Formuefællesskab

Når man indgår i et ægteskab

Når man indgår i et ægteskab, bliver der oprettet et formuefællesskab, medmindre i har aftalt særeje på hele eller dele af jeres formue. Formuefællesskaber (eller delingsformue) består af, at alt hvad I ejer hver især som ikke er særeje, skal deles mellem jer. 

Det vil altså sige, at hvis du ejer en bil og har en opsparing på 100.000 kr. og din ægtefælle har en opsparing på 100.000 kr., så har i et formuefællesskab bestående af en bil og 200.000 kr.

Det er kun i de tilfælde, hvor der er aftalt en ægtepagt om særeje, hvor formuefællesskabet er begrænset helt eller delvist. I en ægtepagt kan man aftale, at noget af det man ejer skal være særeje. 

Når der er aftalt særeje, skal aktivet ikke indgå i formuefællesskabet, og derved holdes det ude af deling, hvis man bliver skilt.

Formuefællesskabet opstår, når man indgår i et ægteskab ved begyndelsen og ophører ved separation, skilsmisse eller død.

Formuefællesskabet under ægteskabet

Under formuefællesskab er man stadig ejer af sine ejendele. Det som man ejer, når man indgår i ægteskaber, samt det man senere erhverver, har man stadig frit mulighed for at sælge videre uden samtykke fra den anden ægtefælle. Der er dog nogle undtagelser, hvor det kræver ens ægtefælles samtykke til at sælge, herunder ved fælles bolig og indbo.

Man selv hæfter for sin egen gæld, uanset om det er opstået før eller under ægteskabet. Det vil sige, at hvis ens ægtefælle skylder penge, kan kreditor ikke bede dig om at betale, eller tage udlæg i dine ejendele. Dette gælder kun, hvis det alene er din ægtefælle som stifter gælden. Modsat hvis i hæfter solidarisk for gælden, vil kreditor have mulighed for at kræve penge både hos dig og din ægtefælle.

Formuefællesskabets ophør

Et formuefællesskab ophører som følge af separation, skilsmisse eller død. Når formuefællesskabet ophører skal boet opgøres. Boet består af jeres respektive nettoformuer (bodele), og dette skal opgøres, hvor man deler det lige imellem jer.

Begge af jer ægtefæller har en bodel i boet. En bodel består af jeres aktiver (ejendele), og jeres passiver (gæld). Man trækker alle passiver fra aktiverne, og ens bodel er dermed resultatet er dette. Ens bodel kan ikke være i minus, og derfor hvis en ægtefælle har mere gæld end ejendele, vil ægtefællens bodel være på 0 kr.

Udgangspunktet er, at delingsformuen deles lige mellem jer, men i kan som ægtefælle dele formuen som i vil, så længe at der er enighed mellem jer.

Deling af pension ved skilsmisse

Når man bliver skilt så skal boet deles. Boet består af alle ens aktiver, og derfor er det relevant at vide, om ens pension også skal deles. Hovedreglen er, at du og din ægtefælle kan beholde jeres pensionsordning uden for boet, hvis de anses for “rimelig”. Som udgangspunkt er jeres pensionsopsparing, som I har hos jeres arbejdsgiver “rimelige”, hvis den svarer til, hvad der normalt er for dit fag og dit uddannelsesniveau.

Hvis du eller din ægtefælle har en pension som ikke anses for “rimelig”, så skal den blive delt mellem jer. Det kan fx være, at du eller din ægtefælle har en ekstra privat opsparing. Når man skal vurdere om en pensionsordning er “rimelig” eller “ikke rimelig”, er det skifteretten, som skal vurdere dette.

Uenighed om deling af formuen

Det kan forekomme, at man er uenig omkring deling af boet. Her vil det være nødvendigt at inddrage skifteretten. Før at man kan anmode skifteretten om hjælp, skal der være en anmodning om separation eller skilsmisse ved Familieretshuset.

Gebyret for at anmode skifteretten om hjælp er 750 kr. Når skifteretten har modtaget anmodningen indkaldes parterne til et møde. 7 dage før dette møde, er det vigtigt at begge parter kan fremsende en oversigt over hver deres formue og gæld. På mødet vil skifteretten forsøge at få parterne til enighed om delingen. Lykkes dette afsluttes sagen her.

Skulle der dog stadig foreligge uenigheder om delingen vil skifteretten anmode en bobehandler om at behandle sagen.

Ægtepagt om særeje

Når man indgår i et ægteskab, opstår der et formuefællesskab. Når formuefællesskabet ophører skal det deles mellem dig og din ægtefælle. Det kan derfor være en god idé at oprette en ægtepagt om særeje, hvis du ønsker at holde nogle bestemte ejendele ude af formuefællesskabet.

Med en ægtepagt om særeje bestemmer man selv, hvor mange eller hvilke ejendele, der ikke skal deles i tilfælde af en separation, skilsmisse eller dødsfald. Der findes forskellige typer af særeje, og derfor kan det være en god idé at sætte sig ind i, hvilken særejetype som passer bedst til en selv.

Kan arvelader og gavegiver bestemme særeje?

Der kan forekomme situationer, hvor man som forældre eller tredjemand ønsker at give en gave som skal være særeje. Man kan også ønske at man ved arv bestemmer, at det skal være særeje, det som man overlader. Der er mulighed for, at man som arvelader eller gavegiver kan træffe samme bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan. Det er dog kun træffe beslutning om særeje efter lovens regler om særeje.