Grundejerforening

Hvad er en grundejerforening?

Der er tale om en grundejerforening, hvis flere grundejere i et område slutter sig sammen og danner en forening til varetagelse af fælles interesser. Det er karakteristisk for denne foreningstype, at der er tale om grundejere. Hvis du ejer en lejlighed og er medlem af en forening, kaldes det derimod ejerforeninger. Herudover findes der andelsboligforeninger.

En grundejerforening består af grundejere, hvis grund er placeret i et nærmere bestemt område. Det er således geografisk bestemt, hvilke grundejere, som kan eller skal være medlem af foreningen.

Det kan endvidere være obligatorisk eller frivilligt at være medlem af en grundejerforening. En pligt til at være medlem af en grundejerforening kan fremgå af en servitut, der er tinglyst på den faste ejendom. Derudover kan pligten også fremgå af en lokalplan for området. Når du køber en fast ejendom, har sælgeren pligt til at informere dig om alle de relevante forhold vedrørende grundejerforeningen, som du herved bliver medlem af.

Stiftelse af en grundejerforening

Herefter er spørgsmålet, hvordan en grundejerforening stiftes. Stiftelsen af en grundejerforening kan ske på to måder - enten på kommunens eller på grundejernes initiativ.

Som omtalt kan stiftelsen af grundejerforeningen ske på grundejernes initiativ. Selve stiftelsen vil foregå på en stiftende generalforsamling, hvor de pågældende grundejer skal udforme vedtægter, som skal regulere foreningens forhold. Her skal formålet med den enkelte grundejerforening fastslås. På den stiftende generalforsamling skal der afslutningsvis afholdes en afstemning, hvor de fremmødte skal vedtage bestemmelserne i vedtægterne. Selvom stiftelsen af en grundejerforening er sket på frivillig vis på initiativ fra grundejerne, kan det godt være obligatorisk at være medlem af foreningen. Hvis disse grundejerne har vedtaget en bestemmelse om tvungen medlemskab og fået tinglyst en servitut på ejendommene, vil de efterfølgende købere heraf blive forpligtede til at være medlem af foreningen.

Derudover kan stiftelsen af en grundejerforening også ske på kommunens initiativ. Dette er almindeligt ved udstykning af et parcelhusområde, hvor kommunen i denne forbindelse kræver, at der bliver oprettet en grundejerforening. Kommunen kan i denne forbindelse udforme vedtægter, der skal være gældende for de kommende medlemmer i grundejerforeningen. Der er dog mulighed for at vedtægterne senere kan ændres, hvis der er enighed blandt grundejerne herom, og hvis ændringerne overholder formålsbestemmelserne eller eventuelle lokalplaner.

Beslutninger i en grundejerforening

En grundejerforenings løbende beslutninger skal altid være i overensstemmelse med formålet med foreningen, som typisk er vedtaget i en formålsbestemmelse på den stiftende generalforsamling. Generelt danner vedtægterne derfor rammerne for, hvad en grundejerforening kan bestemme. Dertil sætter lovgivningen og retspraksis ligeledes grænser for, hvad foreningen kan bestemme. 

Det kan være forskelligt, hvilke forhold, der er aktuelle for den enkelte grundejerforening at regulere. Såfremt grundene er beliggende ud til havet, kan det blive aktuelt at fastsætte bestemmelser i vedtægterne om etablering eller vedligeholdelse af en badebro. I andre foreninger kan der være private fællesveje, som giver anledning til, at der skal træffes bestemmelser omkring vedligeholdelse i foreningen. Man skal dog være opmærksom på, at det nogle steder er selvstændige vejlaug, som står for vedligeholdelse af disse veje.

Grundejerforening vedtægter

Alle foreninger skal i forbindelse med stiftelsen forholde sig til, hvilke regler, som skal gælde for medlemmerne. Vedtægterne kan karakteriseres som formelle spilleregler og udgør derfor et juridisk fundament for foreningen.

En grundejerforenings vedtægter indeholder regler, som gælder for de pågældende grundejere i foreningen. Det er som udgangspunkt medlemmerne af den pågældende grundejerforening, der bestemmer, hvad der skal stå i vedtægterne. Disse vedtages på den stiftende generalforsamling ved stemmeflertal blandt de fremmødte grundejere og kan ændres på senere generalforsamlinger, hvis der er stemmeflertal herfor.

Såfremt det er kommunen, som har pålagt visse grundejere medlemskab af en grundejerforening, er det dog kommunen, som først og fremmest udarbejder foreningens vedtægter. Der er imidlertid mulighed for, at grundejerne kan tilføje eller ændre bestemmelser i vedtægterne, såfremt de forbliver i overensstemmelse med formålet med grundejerforeningen og lokalplanen.

