Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5527

Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5527

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

når de anmelder os på Trustpilot

Hvad er en klausul?

En klausul er et særligt forbehold eller begrænsning i en aftale eller kontrakt. Det følger ofte af en klausul, at overtrædelse deraf, vil medføre, at medarbejderen skal betale erstatning til virksomheden. Det kan være relevant for virksomheder at fastsætte kunde- eller konkurrenceklausuler i deres medarbejderes kontrakt. 

Konkurrence- og kundeklausuler, som er indgået efter 1. januar 2016, er omfattet af funktionærlovens bestemmelser. Har du indgået en klausul før 2016, kan de umiddelbart opretholdes, men du er velkommen til at kontakte vores erhvervsadvokaterfor at høre nærmere herom.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 8743 5527 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com

Kunde- og konkurrenceklausuler


Konkurrenceklausul funktionærloven

En konkurrenceklausul er en aftale, du som arbejdsgiver kan indgå med dine ansatte om, at medarbejderen i en nærmere fastsat periode efter en eventuel fratræden ikke må etablere eller tage arbejde i en konkurrerende virksomhed.

Det er en forudsætning for en konkurrenceklausuls gyldighed, at den er indgået med en medarbejder i en betroet stilling. Derforuden skal det være nærmere fastsat i konkurrenceklausulen, hvad den økonomiske kompensation medarbejderen skal modtage i klausulens løbetid udgør. Konkurrenceklausulen skal desuden beskrive hvilke forhold i ansættelsen, der gør konkurrenceklausulen nødvendig. Yderligere må en konkurrenceklausul højst have en varighed på 12 måneder, og ansættelsesforholdet skal på fratrædelsestidspunktet have varet i minimum 6 måneder. Afslutningsvist er der krav om skriftlighed, for så vidt angår konkurrenceklausuler. 

Ønsker du at vide mere om konkurrenceklausuler? Tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Vi er eksperter i erhvervsret og står klar til at hjælpe dig.

Kundeklausul funktionærloven

En kundeklausul er en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at arbejdstageren ikke må få nyt arbejde hos eller have direkte eller indirekte erhvervsmæssige forbindelser med virksomhedens kunder og samarbejdspartnere. Er det mere end et år siden den ansatte har haft kontakt med en kunde eller samarbejdspartner, gælder kundeklausulen ikke.

For at en kundeklausul er gyldig, skal den yderligere være aftalt skriftligt, have en maksimal varighed på 12 måneder og medarbejderen skal have været ansat i minimum 6 måneder. Derforuden skal du ved medarbejderens fratrædelse give vedkommende en liste over, hvilke kunder og samarbejdspartnere, der er omfattet af kundeklausulen. Kundeklausulen skal ligesom konkurrenceklausulen indeholde den aftale kompensation, som medarbejderen skal modtage i perioden, hvor klausulen er gyldig.

Som arbejdsgiver er det vigtigt at sikre, at man overholder alle regler vedrørende kunde- og konkurrenceklausuler. Vi anbefaler derfor altid at søge juridisk rådgivning, inden man indgår sådanne aftaler med sine medarbejdere. Kontakt Sagførerne allerede i dag for vejledning - vores advokater er specialister i arbejds- og ansættelsesret.

Kombinerede klausuler

Det er muligt at kombinere kunde- og konkurrenceklausuler således, at medarbejderen er underlagt både en konkurrence og en kundeklasul på samme tid.

Ved indgåelsen af kombinerede klausuler, skal man være opmærksom på, at kravene for både konkurrenceklausuler og kundeklausuler skal være opfyldt, for at den kombinerede klausul er gyldig. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil hele klausulens indhold bortfalde. Det betyder, at selvom du overholder kravene til konkurrenceklausuler, skal du ligeledes overholde kravene til kundeklausuler, ellers vil begge dele bortfalde.

I modsætning til kunde- og konkurrenceklausuler kan en kombineret klausul udelukkende forpligte medarbejderen i op til 6 måneder efter fratrædelsen.

