Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4476
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Hos Sagførerne er vi dedikerede til at yde kompetent rådgivning inden for ansættelsesret. Ansættelsesret er et komplekst område, der regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Vores erfarne advokater har indgående kendskab til alle aspekter af ansættelsesret og står klar til at hjælpe dig med dine juridiske udfordringer.
Uanset om du har brug for hjælp til udarbejdelse af ansættelseskontrakter, håndtering af opsigelser, forhandling af fratrædelsesaftaler eller rådgivning om medarbejderrettigheder, kan vi guide dig sikkert gennem processen. Vi ved, hvor vigtigt det er at forstå de juridiske rammer inden for ansættelsesret for at undgå konflikter og sikre en god arbejdsrelation. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med ansættelsesret.
Hos Sagførerne har vi stor erfaring med arbejds- og ansættelsesretten. Vi assisterer både med rådgivning indenfor retsområdet, med udarbejdelse af kontrakter og juridiske dokumenter og med konfliktløsning.
Alle ansatte, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned og som har arbejdet i gennemsnit mere end 8 timer om ugen, skal have et ansættelsesbevis. Ansættelsesbeviset/-kontrakten skal udleveres til den ansatte senest 1 måned efter pågældendes tiltræden i firmaet. Et ansættelsesbevis skal være skriftligt og indeholde en række minimumsoplysninger. Opfylder ansættelseskontrakten ikke de indholdsmæssige krav eller får du som arbejdsgiver ikke udarbejdet og udleveret ansættelseskontrakten rettidigt, kan du risikere at blive mødt med et erstatningskrav fra den eller de pågældende arbejdstagere, som ikke har fået kontrakterne i tide.
En søgnehelligdag er en helligdag, som falder på en hverdag. Der er disse søgnehelligdage: 1. januar, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, Juledag og 2. Juledag (25. og 26. december).
I Danmark holder de fleste fri på søgnehelligdage. Mange har også fri Grundlovsdag efter kl. 12, men det er ikke en søgnehelligdag. Den 1. maj er heller ikke en søgnehelligdag, selv om nogle kollektive overenskomster giver fri fra arbejde denne dag. Det samme gælder for juleaftensdag og nytårsaftensdag. Er der ingen bestemmelser herom, kan man i nogle tilfælde have fri, hvis der er kutyme herfor inden for det pågældende arbejdsområde eller på arbejdspladsen.
I de kollektive overenskomster er fastsat regler, der regulerer betaling af løn ved en søgnehelligdag. Det kan fremgår, at arbejdstageren får fuld løn, selv om man har fri på helligdage eller man kan være omfattet af et opsparingssystem. Efter dette system henlægger arbejdsgiveren et beløb, der svarer til en procentdel af ens feriepengeberettigede løn. Man får så det henlagte beløb udbetalt i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag. Hvis man i mellemtiden skifter arbejdsplads, får man et bevis på, hvor stort et beløb man har til gode på søgnehelligdagskontoen.
Arbejder man indenfor et område, der ikke er dækket af en overenskomst, vil det fremgå af ansættelsesaftalen om der gives løn på søgnehelligdage. Der er ofte aftalt fuld løn for uge- og månedslønnede, så man ikke kan trækkes i lønnen til betaling af fri på en søgnehelligdag. Man får således sin sædvanlige løn udbetalt. Dette gælder f.eks. for funktionærer.
Har du spørgsmål til ovenstående eller til ansættelsesret generelt, er du altid velkommen til at kontakte os på 8622 5500.
Medarbejderen skal i de tilfælde, hvor der sker væsentlige ændringer i løn- og ansættelsesvilkår, have et tillæg til beviset. Der kan være tale om ændret arbejdssted, ændrede arbejdstider, ændrede arbejdsområder.
Som lønmodtager kan du få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse efter statens satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Satserne er for 2023 således: 1) kørsel til og med 20.000 km årligt 3,73 kr. pr. km, 2) kørsel ud over 20.000 km årligt 2,19 kr. pr. km, 3) for benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil og 4) for benyttelse af egen cykel, knallert eller 45-knallert er satsen 0,61 kr. pr. km. Følgende 3 betingelser skal overholdes, som en
forudsætning for, at kunne modtage skattefri kørselsgodtgørelse:
Kontrollen med udbetalingen medfører, at du skal kunne dokumentere din erhvervsmæssige kørsel ved fremlæggelse af et kørselsregnskab, der bør indeholde følgende informationer:
Hvis du ikke lever op til betingelserne 1-3 ovenfor, bliver den udbetalte kørselsgodtgørelse at regne som løn og dermed fuld skattepligtig. Dette er fastslået ved Vestre Landsrets dom SKM2010.778.VLR samt Højesterets domme SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR. Dog kan du få et befordringsfradrag, i det omfang du lever op til reglerne herom i ligningslovens § 9B. Du kan læse mere om reglerne for befordringsfradrag i andre artikler på vores hjemmeside. Det følger også af SKM 2010.778.VLR, at der stilles særligt strenge krav, når kørselsgodtgørelsen udbetales til et selskabs hovedanpartshaver og eneste ansatte.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4476 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev