Hvad skal man være opmærksom på ved opsigelse af en timelønnet medarbejder med overenskomst?
Hvis medarbejderen er omfattet af en overenskomst, er det den enkelte overenskomst, der regulerer ansættelsesforholdet, herunder også typisk opsigelsesvarslet. Opsigelsesvarslet skal meddeles medarbejderen i overensstemmelse med overenskomstens vilkår. Hvis ansættelsesforholdet er indgået på baggrund af en overenskomst, kan dette ikke fraviges til skade for den timelønnede medarbejder.
Arbejdstageren, der ønsker at opsige ansættelsesforholdet, vil ligeledes være omfattet af overenskomstens regler. Arbejdstageren skal derfor også varsle opsigelsen i overensstemmelse med overenskomstens regler.