Hvad er en lokalplan?
En lokalplan beskriver, hvordan kommunen planlægger at udvikle et specifikt område, såsom et villakvarter, sommerhusområde, en bydel eller en bestemt bebyggelse.
Lokalplaner baseres på kommuneplanen, som fastlægger rammerne for anvendelse og udvikling af by- og landområder. Lokalplanen er derfor mere konkret og detaljeret for det specifikke område og må ikke være i strid med kommuneplanen, regionplanen eller landsplanen.
En lokalplan fastlægger blandt andet:
- Områdets overordnede formål
- Anvendelse af området og bygninger
- Placering og udformning af bygninger, veje og friarealer
- Regler for bevaringsværdige bygninger
- Bebyggelsesprocenten
- Bygningernes udseende, herunder materialer, farver, vinduer og tagtyper