Hvordan skal jeg forholde mig, hvis min sag skal i Ankenævnet for Forsikring?
Hvis du ikke kan nå til enighed med dit forsikringsselskab eller selskabets taksator om erstatningens størrelse, skal du først klage til forsikringsselskabet. Hvis det ikke fører til noget, kan du indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring eller for domstolene som en retssag.
Generelt kræver dit forsikringsselskab, at du indbringer sagen for Ankenævnet for Forsikring, før du anlægger retssag. De henviser til, at dette er angivet i dine forsikringsvilkår. Desuden vil de typisk nægte at dække omkostningerne til retshjælp, hvis du ikke først har taget sagen til Ankenævnet.
Problemet med denne fremgangsmåde er, at Ankenævnet for Forsikring er oprettet med følgende formål:
- At håndtere sager, der er enkle nok til, at forbrugeren ikke behøver advokatbistand.
- At afgøre sager hurtigere end domstolene.
Det betyder, at sagerne behandles skriftligt uden syn og skøn, og du kan ikke fremlægge din sag mundtligt overfor Ankenævnet.