Vi har benyttet os af Sagførerne.dk i forbindelse med vores nybyg. En sag omkring byggesjusk. Vi blev fejlagtigt indstævnet i Voldgiftsnævnet, hvilket Lars Christian Lyby-Iversen fra Sagførerne.dk på elegant vis fik afvist. Derefter ydede han bistand i Syn og Skøn ved retten i Roskilde (BS-6745/2024-ROS), hvor han igen sørgede for, at vi fik medhold i alle vores tvister. Efterfølgende fik han overbevist retten om, at typehusfirmaet skulle betale alle omkostninger forbundet med Syn og Skøn, samt et standardsalær til dækning af egen løn. Forløbet har været præget af hurtig og klar kommunikation, Lars har været lydhør over for vores input, men uden at gå på kompromis med sin faglighed. Det er svært ikke at skrive en rosende anmeldelse, når Lars Christian Lyby-Iversen har hjulpet os med at vinde en sag over et af Danmarks største typehusfirmaer. Når det er sagt så var forløbet hos Sagførerne.dk yderst behageligt og det var en kærkommen hjælp, da vi også blev skånet fra unødvendigt pres fra modpartens advokate(r), da det var noget Sagførerene.dk tog sig af.
Så en tak og en klar anbefaling herfra.
Mark Holm,
5. november 2024