Hvordan forløber en hovedforhandling i byretten?

Ankomst til retten

Når du ankommer til retten, skal du ofte igennem et sikkerhedstjek ved indgangen til retsbygningen. Her bliver du og din bagage undersøgt som i en lufthavn. Undlad derfor at medbringe lommeknive eller lignende, og husk at ankomme i god tid.

Retslokalet

Når du er kommet igennem sikkerhedstjekket, skal du finde det retslokale, som din sag skal hovedforhandles i. Ofte fremgår retslokalets nummer af elektroniske tavler i foyeren. Der er også altid en reception, hvor man kan få oplyst nummeret på retslokalet. Endelig står der som regel på et opslag udenfor døren til hvert retslokale, hvilken sag der skal behandles i lokalet den pågældende dag.

Hovedforhandlingens forløb:

Sagsøger og sagsøgtes pladser

Som regel står der med trykte bogstaver på bordene, hvor anklager og forsvarer skal sidde. Hvis du er sagsøger, skal du sidde ved det bord, hvorpå der står anklager. Er du sagsøgt, skal du omvendt sidde, hvor der står forsvarer.

For enden af retslokalet sidder dommeren ved et langt bord, der ofte er hævet over de andre borde i lokalet.

I en ”hestesko” ud fra dommerens bord, står der to mindre borde til henholdsvis sagsøger og sagsøgte samt deres advokater. I midten for enden af ”hesteskoen”, står der et kortere bord og en stol, hvorfra forklaringer afgives af parter, vidner og sagkyndige.

Der er som regel sat drikkevand frem på bordene.

Dommeren

Når dommeren kommer ind i lokalet, rejser man sig op, indtil dommeren siger, at man må sætte sig. Det gælder i øvrigt hver gang dommeren rejser sig. Dommeren gør sig herefter bekendt med, hvem der befinder sig i retslokalet, og indholdet af sagens påstande.

Forelæggelsen

Sagsøgers advokat forelægger nu sagen for retten. Under forelæggelsen forklarer advokaten, hvad sagen handler om med udgangspunkt i de bilag, der er fremlagt i sagen.

Bevisførelsen

Når forelæggelsen er afsluttet, påbegyndes bevisførelsen. Her starter man med partsforklaringerne, hvor sagsøger først afgiver forklaring efterfulgt af sagsøgtes forklaring.

Inden partsforklaringerne afgives, oplyser dommeren, at en part ikke har pligt til at afgive forklaring, men hvis parten vælger at afgive forklaring, aflægges forklaringen under strafansvar, så parten har pligt til at tale sandt.

Afhøringen foregå på den måde, at først stiller partens egen advokat spørgsmål til besvarelse, herefter få modpartens advokat mulighed for at stille spørgsmål, og dette gentages så, hvis der er anledning til yderligere spørgsmål. Det er ikke usædvanligt, at også dommeren stiller spørgsmål til parterne.

Når der afgives partsforklaring, sidder parten ved bordet for enden af ”hesteskoen” med front mod dommeren. Parten må som udgangspunkt have støttebilag med sig til opslag, men parten må ikke sidde og læse sin forklaring op. Forklaringen bliver i stedet styret af de spørgsmål, parten bliver stillet af advokaterne og dommeren.

Når partsforklaringerne er afsluttet, afhøres vidner og sagkyndige. Det foregår på samme måde som partsafhøringerne, men vidner og sagkyndige må ikke befinde sig i retslokalet, før de skal afgive forklaring.

Procedure

Når bevisførelsen er slut, skal advokaterne procedere sagen. Først får sagsøgers advokat ordet, og skal forklare retten, hvorfor sagsøger skal vinde sagen. Herefter får sagsøgtes advokat ordet, og skal ligeledes forklare retten, hvorfor sagsøgte skal have medhold. Dette gentages én gang, hvorefter proceduren er slut.

Parterne, deres advokater samt eventuelle tilhørere må ikke afbryde den procederende advokat eller komme med negative lydudtryk og grimasser under proceduren.

Tilkendegivelse eller dom

Når procedurerne er afsluttet, spørger dommeren nogle gange, om parterne ønsker en tilkendegivelse. Dette sker med henblik på at gøre et sidste forsøg på at forlige sagen.

I forbindelse med dommerens tilkendegivelse har dommeren mulighed for at foreslå et forlig, som muligvis ikke er juridisk korrekt, men som kan være mere hensigtsmæssigt end en dom.

Hvis parterne accepterer tilkendegivelsen eller selv forhandler et alternativt forlig på plads, optages forliget i retsbogen med den virkning, at forliget er juridisk bindende. Sagen er således slut og forliget kan ikke ankes til højere instans.

Kan man ikke blive enige om et forlig, optages sagen til dom, som typisk afsiges 4 uger efter hovedforhandlingen. På dagen for dommens afsigelse, kan advokaterne ring ind til retten og få oplyst dommens udfald. Efterfølgende fremsendes den skriftlige dom til advokaterne.