Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4449
Det er helt uforpligtende
Der kan opstå mange forskellige problemstillinger ved skiftet af et dødsbo. Hos Sagførerne står vi klar med råd og vejledning på de spørgsmål der måtte rejse sig.
.jpg)
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Står du midt i en sorg efter et dødsfald og har du brug for juridisk rådgivning i forbindelse hermed, står vi hos Sagførerne klar til at hjælpe dig. Vi er eksperter inden for juraen omkring dødsbobehandling og kan hjælpe dig med at håndtere alt det juridiske omkring dødsfaldet.
Nedenfor har vi lavet nogle fast priser på rådgivning til opstart af boet.
Charlotte Højmark Sørensen, advokat Jeanette Gudmand Jensen, advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4449 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Skifteretten tager stilling til forskellige sagsområder, hvor pengebeløb eller andre værdier skal skifte ejer. Skifteretten er en afdeling under byretten, som behandler sager om dødsbo, deling af fælles formue, gældssanering, konkurs og meget andet.
Et dødsfald er forbundet med følelsesmæssig sorg for den afdødes pårørende. Derudover opstår der kort tid efter dødsfaldet et praktisk forløb, hvor begravelsen skal arrangeres, og der skal ske en fordeling af den afdødes formue. Der er mange juridiske spørgsmål, der bliver aktuelle ved et dødsfald. Hvis du har brug for svar på specifikke spørgsmål eller blot et overblik over situationen, er vi hos Sagførerne klar med svar og vejledning.
Det er skifteretten, der er med til at sikre, at et dødsbo opgøres og fordeles korrekt. Skifteretten skal yde vejledning og har desuden pligt til at besvare dine spørgsmål i anledning af dødsboskiftet.
Du kan selv kontakte skifteretten umiddelbart efter dødsfaldet. Hvis du ikke har kontaktet skifteretten, vil skifteretten dog kontakte dig omkring 4 uger efter, at de har modtaget en dødsanmeldelse, såfremt du er skrevet på som kontaktperson herpå. Dødsanmeldelsen vil typisk være indsendt af den bedemand, som har hjulpet med det praktiske omkring dødsfaldet.
Skifteretten udsteder i forbindelse med behandlingen af et dødsbo en skifteretsattest. Attesten er et juridisk bevis for, at du som arving har ret til at råde over den afdødes formue. Du skal som arving møde personligt op i skifteretten for at anmode om udstedelse af en skifteretsattest.
Hvad skal man bruge for at ansøge om en skifteretsattest:
Hvilke informationer skal fremgå af en skifteretsattest:
Et dødsbo er et samlebegreb for alle de ejendele, værdier og gæld, som personen havde, da han eller hun afgik ved døden. Den kompetente myndighed til behandling af dødsboer er skifteretten i den retskreds, hvor den afdøde havde bopæl.
I forbindelse med et dødsfald skal der indledningsvis tages stilling til, hvordan boet skal behandles. Det afhænger af de konkrete forhold omkring dødsboet som fx dødsboets værdi, om boet er insolvent, om der er skrevet testamente. Der kan også være andre forhold, der afgør dødsboets behandling. Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, som har ret til at sidde i uskiftet bo, vil der ikke ske et skifte af afdødes bo, før den længstlevende ægtefælle dør.
Hvis boet imidlertid skal udleveres til skifte, kan dette ske på følgende måder:
Ved et privat skifte står arvingerne selv for behandlingen af dødsboet. Dette kan ske med eller uden en advokats bistand. Der stilles visse krav, forinden skifteretten vil godkende et privat skifte. Det er blandt andet en forudsætning, at dødsboet ser ud til at give et økonomisk overskud.
I modsætning til ved et privat skifte, skal der ved et forenklet skifte ikke udarbejdes en boopgørelse. Åbningsstatus for dødsdagen er derfor den endelige opgørelse. Boet skal ligeledes se ud til at give økonomisk overskud.
Bobestyrerbehandling er også kendt som et offentligt skifte. Her betaler dødsboet for, at en autoriseret bobestyrer står for behandlingen af dødsboet. Bobestyreren er typisk en advokat udpeget af skifteretten eller på forhånd af den afdøde selv, hvis det er valgt i henhold til et testamente. Denne træffer beslutningerne i forbindelse med bobehandlingen. Dog er det et krav, at alle væsentlige afgørelser forelægges arvingerne.
