Hvad er præsumptionsansvar?
Præsumptionsansvar indebærer en ansvarsskærpelse, hvor bevisbyrden for erstatningsansvaret ligger hos skadevolderen i stedet for skadelidte. Skadevolderen skal bevise, at skaden ikke skyldes egen eller andres uagtsomhed. Kan skadevolderen ikke bevise dette, pålægges ansvar.
I modsætning til objektivt ansvar kræver præsumptionsansvar, at der er handlet uagtsomt. Præsumptionsansvar kan følge af både lovgivning og retspraksis.