Hos Sagførerne kan vi ligeledes vejlede dig med kombinerede klausuler, så tøv ikke med at kontakte os - enten pr. telefon eller mail.

Opsigelse af konkurrence- og kundeklausuler

Det er ikke for medarbejderen muligt at opsige en gyldigt aftalt konkurrence- eller kundeklausul. Som arbejdsgiver har du dog mulighed for at opsige klausulen. Dette skal ses i sammenhæng med, at klausulerne er til for at beskytte virksomheden og ikke arbejdstageren.

Såfremt du ønsker at opsige en klausul, skal dette varsles med en måneds varsel til udgangen af en måned. Dette gælder både, såfremt din medarbejder er funktionæransat eller timelønnet.


Hos Sagførerne er vi specialiseret i at rådgive små og mellemstore, ejerledede virksomheder om alle de spørgsmål, der opstår ved drift af denne type virksomhed. Vi tilbyder en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret.

Brud på en klausul

I tilfælde, hvor medarbejderen bryder sin klausul, kan du vælge at anmode fogedretten om at nedlægge et forbud mod, at vedkommende tager beskæftigelse i strid med klausulen. Derforuden kan det i klausulen være aftalt, at medarbejderen skal betale en konventionalbod ved brud på klausulen. Ønsker din medarbejder ikke at betale boden, kan du lægge sag an mod den pågældende.

Har din medarbejder brudt sin klausul, anbefaler vi, at du søger juridisk rådgivning, da en fogedretssag og især en retssag kan være kompliceret. I visse tilfælde vil indblanding af domstole slet ikke være nødvendigt - vores advokater er dygtige til at behandle sager med højt konfliktniveau. Kontakt os for en uforpligtende samtale. Herefter vil vores erhvervsadvokater kunne hjælpe dig med dit videre forløb.

Andre klausuler

Du kan ligeledes indgå en aftale om en uddannelsesklausul med dine medarbejdere. Dette ses typisk i forbindelse med, at medarbejderen har taget en uddannelse, imens vedkommende har været ansat, som du har dækket udgifterne for. Fratræder medarbejderen sin stilling inden for en bestemt tidsperiode efter uddannelsens afslutning, vil du kunne kræve en form for kompensation for de udgifter, du har haft til den pågældende uddannelse. Dette gælder ikke almindelig efteruddannelse, som er nødvendig for medarbejderen kan opretholde eller tilegne sig kompetencer, som stillingen forudsætter.

Det har tidligere været muligt at indgå jobklausuler og medarbejderklausuler, men dette er som udgangspunkt ikke lovligt længere. Nu er det kun muligt at indgå jobklausuler i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Erhvervshemmeligheder

Erhvervshemmeligheder er fortrolige oplysninger om virksomhedens forretningsførelse. En erhvervshemmelighed er information, der kan skade virksomhedens konkurrenceevne eller omdømme, såfremt det udbredes til offentligheden eller til konkurrenter. Eksempler på erhvervshemmeligheder kan være forretningsstrategier, kundelister og produktionsmetoder.

Erhvervshemmeligheder er oplysninger, som virksomheden selv har kendskab til. I modsætning til forretningshemmeligheder, er erhvervshemmeligheder ikke noget, som virksomheden aktivt beskytter for at bevare sin konkurrencefordel.

Kontakt vores advokater

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal benytte dig af kunde- og konkurrenceklausuler, eller har andre spørgsmål, kan du kontakte vores advokater. 

Vi er hos Sagførerne eksperter indenfor arbejds- og ansættelsesret. Du kan kontakte vores advokater på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål til, hvordan du overholder kravene om saglighed og begrundelse i forbindelse med en opsigelse. Det er også muligt at udfylde vores kontaktformular nedenfor, så kontakter vi dig indenfor 24 timer.

Mød hele teamet med speciale i erhvervsret

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon