkurrenceklausulen ikke anvendelse. Omvendt vil konkurrenceklausulen være gældende, hvis direktøren selv siger sin stilling op, uden der er begrundet misligholdelse fra virksomhedens side. Såfremt en berettiget bortvisning af en direktør har fundet sted, er konkurrenceklausulen ligeledes fortsat gældende.

Du kan læse om, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med kunde- og konkurrenceklausuler for lønmodtagere her.