I forbindelse med driften af en grundejerforening kan det tilmed blive aktuelt at foretage tinglysning af visse vedtægter. Det skal understreges, at en grundejerforening kun skal tinglyse en vedtægt, såfremt den indebærer en begrænsning i ejerens råderet over ejendommen. Har jeres grundejerforening behov for hjælp i forbindelse med udarbejdelsen eller tinglysningen af vedtægter? Tøv ikke med at tage kontakt til Sagførerne, da vi er specialister i foreningsret.

Grundejerforening kontingent

Som medlem af en grundejerforening er du forpligtet til at indbetale et kontingent. Størrelsen af kontingentet for medlemskab af en grundejerforening kan variere alt efter foreningens aktiviteter og størrelse. Såfremt du skal erhverve en fast ejendom, hvorefter du er pligtig til at være medlem af en specifik grundejerforening, er det således afgørende, at du bliver informeret om foreningen, herunder om kontingentets størrelse.

Grundejerforening bestyrelse

En grundejerforenings bestyrelse har til opgave at varetage driften og ledelsen af den enkelte forening. Dette indebærer blandt andet, at bestyrelsen skal sørge for, at de beslutninger, som træffes på generalforsamlingen, også bliver ført ud i livet. Det er typisk foreningens medlemmer, der bliver udpeget til at være en del af bestyrelsen. Det kan dog også være fastsat i vedtægterne, at foreningen har mulighed for at udpege et eksternt bestyrelsesmedlem, eksempelvis, hvis der ikke er nogle af medlemmerne, som ønsker at varetage denne rolle. 

En grundejerforening skal dertil udpege en formand, som er det øverste medlem i bestyrelsen - og repræsenterer foreningen udadtil. Formandens opgaver kan variere fra forening til forening, men formandens opgaver vil almindeligvis indebære indkaldelse til bestyrelsesmøder samt udarbejdelse af dagsordenen hertil. Det kan endvidere være fastsat i vedtægterne, at formanden udskiftes efter eksempelvis 3 år.

Som anført er det bestyrelsen som bærer det overordnede ansvar for en forsvarlig drift af foreningen. Såfremt bestyrelsen forsømmer dette, kan det i yderste konsekvens resultere i, at bestyrelsen eller et enkelt medlem ifalder et straf- eller erstatningsansvar i forbindelse hermed.

Grundejerforeninger legepladser

Da der kan være langt mellem kommunale legepladser, opstår der ofte et ønske fra familier i grundejerforeninger, andelsboligforeninger og ejerforeninger om etablering af en legeplads i foreningen.

Hvis en grundejerforening, ejerforening eller andelsboligforening skal opføre en legeplads tilhørende foreningen, er det afgørende at være opmærksom på, hvilke regler, som gælder for etablering, indretning, vedligeholdelse og forsikring. Reglerne har til formål at sikre, at legepladserne indrettes sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så risikoen for, at børn kommer til skade ved brug, minimeres.

Hvilke krav der stilles til legepladser afhænger af, om der er tale om en privat eller offentlig legeplads. Selvom en boligforening opfører en legeplads med henblik på, at det hovedsageligt er beboerne, som kan benytte denne, er legepladsen offentlig i begrebsmæssig forstand. Det afgørende er, om legepladsen er offentligt tilgængelig. Dette vil være tilfældet, hvis en legeplads etableres til brug for beboere i en boligforening. En legeplads er offentlig uanset, om fællesarealet er aflåst, så der kun er en begrænset adgang for beboerne i foreningen. Derimod vil en legeplads, der kun benyttes af én boligenhed være privat. Dette vil eksempelvis være tilfældet, når legepladsen er beliggende i en privat have - og dermed ikke er offentligt tilgængelig.

Der gælder skærpede sikkerhedsmæssige krav, når en legeplads karakteriseres som offentlig. Såfremt en boligforening ønsker at oprette en legeplads, må foreningen derfor kontakte kommunens tekniske forvaltning, som er den myndighed, der vurderer, om en legeplads er offentlig eller privat.

Du kan læse mere om reglerne for oprettelse af legepladser på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside ved at trykke her. Har jeres forening brug for professionel rådgivning i forbindelse med opførelsen af en legeplads, så kontakt Sagførerne. Vi kan hjælpe jer med at sikre, at legepladsen overholder relevante sikkerhedsforskrifter.

Grundejerforeninger legepladser forsikring

Som boligforening er det væsentligt at sikre, at legepladser oprettes og indrettes i overensstemmelse med de sikkerhedsmæssige regler. Hvis uheldet er ude og der sker personskade ved benyttelse af foreningens legeplads, kan dette medføre et erstatningsansvar for foreningens bestyrelse eller medlemmer. Derfor er det afgørende, at foreningen tegner forsikringer, som kan minimere risikoen for, at foreningens medlemmer kommer til at hæfte personligt for erstatningssummen. Det vil derfor være relevant at tegne både en ansvarsforsikring og en bestyrelsesansvarsforsikring, så enkeltpersoner ikke ender med at skulle hæfte personligt for erstatningssummen.