Hvordan omdanner man et ApS til et A/S?
Omdannelsen fra et ApS til et A/S kan gennemføres ved beslutning på en generalforsamling, hvor omdannelsen vedtages med et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Derudover kræves en selskabskapital på minimum 400.000 kroner. Hvis selskabskapitalen ikke allerede er på dette beløb, kan det opnås gennem en kapitalforhøjelse eller ved udstedelse af fondskapitalandele.
Efter vedtagelsen af omdannelsen skal der også godkendes nye vedtægter, der opfylder de specifikke krav for aktieselskaber. Er du i tvivl om, hvad et A/S skal leve op til, kan du altid kontakte vores erfarne erhvervsadvokater, som kan vejlede dig gennem omdannelsesprocessen.
En anden vigtig forudsætning for omdannelsen er, at der udarbejdes en vurderingsberetning af en revisor. Denne beretning må ikke være ældre end 4 uger.