Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4478
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
I større byggeprojekter opstår der ofte uenigheder mellem entreprenør og bygherre. Her kan et syn og skøn være den mest effektive måde at afklare sagen på. En uvildig fagkyndig skønsmand vurderer de tekniske forhold, så konflikten kan afgøres på et solidt og objektivt grundlag.
Erhvervsbyggerier er komplekse og fyldt med juridiske udfordringer, som kan påvirke både tid, budget og kvalitet. Hvis din virksomhed støder på problemer som forsinkelser, manglende kvalitet eller kontraktbrud, står vi klar til at beskytte jeres interesser. Vi har stor erfaring med erhvervsrelaterede byggesager og kan bistå med at få gennemført et syn og skøn, så fejl og mangler dokumenteres præcist – eksempelvis hvis et kontorbyggeri ikke lever op til de aftalte krav eller har strukturelle udfordringer.
Et syn og skøn giver en uvildig vurdering af byggeriets tilstand og kan være afgørende for at løse tvister effektivt. Vi guider jer gennem hele processen, fra opstart til afsluttet rapport, så I står med dokumentation, der kan anvendes i voldgift eller retssager. Uanset om det drejer sig om tekniske fejl, manglende opfyldelse af kontraktvilkår eller andre udfordringer, sikrer vi, at en fagkyndig ekspert vurderer situationen præcist – fx ved problemer med ventilationssystemer, der påvirker bygningens indeklima.
Konflikter om betaling for udført arbejde eller leverede materialer kan hurtigt blive både tidskrævende og kostbare. Vi hjælper din virksomhed med at afklare de juridiske muligheder og kan bistå med et syn og skøn, der dokumenterer eventuelle mangler eller fejl. Dette styrker jeres position i konflikten og kan føre til en hurtigere og mere retfærdig løsning. Eksempelvis kan vi hjælpe, hvis en underleverandør har leveret materialer af lavere kvalitet end aftalt, eller hvis forsinkelser truer projektplanen.
Vi tilbyder rådgivning om alle aspekter af entrepriseretten – fra kontraktstyring til håndtering af tvister. Hvis din virksomhed oplever kontraktbrud eller andre komplekse udfordringer i byggeprojekter, kan vi navigere effektivt gennem processen og beskytte jeres interesser. Vi gennemgår kontrakter for at identificere risici og foreslå ændringer, så jeres virksomhed står stærkt både juridisk og kommercielt.
Har din virksomhed brug for professionel rådgivning inden for syn og skøn eller andre entrepriseretlige spørgsmål? Hos Sagførerne tilbyder vi en uforpligtende samtale, hvor vi gennemgår jeres sag og rådgiver om de næste skridt. Vores erfarne erhvervsadvokater står klar til at sikre, at jeres interesser bliver varetaget optimalt – så I kan fokusere på projektets fremdrift og succes.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4478 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com
Når man foretager syn og skøn, får man en fagkyndig person til at foretage en besigtigelse (synet) og derefter give sin bedømmelse (skønnet). Formålet er at fremskaffe en uvildig undersøgelse og bedømmelse, der kan bruges som bevis i sagen.
Skønsmanden vælges af retten. Normalt kommer sagens parter dog selv med forslag til, hvem der skal udpeges som skønsmand. Det er under alle omstændigheder centralt, at skønsmanden skal have den nødvendige faglige viden.
Det er ikke gratis at få foretaget syn og skøn. Prisen afhænger af det konkrete skønstema. I første omgang afholdes udgifterne af den part, der bestiller syn og skøn. I sidste ende er det dog retten, som afgør, hvilken af parterne der skal bære udgifterne.
Det er muligt at afholde syn og skøn, uden at der er anlagt en retssag. Det kaldes isoleret bevisoptagelse. Isoleret bevisoptagelse følger samme proces som ved syn og skøn i forbindelse med en retssag.
Som udgangspunkt deltager sagens parter, parternes advokater og selvfølgelig skønsmanden i skønsforretningen. I nogle tilfælde gennemføres skønsforretningen dog uden advokaternes deltagelse for at begrænse udgifterne.
Selvom der allerede er afholdt syn og skøn ved sagens behandling, er det muligt at forlange nyt syn og skøn, når der anlægges retssag.
Hvis der ønskes syn og skøn i en sag, starter processen ved, at en parterne indsender en begæring til den domstol eller Voldgiftsnævnet afhængig af, hvor sagen behandles. Herefter tager retten stilling til, om der skal foretages syn og skøn.
Ja - sagens parter kan selv vælge at afholde firvilligt syn og skøn. Det kan ske uden at anlægge en retssag eller køre processen som isoleret bevisoptagelse. Det er vigtigt, at processen kører som ved almindeligt syn og skøn ved retten eller voldgiftsnævnet.
Som udgangspunkt kan en undersøgelse eller teknisk erklæring, som en part selv har fået lavet ikke bruges som bevis ved en sag i retten. Udgangspunktet er dog ikke helt uden undtagelser.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev