Jura på tværs af grænser

Sådan undgår din virksomhed at overtræde EU’s konkurrenceregler

EU’s konkurrenceregler er fastsat i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Særligt artikel 101 og 102 er relevante i denne forbindelse, da disse bestemmelser udgør hjørnestenen i EU’s arbejde for at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked. I traktatens artikel 101 og 102 følger der et forbud mod, at virksomheder indgår aftaler, som har til formål eller til følge at begrænse konkurrence samt et forbud mod misbrug af en dominerende markedsposition.

Overtrædelse af EU’s konkurrenceregler kan få alvorlige konsekvenser, hvorfor det er essentielt, at man sikrer sig overholdelsen deraf. Virksomheder, der ikke overholder konkurrencereglerne, risikerer at blive pålagt bøder af ikke ubetydelig størrelse.

For at sikre dig at din virksomhed ikke overtræder EU’s konkurrenceregler, er det vigtigt at have fokus på compliance. Hos Sagførerne anbefaler vi følgende ting:

• Få styr på reglerne. Særligt ledelsen og andre relevante medarbejdere bør have en grundlæggende viden om de gældende konkurrenceregler - særligt hvis virksomheden indgår samarbejder, er dominerende på sit marked eller deltager i udbud.
• Undgå risikable aftaler. En god tommelfingerregel er, at hvis en aftale lyder for god til at være sand - så er den typisk det. Vær derfor opmærksom når du indgår aftaler med andre virksomheder - særligt ved aftaleindgåelse med konkurrenter.
• Implementér interne retningslinjer. Sørg for at din virksomhed har nogle tydelige retningslinjer, som medarbejderne har kendskab til. På den måde kan man forebygge fejl som kan medføre overtrædelser af konkurrencelovgivningen.
• Søg juridisk rådgivning ved tvivl. Vi anbefaler altid, at man kontakter en advokat, hvis man har det mindste tvivl, inden man indgår en aftale. Hos Sagførerne kan vi hjælpe med at sikre, at din virksomhed efterlever kravene i konkurrenceloven - både EU’s konkurrencelovgivning og den danske.

Hvornår er en samarbejdsaftale konkurrencebegrænsende?

Det følger af konkurrencelovens kapitel 2, at der gælder et forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler. Heraf følger det, at der hverken må indgås aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrence. En samarbejdsaftale anses som konkurrencebegrænsende såfremt den hæmmer de frie markedsmekanismer. Formålet med forbuddet er at sikre en velfungerende konkurrence til gavn for både virksomheder og forbrugere, samt at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse.

Konkurrenceloven indeholder en liste med eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler. Listen i loven er dog ikke udtømmende, hvorfor man fortsat skal forholde sig til det generelle princip om, at aftaler hverken direkte eller indirekte må have til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. En indgået aftale kan nemlig godt være ulovlig, selvom den type aftale ikke konkret er nævnt i konkurrenceloven.

Ad eksempler på begrænsende konkurrence kan nævnes aftaler der består i at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser. Det vil sige aftaler som fastsættelse af salgspriser eller fælles prisforhøjelser er i strid med konkurrenceloven. Herudover kan nævnes forbuddet mod to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture.

Der følger ligeledes et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler i EU lovgivningen. Denne lovgivning er tilsvarende den danske lovgivning, som er nævnt ovenfor.

Hvilke risici indebærer ulovlig statsstøtte?

Reglerne om statsstøtte er reguleret både i dansk ret og i EU-retten. Der er tale om statsstøtte i de tilfælde, hvor virksomheder modtager støtte eller andre fordele ved hjælp af offentlige midler. Formålet med statsstøttereglerne er at forhindre, at offentlige myndigheders økonomiske støtte til udvalgte virksomheder forvrider konkurrencen på EU’s indre marked. Reglerne skal sikre, at virksomheder ikke opnår fordele, som de ikke ville kunne have opnået under normale markedsvilkår.

For at støtten kan kvalificeres som statsstøtte skal den være finansieret af offentlige midler, kunne tilregnes en offentlig myndighed, og støtten skal ydes til en virksomhed, som opnår nogle fordele derved. Derforuden skal støtten være selektiv og påvirke konkurrencen på markedet.

