Hvad er kapitalklasser?
Kapitalklasser udgør en opdeling af aktierne og anparterne i klasser, således at man kan differentiere i ejernes rettigheder. På den måde kan kapitalejerne have forskellige rettigheder med hensyn til stemmeret og udbyttebetaling - alt efter hvilken kapitalklasse de tilhører. Typisk opdeles kapitalklasserne i A-, B-, og eventuelt C-aktier.