Inkasso
Selvom du har en god og effektiv rykkerprocedure, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at igangsætte en inkassoproces.
Når vi modtager en inkassosag fra din virksomhed, starter vi med at kontrollere dit krav for at sikre, at du har fået opkrævet renter, rykkergebyrer og andre omkostninger, som du er berettiget til ved forsinket betaling. Når dit tilgodehavende er opgjort, igangsætter vi vores inkassoproces.
Hvis der kommer en indsigelse mod dit krav, går sagen ikke i stå. Vi kan hjælpe dig med at indbringe sagen for domstolene. Ved at følge linket kan du læse mere om vores behandling af retssager.