Hvis boet er af beskeden størrelse, kan det afgøres, at dødsboet skal udleveres til ægtefællen eller andre arvinger, uden at boet skiftes. Dette kan ske ved bo- eller ægtefælleudlæg.
Når det er besluttet, hvordan dødsboet skal behandles, skal der sendes en anmodning om udlevering af boet til skifteretten. Skifteretten vurderer herefter, hvorvidt kravene for den ønskede bobehandling er opfyldt.
Efter boets udlevering skal aktiver og passiver opgøres. Derfor må der foretages en boopgørelse over den afdødes formue. En boopgørelse indebærer, at der udarbejdes et konkret og præcist regnskab over alle aktiver og passiver i boet. Aktiverne udgør boets positive værdier, hvorimod passiver udgør boets eventuelle gæld. Når boets værdi på baggrund af opgørelsen endeligt er fastslået, kan det herefter fordeles til de arveberettigede.
Arvingerne eller deres advokat står oftest i spidsen for behandlingen af et dødsbo, herunder boopgørelsen. Ved et privat skifte skal boopgørelsen være indsendt til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet. Når boopgørelsen er indsendt til skifteretten, skal den godkendes af skifteretten og SKAT, hvilket normalt vil ske efter cirka 3 måneder. Det må dog understreges, at forløbet og formalia er forskellige alt afhængig af, hvordan boet udleveres.
Det kan være svært og uoverskueligt som pårørende at gennemskue hvor stor en formue, den afdøde havde på tidspunktet for dødsfaldet. Derfor kan der opstå spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis et dødsbo ved udarbejdelsen af boopgørelsen viser sig at være insolvent (give underskud).
I de fleste typer af boer kan arvingerne overlade boet til bobestyrerbehandling. Derved frigør arvingerne sig fra den personlige hæftelse, hvis det viser sig, at gælden overstiger arvens værdi. Såfremt det er konstateret, at boet er insolvent, kan arvinger ved et privat skifte benytte sig af udbakningsreglen, hvorefter de kan frigøre sig for hæftelsen ved at tilbagelevere det modtagne.
Hvordan arven efter den afdøde skal fordeles, er ofte et centralt spørgsmål under en dødsbobehandling. Det kan være, at den afdøde selv har truffet beslutninger herom og udformet disse i et testamente. Såfremt der ikke findes et gyldigt testamente fra den afdøde, må fordelingen af arven afgøres efter arvelovens regler herom.
Hvis du ønsker at have indflydelse på, hvem der arver, herunder hvor meget de pågældende skal arve, skal du oprette et testamente. Hos Sagførerne er vi vant til at håndtere oprettelsen af testamenter, så du kan bestemme over, hvad der skal ske med din formue.
En person kan træffe beslutninger omkring, hvad der skal ske, når personen går bort og nedskrive disse i et testamente. Et testamente kan indeholde beslutninger omkring alt fra, hvilke ønsker den afdøde har til sin begravelse til hvordan arven skal fordeles. Med et testamente kan det blandt andet være bestemt, at nogle arvinger skal arve mere end andre, eller der kan være indsat yderligere arvinger, som ikke ville arve efter arvelovens regler.
Det er derfor afgørende, at det i forbindelse med bobehandlingen bliver afklaret, hvem der skal arve ifølge testamentet, så man ved, hvordan boet skal deles.
Hvis den afdøde ikke har lavet et testamente, er det arveloven, der fastlægger, hvem der arver og hvordan arven skal fordeles. Såfremt der ikke er truffet beslutning om fordeling af arv i et testamente, bestemmer arveloven, at midlerne i et dødsbo skal fordeles ligeligt mellem en eventuel ægtefælle og den afdødes efterkommere (også kaldt livsarvinger). Såfremt den afdøde hverken har en ægtefælle eller efterkommere, er det relevant at kigge på den videre arverække:
De tre arveklasser efter arveloven (AL) er:
Hvis der opstår uenighed omkring spørgsmål vedrørende arven, herunder om fordelingen, skal boet behandles som bobestyrerbo. Dette indebærer, at skifteretten udpeger en bobestyrer til at behandle boet og de eventuelle tvister.
Såfremt du ønsker at klage over bobestyrerens afgørelser, kan dette ske til skifteretten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at klagen skal være skriftlig samt indleveres senest fire uger efter, at bobestyreren har truffet den pågældende afgørelse.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev
Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.
