Hvad er fordelingstal?
Lejlighedsejernes stemmer vægtes typisk forskelligt afhængig af, hvor stor en lejlighed, de ejer i forhold til ejendommen. Dette betegnes et fordelingstal, hvilket betyder, at en lejlighedsejer, som ejer en større og mere værdifuld lejlighed, har en mere vægtig stemme end en lejlighedsejer, som ejer en mindre lejlighed i ejendommen. Fordelingstallet angives ved en brøk, fx 200/1800, hvor 1800/1800 er summen af fordelingstallene for alle boligerne i foreningen.