Har en virksomhed modtaget ulovlig statsstøtte, risikerer denne, at støtten skal tilbagebetales til det offentlige. Det er tidligere blevet fastslået af EU-Domstolene at medlemsstater, på eget initiativ, er forpligtede til at tilbagesøge ulovlig statsstøtte. Ved tilbagebetaling kan man risikere også at skulle betale de påløbne renter.

Det kan således medføre betydelige økonomiske konsekvenser, såfremt man har modtaget ulovlig statsstøtte, hvorfor vi anbefaler, man sikrer sig sit grundlag for støtte inden modtagelse deraf. Det er vigtigt at understrege, at det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at den modtagende støtte er lovlig. Kontakt derfor gerne vores kontor, hvis du har spørgsmål eller tvivl vedrørende statsstøtte - på den måde sikrer du dig, at du ikke begår dyre fodfejl.

Hvordan vurderer man markedsdominans og misbrug?

I konkurrencelovgivningen er der bestemmelser der tilsigter, at markedsdominerende virksomheder og selskaber ikke udnytter deres dominerende stilling på en konkurrenceforvridende måde. Det er i sig selv ikke forbudt at være dominerende på markedet, men der stilles visse krav til de markedsdominerende virksomheder - de må ikke misbruge styrken til skade for konkurrenter ved at forvrænge konkurrencen.

Markedsdominans vurderes ud fra virksomhedens styrke på et nærmere defineret marked, og herudfra hvor stor en indflydelse den har på konkurrencen. Ofte besidder virksomheder med en betragtelig markedsandel dominerende indflydelse. Det er blandt andet misbrug af sin markedsdominans, såfremt virksomheden direkte eller indirekte påtvinger urimelige købs- og salgspriser eller andre urimelige forretningsbetingelser. Det betragtes ligeledes som misbrug af sin dominans, hvis virksomheden begrænser produktion, afsætning eller teknisk udvikling til forbrugerne eller ved anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartner, som derved stilles ringere i konkurrencen. Afslutningsvis kan det nævnes, at der er tale om misbrug såfremt det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

Hvis din virksomhed opererer på et marked med én eller flere store aktører, kan det opleves som urimeligt eller konkurrencebegrænsende – særligt hvis vilkår, priser eller adgang til markedspladser påvirkes negativt. I nogle tilfælde kan dette udgøre et ulovligt misbrug af markedsdominans. Såfremt din virksomhed oplever eller har mistanke om et sådant misbrug, er du velkommen til at kontakte os. Vores advokater står klar med specialiseret rådgivning om, hvordan du bedst sikrer din virksomhed mod konkurrenceforvridende adfærd.

Hvad er konsekvenserne ved tilsyn fra EU-Kommissionen?

EU-Kommissionen fører løbende tilsyn med, at medlemsstaterne overholder EU’s traktater – herunder reglerne om konkurrence. I Danmark er det Konkurrencerådet, der har ansvaret for at håndhæve konkurrencelovgivningen. Rådet fører kontrol med, om danske virksomheder overholder både de nationale og EU-retlige konkurrenceregler. En sag kan rejses af rådet af egen drift, efter en anmeldelse fra en virksomhed eller som følge af en klage fra en tredjepart. Dertil kommer, at EU-Kommissionen kan overdrage sager til Konkurrencerådet, hvis forholdene primært angår det danske marked.

Hvis en virksomhed overtræder konkurrencereglerne – uanset om det sker efter EU-retten eller dansk ret – kan det have alvorlige konsekvenser. Den mest almindelige sanktion er bøde, men der kan også blive tale om påbud, forbud mod visse aftaler, eller i grove tilfælde strafferetligt ansvar for ledelsen.

Juridiske rammer og faldgruber

Det kan være en stor fordel for virksomheder at etablere sig i eller handle med andre europæiske lande. Virksomheder kan nemlig drage nytte af EU’s indre marked, som bygger på den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, personer og kapital.

