Hvad er et inkassobrev?
Et inkassobrev er et formelt dokument, der sendes til en debitor for at informere om, at der er en ubetalt gæld. Det vil desuden fremgå af inkassobrev, at såfremt betalingen ikke sker inden for en specificeret frist, typisk 10 dage efter brevet er sendt, vil der blive iværksat yderligere inkassotiltag. Inkassobrevet, som også kaldes en påkravsskrivelse eller et inkassovarsel, fungerer altså som en sidste advarsel før en eventuel inkassoproces.
Det er vigtigt, at inkassobrevet er i overensstemmelse med kravene i inkassoloven. Korrekt håndtering af inkassobrevet er afgørende for at sikre, at dine krav er juridisk holdbare og for at undgå unødvendige juridiske komplikationer.