Hvad er et holdingselskab?
Et holdingselskab er et selskab, der primært ejer kapitalandele i andre selskaber. Holdingselskabet deltager altså ikke i den daglige drift men er alene et mellemled mellem dig som ejer og driftsselskabet. Formålet hermed kan være at beskytte privat formue, adskille driftsaktiviteter fra investeringer samt et ønske om at opnå skattemæssige fordele. Et holdingselskab kan også fungere som “pengetank”, hvor overskud fra driftsselskabet investeres i andre virksomheder uden at påtage sig driftsrisikoen direkte.