EU har fælles regler og standarder for mange typer varer, hvilket betyder, at en vare, der lovligt sælges i ét EU-land, som udgangspunkt også må sælges i de øvrige medlemslande uden yderligere krav, afgifter eller tekniske handelshindringer. Dette gør det nemmere og mere omkostningseffektivt for virksomheder at eksportere og udvide til nye markeder inden for EU. Dette kaldes varernes frie bevægelighed.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at enkelte medlemslande kan have nationale særregler eller strengere krav på visse områder – for eksempel vedrørende sundhed, sikkerhed eller miljø. Derfor bør virksomheder altid undersøge de specifikke regler i det land, de ønsker at indføre deres varer til. Det er dog vigtigt at understrege, at ubegrundede handelshindringer ikke er lovlige, og at man kan gøre indsigelse, såfremt man har mistanke om en ubegrundet handelshindring.

Derudover kan det også være en fordel at overveje sproglige, kulturelle og logistiske forhold samt eventuelle moms- og skatteregler, der kan variere fra land til land – selv inden for EU.

Hvordan etablerer man virksomhed i et andet EU-land?

Som EU-borger har du ret til at etablere din egen virksomhed i ethvert EU-land. Denne ret gælder også i de tre EØS-lande: Norge, Island og Liechtenstein. Derudover har man mulighed for at oprette et datterselskab eller en filial til en eksisterende virksomhed, så længe modervirksomheden er registreret i et andet EU-land.

Kravene til etablering af virksomhed varierer fra land til land, og det er derfor vigtigt at undersøge de nationale regler og procedurer grundigt, inden du går i gang med at registrere eller starte din virksomhed i udlandet.

For at fremme iværksætteri og gøre det nemmere at starte virksomhed på tværs af medlemslandene, har EU udarbejdet en række anbefalinger, som de opfordrer medlemsstaterne til at følge. Målet er at sikre en enkel og effektiv opstart af virksomheder. De centrale anbefalinger lyder:

• Det bør være muligt at etablere en virksomhed på højst tre arbejdsdage.
• Omkostningerne for etablering bør ikke overstige 100 euro.
• Alle administrative procedurer bør kunne håndteres gennem én samlet myndighed.
• Registreringen af virksomheden bør kunne gennemføres fuldt ud digitalt.
• Det bør også være muligt at registrere en virksomhed i et andet EU-land online via nationale kontaktpunkter.

Det er vigtigt at understrege, at disse punkter ikke er juridisk bindende, men blot anbefalinger fra EU. Implementeringen afhænger af de enkelte medlemsstaters politiske vilje og administrative systemer.

Derudover kan det være en god idé at undersøge følgende forhold i det land, hvor du ønsker at etablere virksomhed:

• Særlige krav til virksomhedsformer (fx enkeltmandsvirksomhed, aktieselskab mv.)
• Regler for skatteforhold og momsregistrering
• Krav til kapitalindskud og ansvar
• Regler for ansættelse af medarbejdere
• Eventuelle branche- eller produktkrav (certificeringer, tilladelser osv.)

Du kan finde hjælp og information hos de nationale kontaktpunkter (Point of Single Contact) i det pågældende land, som er etableret netop for at vejlede virksomheder og iværksættere om gældende regler og procedurer.

Regler for udstationering af medarbejdere

En udstationeret medarbejder er en person, der er ansat i en virksomhed i ét land og midlertidigt arbejder i et andet land. Det kan for eksempel være en medarbejder, der er ansat i en udenlandsk virksomhed og midlertidigt arbejder i Danmark, eller en medarbejder, der er ansat i Danmark og midlertidigt arbejder i udlandet. For at der er tale om udstationering – og ikke en ny ansættelse i det land, arbejdet udføres i – skal medarbejderen bevare et aktivt ansættelsesforhold hos den virksomhed, som udstationerer vedkommende.Ved udstationering af medarbejdere i EU er der nogle regler, man skal sikre sig, at man overholder. Desuden er det essentielt at nævne, at der faktisk skal være tale om levering af en tjenesteydelse, for forholdet falder indenfor reglerne for udstationering af medarbejdere.

Hvis du som arbejdsgiver ønsker at udstationere en medarbejder til et andet EU-land i en afgrænset periode for at udføre en tjenesteydelse for en samarbejdspartner, eller hvis du sender en medarbejder til en virksomhed, du selv ejer i et andet EU-land, skal du overholde EU’s regler om udstationering. Som nævnt kræver det, at medarbejderen fortsat er ansat i din virksomhed under hele udstationeringsperioden.

