Hvad er en kapitalforhøjelse?
En kapitalforhøjelse er en forhøjelse af virksomhedens selskabskapital. I praksis betyder en kapitalforhøjelse, at der tegnes nye anparter eller aktier i selskabet. Man taler som udgangspunkt kun om kapitalforhøjelser, såfremt der er tale om et anparts- eller aktieselskab.
En kapitalforhøjelse kan ske til enten kurs pari eller til overkurs. Det må hverken ske til underkurs eller under forbehold.