Driver du virksomhed i Danmark og modtager arbejdskraft fra andre EU-lande gennem et vikarbureau eller en arbejdsformidling, gælder udstationeringsreglerne også. I sådanne tilfælde er det en forudsætning, at der eksisterer et reelt ansættelsesforhold mellem medarbejderen og det vikarbureau eller arbejdsformidlingskontor, der har sendt vedkommende.

Mulighederne for udstationering er ligeledes gældende ved arbejdstagere, der er tredjelandsstatsborgere - det vil sige borgere der ikke er EU-borgere. Det forudsætter dog, at de har lovligt ophold i et EU-land. Ved udstationering af tredjelandsborgere gælder EU’s udstationeringsregler ligeledes for dem.

Det er vigtigt, at udstationerede medarbejdere får samme eller bedre ansættelsesvilkår end dem, der er gældende i værtslandet. Det drejer sig blandt andet om vilkår som minimumskrav til hvileperioder, maksimumgrænser for arbejdstid og regler om arbejdsmiljø. Derudover har medarbejderen ret til at modtage en række oplysninger, hvis udstationeringen overstiger en periode på sammenlagt fire uger. Arbejdsgiveren skal i så fald informere om:

• hvilket land eller hvilke lande medarbejderen skal arbejde i,
• den forventede varighed af arbejdet,
• hvilken valuta lønnen udbetales i,
• eventuelle ydelser – kontante eller i anden form – der er forbundet med udstationeringen,
• om hjemtransport tilbydes og i givet fald på hvilke betingelser,
• aflønningen i henhold til værtslandets lovgivning,
• særlige godtgørelser i forbindelse med udstationeringen,
• ordninger for dækning af rejse- og logiudgifter, samt
• et link til værtslandets officielle hjemmeside om udstationerede arbejdstagere.

Online salg og e-handel i EU

Benytter din virksomhed sig af online salg og e-handel i EU, er det vigtigt at have styr på reglerne. Der findes en række regler inden for både markedsføring, fortrydelsesret, reklamationsret, GDPR, cookies m.v. Derudover skal man ved online salg have styr på moms, og ved salg til lande uden for EU også være opmærksom på toldreglerne.

Sælger du varer eller tjenesteydelser online til forbrugere og erhvervskunder, skal du overholde kravene i e-handelsloven. Loven fastslår bl.a., at priserne på dine varer og ydelser skal fremgå klart og tydeligt, og at de skal inkludere afgifter og leveringsomkostninger, inden kunden gennemfører sit køb. Desuden skal informationen på din hjemmeside i forbindelse med købet være let forståelig.

EU har i flere år arbejdet for at fjerne hindringer i forbindelse med e-handel, hvilket er en fordel for dig som virksomhedsejer. Det er allerede lykkedes EU at gøre det nemmere og mere sikkert at handle online – uanset hvor i EU forbrugeren befinder sig. Dette er med til at sikre, at din virksomhed ikke mødes af unødigt bureaukrati, der kan besværliggøre e-handel til andre EU-lande.

Hvordan overholder man krav i flere medlemslande samtidig?

Det kan virke uoverskueligt at danne sig et overblik over, hvilke regler der gælder hvor - og på den måde sikre sig, at man overholder alle krav. Selvom EU i høj grad har sikret fælles regler i medlemslandene, er der fortsat forskelle at finde landene imellem. I de fleste tilfælde stiller EU udelukkende nogle minimumskrav, og landene kan derfor frit indføre mere restriktive regler. Det kan gøre det svært at navigere i som virksomhedsejer, der ønsker at sælge til en række forskellige EU-lande.

Hos Sagførerne råder vi dig derfor til altid at sætte dig ind i det enkelte lands regler og kutymer - både i forbindelse med udstationering af medarbejdere, online salg og stiftelse af virksomhed i udlandet. Har du spørgsmål i løbet af processen, har EU sørget for, at alle medlemslande skal tilbyde nationale kontaktpunkter, som blandt andet kan hjælpe i forbindelse med stiftelse af virksomhed i det pågældende land. Alternativt kan der findes meget information på EU’s officielle hjemmeside. Afslutningsvis er du selvfølgelig også mere end velkommen til at kontakte vores kontor, for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at sikre, at din virksomhed overholder gældende lovgivning.